Fem pointer om Mette Frederiksens brug af kirken

Statsministeren er i stand til at indkapsle danskernes tro bedre end religionssociologerne. Bare se hendes Facebook-opslag

Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag den 15. Juli 2020. De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt.
Mette Frederiksen og Bo Tengberg blev gift onsdag den 15. Juli 2020. De har officielt dannet par siden 2014 og har været forlovet siden 2017. Brylluppet har af flere omgange været udskudt. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Det gav opmærksomhed, da statsministeren delte et foto af sig selv og fortalte om sin kirkegang på Facebook. Det skyldes ikke mindst, at Mette Frederiksen (S) bryder med en socialdemokratisk tradition, når hun som partileder bruger kirken så offensivt i sin mediestrategi. Det har hverken Helle Thorning-Schmidt eller andre formænd før hende gjort.

Hvorfor gør hun det? Det er der flere svar på. Hun har formentlig glæde ved at gå i kirke. Men Mette Frederiksen tænker også folkeparti på en måde, som socialdemokraterne ikke har gjort længe.

Hun har en veludviklet forståelse af, hvor danskerne er, når det gælder tro, syrere, sygehuse i krisetider og så videre. Og det oversætter hun så til makrelmadder og vinduespudsning på sociale medier. Derfor kommer hun med det billede, hun giver af sin person på sociale medier, når det gælder tro, til at beskrive den danske religionskultur bedre, end de fleste religionssociologer kan. Her er, hvad hun står for:

1) Mette Frederiksen beskriver sig som ikke-religiøs. Danskerne bryder sig ikke om religion. Det opfattes reelt som islam og lignende trosformer. Men folkekirken er ikke religion i den brede bevidsthed. Den er noget andet. Noget blødere og venligere. Den trosform vælger 74 procent af befolkningen stadig at betale for at være med i.

2) Mette Frederiksen kan godt lide salmer. Flere gange har hun beskrevet sine yndlingssalmer på Facebook. I søndags var det ”Spænd over os dit himmelsejl”. Den er moderne. Den drukner ikke i svært sprog fra 1800-tallet, som de fleste danskere ikke længere kan afkode. Salmer er en form for kulturkristendom, som statsministeren melder sig ind i.

3) Mette Frederiksen er knyttet til dansk historie. Derfor passer det godt, at hun i Facebook-opslaget skriver, at ”kalkmalerierne er en enestående oplevelse i sig selv”. Det binder statsministeren sammen med 1000 års dansk identitet.

4) Mette Frederiksen har et frit og lystbetonet forhold til gudstjenester. Hun blev viet i en kirke i sommers. Men ligesom de fleste danskere overrender hun ikke kirken. Det er endnu et punkt, hvor hun placerer sig på linje med de fleste danskeres kulturkristendom.

5) Mette Frederiksen har gjort meget ud af at komme fra Nordjylland. Hun har også gjort meget ud af at komme fra Ballerup. Hendes pressetjeneste har arbejdet for, at det ikke måtte blive fortællingen, at hun bor i Nordsjælland. Det gjorde man, efter hun købte en lejlighed i Hareskovby nordvest for København. Derfor er det en vigtig oplysning i hendes Facebook-opslag, at hun har været i kirke i Ballerup. Hun vil ikke være overklasse eller magtelite og går i kirke i en ikke alt for velstående bydel.

Mette Frederiksen præsenterer sig som en typisk dansker, når det gælder kirkegang. Ikke fanatisk, ikke religiøs, men glad for salmer og en gudstjeneste i ny og næ, når der er særlige omstændigheder, der lægger op til det. Om det giver flere stemmer, er usikkert. Om hun lykkes med sin brug af kristendom, har vi endnu til gode at se.

Men Mette Frederiksen har fornemmelse nok for det folkelige til at at se, at kristendom kan noget som politisk identitet i et multikulturelt samfund med værdikamp om islam og indvandring. Så der kommer sikkert flere opslag på Facebook om statsministerens forhold til folkekirken om et par måneder. Eller måske til jul.