"Nej. Det vil skabe splittelse"
Nana Hauge, sognepræst ved Padesø Kirke på Fyn

”Jeg synes, det er et udtryk for centralisering, selvom SF’s kirkeordfører Jacob Mark siger, at det ikke er det. Det, som et fællesudvalg skal lave, ligger i dag ved provstier og menighedsråd. Der er selvfølgelig ulemper ved den struktur, der er i dag, men det er det mindste af flere onder. Jeg tror ikke, at et kirkeråd vil hjælpe, og man kan se, hvordan det har skabt splittelser i Sverige, Norge og Tyskland, at man ikke længere har en samlende folkekirke, som vi har i Danmark.”

”Folkekirken er Danmarks største forening, og folk deltager lokalt ude i demokratiet via menighedsrådene. Når der bliver taget beslutningskraft fra dem, så bliver det uinteressant at sidde i menighedsrådene. Jeg synes ikke, at en kirke skal have visioner, som der bliver lagt op til. Den skal bare forkynde evangeliet. Det er et udtryk for, at man vil have, at kirken skal være noget mere, end hvad den er, og at kirken skal gå ind i forskellige politiske debatter.”

”Jeg tror ikke, at man kan have et fællesudvalg, uden at der skal lægges en politisk linje. Det er ikke, fordi folkekirkens struktur er perfekt, som det er nu, men det har fungeret i 150 år. Og vi har stadig en god opbakning til folkekirken i Danmark.”

"Jeg har betænkeligheder"
Hans-Ole Bækgaard, formand for Indre Mission

”Jeg har store betænkeligheder ved, om man kan undgå politisering af et fælles kirkeråd. Når man begynder at røre ved de folkekirkelige strukturerer, er der en masse lag nedenunder, som man ikke umiddelbart ser. Så man skal passe meget på, når man ændrer noget.”

”Men der er visse gode tanker i forslaget, som ligger tæt op ad forslaget fra 2012. Men man antyder i forvejen en centralisering, når man taler om et bispekollegium. Det har vi formelt ikke i folkekirken.”

”Vi har biskopper, som samles til bispemøder, så at ville centralisere mere magt ved et såkaldt bispekollegium, er jeg ikke tilhænger af.”

”Et fælles forum, hvor man kan mødes på tværs af folkekirken, er en god idé, og der er sket noget på denne front siden sidste strukturkommission. Der skal bare ikke lægges for meget formel magt i et fælles forum, for det vil fjerne ansvar og engagement fra menighedsrådene.”

”Men jeg kan godt mærke, at der på Christiansborg ikke er samme forståelse for folkekirkens struktur og liv i dag, som der var for 10 år siden. Jeg tror, at løsningen på det problem er, at vi bliver bedre til at klæde politikerne på til at forstå folkekirkens behov.Men det kræver også, at politikerne prioriterer at tage imod invitationerne.”

"Behov for et bredt udvalg"
Morten Skrubbeltrang, sognepræst i Hasle Kirke og bestyrelsesformand i Danmission

”Jeg synes, det er positivt, hvis man tager fat på betænkningsforslaget fra 2012. Det var et grundigt stykke arbejde, og det var et kirkeligt bredt funderet arbejde. For mig at se er der et behov for et fællesudvalg, og det skal rumme folkekirken i al dens bredde. Også de frie kirkelige organisationer.”

”Det lader til, at folketingspolitikerne tror, at alt magt er i menighedsrådene. Men der er en masse usynlig magt, som ligger rundt omkring. Og der er meget, som foregår uformelt og som foregår ved, at man ved, hvordan systemet fungerer. Så at skabe et fællesudvalg giver en mere klar politisk struktur.”

”Jeg tror, Jacob Mark rammer meget rigtigt, når han siger, at der mangler visioner fra politikerne. Det er tydeligt, at folkekirken ikke bliver prioriteret fra politisk side. Jeg tror derfor, at der med et fællesudvalg ville blive kortere vej fra idé til handling i folkekirken, da strukturen vil blive bedre. Jeg tror ikke, man skal være bange for, at et fællesudvalg bliver for politisk, for jeg synes ikke, at jeg møder mange, som ønsker, at et fællesudvalg i folkekirken skal mene noget politisk. Det er et skræmmebillede. som bliver sat op af dem, der ikke ønsker et fællesudvalg.”

”Det kan sagtens diskuteres”
Marianne Christiansen, biskop i Haderslev stift

”Det forslag har været fremme før, blandt andet i 2012. Men det kan sagtens diskuteres, hvordan det kan gøres bedre end i dag. Jeg synes, at det giver god mening at diskutere, hvordan man betragter bispekollegiet, som ikke er en formaliseret størrelse.”

”Jeg er meget enig i, at der ikke skal pilles ved den decentrale struktur i folkekirken. Men jeg synes ikke, at jeg hører noget i forslaget, som berører menighedsrådenes indflydelse. Tværtimod hører jeg det, som om man tager magt fra kirkeministeren.”

”Når der bliver talt om visioner på folkekirkens vegne, så synes jeg, at man skal huske på, at det er politikerne, som står for de ydre rammer, altså lovgivning. Politikerne skal ikke ind og røre ved de indre rammer, som er salmebøger og de teologiske spørgsmål. Jeg synes i høj grad, at et fællesudvalg, som det var beskrevet i betænkning 1544, er et provstiudvalg på landsplan, og de tager sig af økonomi, ikke politiske spørgsmål.”