Den katolske drøm gik i opfyldelse
Som 17-årig havde Gabriella Skjøth-Jarecki gentagne drømme om, at hun befandt sig i en underjordisk kirke oplyst af stearinlys mellem højtideligt messende munke.
Hun følte sig draget og begyndte snart at fordybe sig i katolicismen. Da hun forlod folkekirken og blev katolik som 25-årig var det i erkendelse af, at den katolske kirkes idealer sidder dybt i hende.
”Jeg fik et klarsyn, da jeg fandt frem til, at den katolske tro var det vigtigste for mig. De dogmer, der findes i kirken, sidder så dybt i mig, at det føles helt naturligt at overholde dem,” siger Gabriella Skjøth-Jarecki, der i dag er 33 år og er på barsel fra sit job som sygeplejerske.
Som protestant havde hun ikke nogen tæt forbindelse til religion, men katolicismen gav traditionelle og historiske holdepunkter, som protestanter ikke har, mener hun.
”Jeg har fået en helhed og en dybde fra den katolske kirke. En oplevelse af, at jeg udfører noget, som er universelt, og som jeg kan spore hele vejen tilbage til Jesus. Den ærbødighed, som eksisterer i katolicismen, kan jeg godt lide. Der er en stor respekt om den kristne tradition. Det manglede jeg i protestantismen,” forklarer Gabriella Skjøth-Jarecki, der bor i Horn tæt ved Silkeborg.
Hvilken indflydelse synes du, Martin Luther havde på kristendommen?
”Jeg mener, at Luthers syn på sakramenterne var for mangelfuldt. Han pillede nogle sakramenter fra, som er vigtige for Gud og mennesket, og det har betydet, at mange protestanter har fået en supermarkedstankegang til deres religion, hvor man bare kan vælge og vrage. Men det faktum, at Bibelen er på mit eget sprog, er da guld værd. Så Luther var på ingen måde dum. Jeg er bare ikke sikker på, han vidste, hvad det var, han satte i gang,” siger Gabriella Skjøth-Jarecki.
Katolicismen gav sammenhold og seriøsitet
Som mange andre protestanter troppede René Zwicky hvert år op i sin lokale folkekirke ved juletid. Det var en tradition, men aldrig rigtig mere end det. Religion begyndte først rigtigt at betyde noget for ham, da han for fire år siden skifte folkekirken ud med den katolske kirke.
”Når jeg satte mig i kirken, kunne jeg mærke, at det var ligesom at komme hjem. Lidt ligesom følelsen af at komme hjem fra en lang rejse. Jeg fik en indre ro og en følelse af at passe ind,” siger René Zwicky, der blev introduceret til katolicismen gennem sin katolske kæreste.
I dag bærer den 38-årige maskinarbejder fra Aarhus et franciskanerkors rundt om halsen. Han fandt et sammenhold i katolicismen, som han ikke havde oplevet i folkekirken.
”Da jeg var protestant, satte jeg mig bare i kirken og passede mig selv, indtil det sluttede. Som katolik har jeg fået rigtig mange venner, som jeg snakker med, som om vi har været venner hele livet. Det sammenhold, man får, kan jeg godt lide,” siger Rene Zwicky. Han synes, at katolicismen har givet ham mere seriøsitet i troen.
” Jeg kan godt lide katolicismen, fordi vi tager sakramenterne lidt mere seriøst. For eksempel er vi mere indforståede med vigtigheden af ægteskabet end i protestantismen. Jeg tror, det er vigtigt at fastholde mange af de sakramenter, som Martin Luther og folkekirken afskaffede,” siger han.
Hvilke fordele eller ulemper bragte Reformationen?
”Jeg tænker egentlig, at det var godt, at Luther lukkede lidt op for dem, som ønskede en light-version af kristendommen. Så de, der foretrak det, ikke blev mødt af en lukket port og forkastede kristendommen. Det er fint, at der er forskellige grene, og det vigtigste er, at der skal være plads til alle. I stedet for at pege fingre ad hinanden er det vigtigt, at vi finder vores ligheder,” siger René Zwicky.
