Når Ulrich Hein Boe Nielsen kører til arbejde, kommer han igennem en af Vestfyns store skove. Det samme er tilfældet på vejen hjem igen, og i løbet af arbejdsdagen er skov også det, den administrerende direktør har udsigt til fra sit kontor hos Tommerup Heilskov, der er Danmarks største producent af kister og urner.
Og når man sådan ser på skoven hele dagen, kommer det til at smitte af på ens arbejde, tror direktøren.
”Det, at vi har naturen helt tæt på i hverdagen, gør, at vi måske også har en lidt større tanke for den, end hvis vi kørte ad motorvejen for at komme på arbejde i et industrikvarter. I hvert fald fylder miljøet meget hos os,” siger han.
Tommerup Heilskov markedsfører sig ganske rigtigt som en virksomhed med bæredygtighed øverst på dagsordenen.
I mange år har den plantet et træ for hver kiste, den solgte, og arbejdet på at fjerne uforgængelige varer fra sit sortiment og erstatte materialer som polyester og lak med miljøvenlige og nedbrydelige alternativer i sine kister og urner.
I sidste måned præsenterede virksomheden et nyt – og ret specielt – bud på en bæredygtig måde at afslutte livet på. En kiste af papir.
”Der findes i dag kister, som er lavet af en paptype og kan foldes op som en kasse med et fladt låg. Men vores papirkiste ligner faktisk en almindelig kiste. Vores kunder er blevet overraskede, når de har prøvet at løfte den, fordi den er så let,” siger han og forklarer, at kisten ”Saga” med sine 25 kilo vejer næsten halvt så meget som en kiste af træ.
Derudover er der ifølge Ulrich Hein Boe Nielsen tale om en kiste, som kan produceres med halvt så meget træ og 40 procent mindre CO2-udledning end en almindelig trækiste.
”Det er stort, at vi har kunnet støbe noget så stærkt i det materiale. Jeg har været i branchen i omkring 30 år, og der er aldrig lavet en kiste som denne,” siger han.
Når Ulrich Hein Boe Nielsen siger papir, kan man måske fristes til at tænke på en kiste lavet af A4-ark. Og selvom det ikke er det, kunderne skal forvente sig, er der teknisk set tale om den samme fremstillingsproces, siger direktøren. Han går herefter i gang med at forklare, hvordan man – meget kort fortalt – blander papirfibre med vand, samler massen mellem to forme og ved høj varme presser fibrene så hårdt sammen, at vandet forsvinder. Resultatet er en utroligt stærk konstruktion, siger han.
”Når man banker på den, er det som at banke på træ.”
Udviklingen af papirkisten begyndte allerede i 2011, hvor den svenske kistekoncern Fredahl Rydéns, som ejer Tommerup Heilskov samt to svenske og en norsk kistefabrik, indgik et samarbejde med den svenske miljøteknologivirksomhed Organoclick og forskere fra Stockholms Universitet og Det Svenske Landsbrugsuniversitet. Processen tog dog længere tid end ventet, da det ikke er nemt at arbejde med papir i så store størrelser, siger Ulrich Hein Boe Nielsen, som har været inde over processen siden 2012.
En af udfordringerne var at sikre, at materialet kunne holde. En anden var, at kister ved kremering ikke må antændes, før de er anbragt korrekt, og lugen til ovnen er lukket.
”Her har en udfordring været, at papir antænder let. Men de første prototyper af papirkisten havde faktisk det modsatte problem. De havde for meget biologisk materiale, hvilket hæmmede evnen til at brænde. Den første stod i ovnen i 20 minutter ved 900 grader, før der gik ild i den,” siger Ulrich Hein Boe Nielsen.
Og så var der det med vand, som heller ikke er godt at kombinere med papir. En kiste skal kunne holde til en vis mængde fugtighed, så den kan stå i et kølerum uden at falde sammen på grund af kondensvand. Det er ifølge Ulrich Hein Boe Nielsen lykkedes at lave et materiale, som fint kan klare 14 dage i et kølerum og lidt regnvejr uden for kirken. Men hård regn eller en meget våd jord er ikke godt for kisten. Af samme grund kalkulerer direktøren ikke med, at kisten skal sælges på det ofte regnfulde Færøerne, hvor Tommerup Heilskov har kunder.
Til udlandet skal den dog helst. Lige nu arbejdes der på at få kisten på markedet i England, og Ulrich Hein Boe Nielsen regner med også at tilbyde den til virksomhedens kunder i Nordtyskland og på Island.
På sigt håber han, at den kan blive solgt i hele Europa og dermed i højere grad være med til at udbedre begravelsesbranchens miljøproblemer.
”Jeg plejer, at sige, at alt i livet er til låns. Det, vi låner af naturen, skal vi også levere tilbage. I det ligger der også en tanke om bæredygtighed. Min generation har drevet rovdrift på ressourcerne, så det er på tide, at vi stopper op og giver noget igen. Og min oplevelse er, at danskerne også efterspørger bæredygtige løsninger fra os,” siger han.
Indtil videre har papirkisten været på markedet i Sverige i et år og i Norge i et halvt år, hvor der til sammen er solgt omkring 2000 af dem.
De første år vil kisten koste 9000 kroner og dermed være omkring dobbelt så dyr som en almindelig kiste, fordi der skal betales af på de udgifter, der har været i forbindelse med udviklingen af den. Ulrich Hein Boe Nielsen håber dog stadig på at kunne sælge 1000 i Danmark i løbet af det første år.