Fest, fortyndet alkohol og berusede patriarker: Bibelen er fyldt med historier om vin

Et af de mest kendte mirakler i Bibelen er, da Jesus laver vand til vin. Men ofte var det faktisk vinen, der blev fortyndet med vand, når der skulle drikkes dengang

Jesus udfører sit vinmirakel på en kirkeudsmykning fra det 15. århundrede. Værket kan ses i kirken i Arcenillas, der ligger i Salamanca-provinsen i Spanien. Kunstneren, der har udført maleriet, er spanier og hedder Fernando Gallego (cirka 1440-1507). Han er kendt for en stribe mesterværker, der har fundet vej til museer, katedraler og universitetssamlinger, men der findes ingen personlige oplysninger om ham. Han signerede i øvrigt aldrig sine malerier. – Arkivfoto: Ritzau Scanpix.
Jesus udfører sit vinmirakel på en kirkeudsmykning fra det 15. århundrede. Værket kan ses i kirken i Arcenillas, der ligger i Salamanca-provinsen i Spanien. Kunstneren, der har udført maleriet, er spanier og hedder Fernando Gallego (cirka 1440-1507). Han er kendt for en stribe mesterværker, der har fundet vej til museer, katedraler og universitetssamlinger, men der findes ingen personlige oplysninger om ham. Han signerede i øvrigt aldrig sine malerier. – Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Ifølge Det Gamle Testamente hed verdens første vinbonde Noa. Patriarken, som ellers er mest kendt for sin ark, begyndte på dyrkningen kort efter syndflodens ophør, og han opdagede hurtigt alkoholens virkning på hjernen. Efter at have drukket af sin egen vin blev han nemlig så beruset, at han blev set blottet inde i sit telt, hvorefter hans flove sønner måtte dække ham til med en kappe.

Noas uheldige optrin er den første historie, man finder i Bibelen om vin og indtagelsen af den. Men den er langt fra den eneste. De velsmagende dråber optræder i mange bibeltekster, og denne søndag bliver en af de mest kendte af dem læst højt i landets kirker. Det er fortællingen om et bryllup, hvor Jesus laver vand til vin – og endda en god vin, hvis man skal tro en af de ansvarlige for festen.

Netop den historie er et godt eksempel på, hvordan vindrikning også dengang var forbundet med noget festligt og muntert, siger Anne Katrine de Hemmer Gudme. Hun er professor på Det Teologiske Fakultet på Universitetet i Oslo og har skrevet om mad og drikke på bibelsk tid.

”Vin blev især brugt ved fester og vingilder, som var populære i den græsk-romerske kulturkreds dengang. Men den har også været en integreret del af livet og noget, man vidste gjorde mennesker i godt humør. I Salmernes Bog kan man for eksempel læse en hyldest til alt det, Gud gør, hvor der står, at han sørger for vand til dyrene, græs til kvægene og planter ’til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde’,” siger hun.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vin var dog også en hverdagsdrik mange steder. For i mange områder omkring Middelhavet var forholdene ideelle til vindyrkning, og arkæologer har før vurderet, at en almindelig person i Rom for 2000 år siden i gennemsnit drak en liter vin om dagen, fordi vandet ikke var rent nok. Tidligere har arkæologer også fundet aflejringer eller rester af vin i gamle opbevaringskrukker, og derfor har man i dag en nogenlunde idé om, hvilke druesorter der blev brugt dengang, og hvordan vinen blev tilberedt.

”Mit generelle indtryk er, at den vin, man har dyrket og produceret, har været ret kraftigt smagende og ret sød i det. Nogle vine blev blandet op med honning eller krydderier som kanel og safran for at gøre smagen bedre eller vinen mere eksklusiv. Anden vin har sandsynligvis været noget værre eddikesyre,” siger Anne Katrine de Hemmer Gudme og tilføjer, at vinen nogle steder også blev lavet af dadler og granatæbler.

I middelhavsområdet i oldtiden var det også almindeligt at blande vinen op med vand for at gøre den mindre stærk. For selvom vin var populært, vidste man, at en overdreven indtagelse af den kunne føre til beruselse. I flere tekster fra Bibelen kan man derfor også finde advarsler imod at få for meget indenbords. Det gælder blandt andet Siraks Bog i Det Gamle Testamente, hvor der står, at ”vinen er selve livet for menneskene, hvis den drikkes med måde”, men at den har bragt mange i ulykke og i overmål giver et bittert sind, svækker ens kraft og pådrager en sår. Ifølge teksten skal man heller ikke gå i rette med sin næste, når vedkommende eller man selv har drukket for meget.

”Det var ikke forbudt at drikke sig beruset dengang, men der var situationer, hvor det var bedre med lidt mådehold. Man skulle ikke være døddrukken og umulig, men finde den gyldne middelvej,” siger Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Når man læser i Bibelen, kan man godt få det indtryk, at der kun blev drukket vin på bibelsk tid. Men det var ifølge Anne Katrine de Hemmer Gudme ikke tilfældet.

”På bibelsk tid har det at drikke vin nok især været forbeholdt overklassen i Palæstina, mens det på den italienske halvø har været mere udbredt. Men mange har også drukket øl. De fleste havde adgang til korn og har sandsynligvis selv brygget øl som en del af husholdningen,” siger hun og tilføjer, at øl sandsynligvis var det mest almindelige i Egypten og Mesopotamien.

”Når der i Bibelen er fokus på vin, kan det skyldes, at det har været mere veluddannede og velhavende personer, der skrev teksterne ud fra deres baggrund. Og så har vin et fantastisk potentiale til at kunne blive et billede på alt muligt. Vin har for eksempel samme farve som blod, mens plumret øl var sværere at bruge til noget symbolsk og teologisk.”