Jeg savnede fællesskabet i folkekirken
42-årige Peter Kalstrup havde altid følt sig som katolik. Men manglende fællesskab og forståelse i den katolske kirke førte til engagement i folkekirken.
Peter Kalstrup voksede op i den katolske tro. Han gik på katolsk skole og blev undervist af katolske søstre. Da han blev voksen og flyttede fra menigheden i Aalborg til Aarhus, opdagede han dog fordelene ved at være medlem af folkekirken.
”Det var svært at få et fællesskab i den katolske kirke. Der var mange forskellige etniciteter, og alle holdt sig til sine egne,” siger Peter Kalstrup, der blev medlem af folkekirken i 2004, da han begyndte at savne fællesskab.
”Jeg savnede mere og mere de danske salmer, og jeg begyndte at komme i tvivl. Kulturelt set har vi danskere en arv, som vi tager med os, og den oplever jeg ikke i den katolske kirke, fordi kirken ikke er en integreret del af samfundet. Det får jeg i folkekirken,” siger Peter Kalstrup, der arbejder som socialpædagog.
Samtidig med tvivlens ophobning fik han behov for at kunne have en dialog med en præst. Den dialog fandt han i folkekirken.
”Katolske præster forstår ikke, hvordan folk kan finde på at undlade at gøre, hvad der bliver sagt. Der er ikke den samme dialog med præsten. Det har folkekirken, og den dialog har jeg brug for. Samtidig blev det mere og mere klart for mig, at frelsen ikke har noget med lov eller gerninger at gøre. Frelsen er troen på Kristus,” siger han.
Hvad betød Luther for kristendommen?
”Jeg synes, Luther gjorde rigtig mange ting, som var gode. Han tog et vigtigt opgør med pavedømmet og afladstanken, men omvendt har jeg det svært med Luther. Jeg synes, han skulle han have reformeret kirken mindre drastisk. Så havde vi måske haft en enhedskirke i dag,” siger Peter Kalstrup.
Paven stod imellem mig og Gud
Menighedsrådsformanden i Aarhus Domkirke, Ulla Skaarenborg, voksede op med det katolske kirkeliv i Haderslev tæt inde på livet. Senere flyttede hun til Aarhus for at studere, og snart oplevede hun et behov for at gøre op med katolicismen.
”Jeg havde brug for at gøre op med den katolske kirke og alle de dogmer, der var. Det føltes enormt forkert, at alle skulle rette ind efter paven, og at paven stod imellem mig og Gud,” siger 65-årige Ulla Skaarenborg, der er uddannet pædagog og i dag folkepensionist og formand for menighedsrådet i Aarhus Domkirke.
”Jeg kom til en erkendelse af, at jeg kunne gøre op med den katolske kirke, men stadig tro på Gud. I den luthersk-protestantiske kirke står ingen imellem Gud og mig, og det var det, der udløste, at jeg meldte mig ind i folkekirken,” siger Ulla Skaarenborg.
Hun mener, at katolicismen har givet hende en inderlighed, som hun kan bruge i folkekirken.
”Jeg sidder ofte med lukkede øjne under bønnen i kirken, og jeg gør mig umage med mine ritualer og med at være til stede så meget som muligt. Den inderlighed har jeg taget med fra katolicismen.”
Hvilken indflydelse har Luther haft på den protestantisme, du nu bekender dig til?
”Det var nødvendigt, at der kom et opgør med tanken om, at man kan betale aflad for sine synder. På den anden side skal man ikke være blind for, at lutherdommen jo også blev trukket ned over hovedet på den danske befolkning dengang. Der var streng censur på, hvordan protestantismen skulle implementeres, så det har også været svært for mange at se nødvendigheden af det. Men opgøret har givetvis haft sin store indflydelse på udviklingen i det danske samfund og vores tankesæt,” siger Ulla Skaarenborg.