Prøv avisen

Copenhell kritiseres for at forherlige kirkeafbrændinger

I disse dage kan man købe drikkevarer fra en bar på festivalen Copenhell, der skal forestille en brændende kirke. Foto: Emil Kastrup Andersen

Heavy metal-festivalen Copenhell simulerer en kirkeafbrænding. Man burde have tænkt på, at det er en realitet for forfulgte kristne, lyder kritik

Gæsterne på heavy metal-festivalen Copenhell kan i disse dage købe drikkevarer fra en bar, der skal forestille en nedbrændt kirke. Baren er en sortbejdset træinstallation med kunstigt lys, omvendte kors og røg, der skal skabe associationer til kirkeafbrændinger, som historisk har været forbundet med metalgenren.

I en mail til Kristeligt Dagblad skriver festivalchef Jeppe Nissen, at baren ikke er en forherligelse af kirkeafbrændinger, men ”et dystert monument” over metalmusikkens historiske konflikt med kristendommen.

Idéen er dog ikke desto mindre frastødende, mener generalsekretær for Danmission Jørgen Skov Sørensen. Hans organisation hjælper blandt andre forfulgte kristne i Mellemøsten, hvor kirkeafbrændinger har fundet sted i forbindelse med forfølgelse. Især af den grund er installationen på festivalen i København usmagelig, mener han:

”Jeg synes, at det er frastødende at brænde kirker ned eller på nogen måde at forherlige terror. Det aktuelle eksempel kan virke abstrakt og uden hold i virkeligheden, men for alt for mange kristne, der lever som mindretal i andre dele af verden, er kirkeafbrændinger en konkret realitet, hvor børn og voksne såres eller dræbes. Jeg tvivler på, at arrangørerne har den dimension med, men måske skulle de overveje igen, hvilket signal de egentlig ønsker at sende,” siger han.

Det samme mener konsulent Henrik Ertner Rasmussen, der i mange år har beskæftiget sig med problemet med forfølgelse af kristne, senest som generalsekretær for Dansk Europamission.

”De har nok i højere grad tænkt på kirkeafbrændinger i Norge i 1990’erne end på kirkeafbrændinger i Mellemøsten, da de fik denne idé. Men de burde måske have tænkt på, hvad der sker i Mellemøsten, og så burde de have genovervejet, hvad det er for nogle signaler, det så kan sende,” siger han og tilføjer, at man formentlig ikke ville lave samme installation med en synagoge eller moské.

”Jeg har i hvert fald svært ved at forestille mig, at de samme grupper ville gøre sådan noget her med en moské. Det er mest af alt en provokation, men det er problematisk, at man – vidende eller uvidende – stiller sig til rådighed for en satanisk dagsorden.”

Heller ikke litterat, oversætter og heavy metal-entusiast Jakob Levinsen kunne forestille sig, at man ville gøre det samme med en moské eller en synagoge. Men det skal man tolke positivt, mener han:

”Jeg kan ikke blive forarget over symbolske handlinger som denne. Og i dette tilfælde er det en indirekte cadeau til kristendommens rummelighed. Arrangørerne ved jo, at de netop kan flirte med sådan en type provokationer her og være nogenlunde sikre på, at der ikke bliver andet ballade end moralsk forargelse,” siger Jakob Levinsen, der selv deltager på festivalen.

Han mener i øvrigt, at kristendomskritiske symboler har en berettiget plads på festivalen, fordi heavy metal-genren stadig har et stærkt præg af religionskritik.

Festivalchefen Jeppe Nissen kunne ikke medvirke i et telefoninterview, men skriver på mail:

”Vores sortbejdsede kirke er ikke en gimmick. Symbolikken i vores festivalkirke vækker mange følelser i folk og får dem til at tænke og diskutere. Vi betragter den som en installation, der maner til eftertanke. Den mest direkte association er for de fleste nok de kirkeafbrændinger, der fandt sted i Norge i starten af 1990’erne (begået af unge fra black metal-miljøet, red.) – og som stort set alle metalfans i dag vil tage klar afstand fra. Der var tale om meget lille og radikaliseret gruppe af musikere, der begik nogle handlinger, som intet har med metalkultur at gøre – men de er ikke desto mindre en del af metalmusikkens historie.”