Christian Juul Busch er vant til at bringe trøst til syge i sit virke som hospitalspræst gennem 31 år på Rigshospitalet i København. Han har udvalgt fem steder i Bibelen, som kan bringe trøst og håb i en situation, hvor mange føler sig isolerede fra deres omverden, fordi coronavirussen tvinger os alle til at holde afstand til vores medmennesker for på den måde at beskytte hinanden.
1. ”Tag det roligt, det er jo mig. I skal ikke være bange,” siger Jesus til fiskerne i båden på den oprørte Genesaret Sø (Mark. 6, 50).
Christian Juul Busch har udvalgt det første eksempel, fordi det er et væsentligt punkt i Jesu omsorg for dem, han møder på sin vej, at han indgyder dem trøst og siger til dem, at de ikke skal være bange:
”Jesus siger mange gange i Bibelen, at man ikke skal frygte. Han står ofte med nogle mennesker, der befinder sig i en situation, hvor de føler sig bange og udsatte, og så siger han: ’I skal ikke være bange.’ Det er som en far, der lægger armen om sit barn og siger: ’Jeg er her, ligegyldigt hvad der sker.’ Det er det, jeg prøver at give videre til de patienter, jeg taler med, hvor de føler, det er stormvejr, og båden er ved at synke. Der prøver at jeg at forklare, at i den her situation, der må vi lægge vores liv i Guds hænder, og han siger til os: ’Vær ikke bange!’.”
2. ”Gud beskytter dig, når du går ud, og når du går hjem, fra nu og til evig tid” (Sl. 121, 8).
”Det er en gammel velsignelse fra nomadefolkenes tid. Velsignelsen lyste man over dem, der skulle forlade den trygge oase, hvor der var sikkerhed, mad og drikke. De skulle begive sig ud i ørkenen, hvor alt kunne ske, og der både var fare og tørst. Salmen giver så meget mening, fordi der, hvor vi har brug for Guds velsignelse, er, når vi er ude i den verden, hvor der pludselig kan komme en coronavirus og slå benene væk under os som individer, men også som samfund. Og her beder vi om Guds velsignelse i en verden, hvor alt kan ske – indtil vi kommer tilbage til den trygge favn, som er Guds favn,” fortæller Christian Juul Busch.
3. ”Kom, alle jer, der arbejder hårdt og er tynget af bekymringer. I kan hvile ud hos mig” (Matt. 11, 28).
”Uanset hvor udsatte vi er, og uanset hvor meget vi slider os trætte i at finde værktøjer og teknikker til at tackle situationen, vi står i, siger det religiøse sprog, at hvilen findes i at blive båret og ikke i at slide os trætte i at finde løsninger. Der er ikke nogle enkle løsninger på coronakrisen. For læger og sygeplejersker er coronavirussen et problem, der skal løses, men vi som mennesker skal finde os til rette i at hvile trygt i Guds favn,” siger Christian Juul Busch.
4. ”I skal være glade, for I har jo noget at se frem til. Hold ud, også når I er udsat for pres, og bliv ved med at bede” (Romerbrevet 12, 12).
Det sidste eksempel fra Bibelen, der kan bringe trøst og håb, ser Christian Juul Busch som en sammenfatning af de foregående fire:
”Det er Paulus, der prøver at sige noget om, at når vi er i trængsel, skal vi holde fast i håbet. Håb betyder, at vi tror på, at noget giver mening. Hvis noget giver mening, så er der håb – hvilket kan virke meningsløst i en trængsel. Men basalt set ved vi godt, hvad meningen er: Det er den tro, man havde, før man blev ramt. Troen på, at livet er godt, og at man havde styr på sit liv. Der kan håbet være med til at sige, at på trods af det, der er lige nu, kan vi håbe, at der kommer noget godt til os igen.”
Hvad kan disse sætninger overordnet sige mennesker, der sidder derhjemme og føler sig modløse på grund af coronavirussen?
”Jeg kan kun håbe, at de kan finde modet til at tro, og at de kan holde fast i håbet og vove at tro på, at det nok skal gå på trods, fordi det er blevet sagt til os, blandt andet i de ovenstående eksempler. Det svære med tro er, at det er ikke noget, du kan overbevise folk om. Man kan ikke give tro eller håb, men man kan dele det med dem. Tro er ikke en teknik. Det er en længsel,” siger Christian Juul Busch.