Det er en af folkekirkens større sager om seksuelle krænkelser, der er under behandling i øjeblikket. Fem kvinder føler sig udnyttet af sognepræst Flemming Pless. De har klaget til biskoppen over Københavns Stift med en bøn om at stoppe manden. Sjælesorgssituationer har været brugt til at forføre kvinder i sårbare livsfaser, hvis man skal tro klageskriftet. Og flere nævner også, at følsomme oplysninger, der er givet fortroligt til præsten, er blevet brugt til at imponere andre kvinder med. Det ville i givet fald være et brud på tavshedspligten, som kan være strafbart.
Hvis bare halvdelen af det, der klages over, er rigtigt, rejser det flere spørgsmål.
1) Hvem har vidst hvad?
Fra menighedsråd til stift har der været grund til at gribe ind, hvis man har haft kendskab til forløbet. Det har stået på i mindst 23 år ifølge klagen, så det er virkelig en fantastisk præstation, hvis sognepræsten har kunnet holde det hemmeligt for alle i kirken. Omvendt: Hvis mange har vidst, at sjælesorg har været brugt som scoretrick løbende, er der vel noget mere fundamentalt galt i folkekirken.
2) Hvem har tavshedspligt?
Flemming Pless er anklaget for brud på sin tavshedspligt. Til det siger han, at han har tavshedspligt. Men er ordet brugt rigtigt? Der er eksempler på anklagede parter i en personalesag, der har valgt at tale offentligt om problemer. Tænk på præst Massoud Fouroozandeh. Han trodsede stiftets brug af ordet personalesag. I hans sag endte den involverede biskop i øvrigt også med at diskutere personalesagen offentligt. Så det er et bøjeligt princip. Og argumentet om den anklagedes tavshedspligt er – som minimum – også bøjeligt.
3) Har folkekirken haft den rigtige tilgang til seksuelle krænkelser?
Bispekollegiet har tidligere meldt ud, at der skal “sættes markant ind mod seksuel chikane”. Der er lavet undersøgelser, som ikke peger på større problemer. Men måske er det ikke den rigtige vej frem at spørge de ansatte i folkekirken. Metoden ville for eksempel næppe have skabt kontakt til de fem kvinder, som har klaget i den verserende sag.
4) Har kirken brug for at tænke sin seksualetik forfra?
Det seksuelle er blevet genmoraliseret. Metoo er nymoralsk. Det stiller folkekirken i en vanskelig situation. For man har brugt mange kræfter på at frigøre sig fra billedet af at være seksuelt snerpet, og de fleste i kirken vil gerne fremstå frisindede som resten af danskerne. Men netop fem kvinder, der hævder, at en præst har benyttet sjælesorgssamtaler til at opnå sex, viser, hvorfor den frisindede seksualmoral også kan have ofre.