Prøv avisen

Danske firmaer vil ikke forbindes med den katolske kirke

Den katolske kirke står til at miste fem millioner kroner i år på grund af nye og skærpede regler i forhold til anerkendte trossamfund i Danmark, der nu ikke længere må modtage anonyme bidrag fra firmaer eller institutioner. På billedet Sankt Ansgars Kirke, den katolske domkirke i Bredgade i København. Foto: Leif Tuxen/arkivfoto

Den katolske kirke rammes særlig hårdt af nye regler om donationer fra firmaer og institutioner, der ikke længere må være anonyme givere. Årsagen kan være en særlig frygt hos virksomheder for at blive forbundet med noget religiøst, lyder det blandt andet

”Martin Ryom. En katolsk bedemand.”

Sådan lyder en af annonceteksterne i bladet ”Katolsk Orientering”, der udgives af den katolske kirke i Danmark.

Martin Ryom står på den måde ved sit katolske tilhørsforhold, men det er der tilsyneladende en lang række virksomheder og institutioner, der ikke ønsker at gøre. I hvert fald står den katolske kirke til at miste fem millioner kroner i år på grund af nye og skærpede regler i forhold til anerkendte trossamfund i Danmark, der nu ikke længere må modtage anonyme bidrag fra firmaer eller institutioner. Alle beløb over 20.000 kroner skal fra dette år opgives, og kun private må efter lovens vedtagelse donere anonymt.

Reglerne kommer fra den nye lov om trossamfund, som er en del af en lovpakke, der har til hensigt at forhindre især muslimsk ekstremisme. Men til fleres overraskelse er det primært den katolske kirke, der er blevet ramt på økonomien i forhold til de anonyme bidrag. Hverken det jødiske samfund, Dansk Islamisk Center, frikirkerne eller den ortodokse kirke i Danmark oplever tilsvarende problemer.

Som den konservative Naser Khader, der er en af lovens ophævsmænd, i sidste uge udtalte til Kristeligt Dagblad: ”Det er ikke godt, hvis det rammer katolikkerne. For der har ikke været problemer med den katolske kirke.”

Men bedemand Martin Ryom kan sådan set godt forstå, at virksomheder eller institutioner ikke ønsker deres navn frem, hvis de giver penge til den katolske kirke.

”Jeg forstår godt dem, der er tilbageholdende med at markere åbenlyst, at de støtter kirken. På samme måde som det kan tiltrække nogle kunder, så vil det også afholde andre fra at købe ens ydelser,” siger Martin Ryom.

”Tænk for eksempel på et revisionsfirma eller et advokatkontor. Hvis det kom frem, at de støttede den katolske kirke økonomisk, så var der måske nogle LGBT-personer, (bøsser, lesbiske, bi- og transpersoner, red.), der ikke ville vælge dem på grund af den katolske kirkes overordnede syn på homoseksualitet, selvom de måske som fagpersoner ville være et godt valg.”

Martin Ryom er overbevist om, at han også selv, ved at stå så åbent frem med sit katolske tilhørsforhold, bliver valgt fra som bedemand af nogle, ”men jeg oplever til gengæld også at blive valgt til af andre, også ikke-katolikker,” siger han.

Lektor i historie ved Københavns Universitet Sebastian Olden-Jørgensen er derimod blandt dem, der blev overrasket over nyheden om, at især den katolske kirke rammes af de nye regler vedrørende anonyme donationer.

”Da kom jeg til at føle mig som en sorgløs naiv ung mand, (selv om jeg altså er 54 år), for faldet i donationer kan jo kun betyde, at der er folk, som egentlig gerne vil give penge til kirken, men som simpelthen frygter at blive sat i forbindelse med den. Jeg troede ikke, det var så slemt at være katolik!,” siger han.

Sebastian Olden-Jørgensen har forsøgt at finde bud på, hvorfor det mon forholder sig sådan, og han mener helt generelt, at virksomheder i Danmark er bange for at blive relateret til både noget religiøst og noget politisk.

”Det er åbenbart lige så slemt at give penge til den katolske kirke som til et politisk parti, for ens image må kun handle om ens varer. I USA er der en helt anden tradition for, at virksomheder og institutioner åbenlyst støtter forskellige formål. Derfor ser jeg også en del af forklaringen som et spørgsmål om kultur - og så er det jo bredere end bare den katolske kirke. I så fald handler det i stedet om en særlig skyhed og følsomhed i Danmark, hvor mange firmaer tænker, at den, der lever skjult, lever godt,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.

Hos den katolske kirke i Danmark, kan administrationschef Thomas Larsen ikke komme forklaringerne meget nærmere.

”På samme måde som firmaer ikke ønsker deres politiske ståsteder frem i offentligheden, så kan det samme gøre sig gældende på det religiøse område,” siger han.

De fem millioner kroner, som kirken har meldt ud, den vil komme til at mangle i år, bygger ifølge Thomas Larsen på et estimat i forhold til tidligere års anonyme bidrag til kirken.

”Nogle af bidragene har været øremærket bestemte projekter, som for eksempel renovering af en bestemt kirke. Og her kan man jo forestille sig, at giveren har en særlig veneration for netop det sted og den kirke,” siger Thomas Larsen, der derfor også havde håbet, at loven havde undladt at lade de nye krav om åbenhed gælde de danske firmaer og institutioner.

”Det er de nære relationer, der bliver ramt på denne måde. Donationer fra udlandet, for eksempel fra udenlandske fonde, har aldrig været et problem, for de er altid blevet opgivet med navn,” lyder det fra kirkens administrationschef.

Ifølge Tonny Jacobsen, der er formand for FrikirkeNet, har den nye bestemmelse om oplysningspligt ikke medført økonomiske problemer i de danske frikirker. Og det bekræftes blandt andet af formand for Baptistkirken i Danmark, Per Beck.

”Hos os er det kun private, der har givet donationer over 20.000 kroner, og de må jo fortsat gerne optræde som anonyme givere,” siger Per Beck, der tilføjer, at ”det dog ikke er de bidrag, der er flest af. Historisk set har vi nemlig ikke været et trossamfund for de mest velstillede, så store beløb fra velgørere er vi slet ikke vant til.”

Det efterlader så stadig spørgsmålet om, hvorfor netop den katolske kirke ser ud til at blive allerhårdest ramt af den nye lovgivning. Og på det svarer historiker Sebastian Olden-Jørgensen:

”Den katolske kirke er en kirke, der spænder over alle sociale lag, i modsætning til enkelte andre trossamfund. I den katolske kirke har der altid været folk fra den økonomisk top til den økonomiske bund, og kirken har været ret god til at forklare folk, at folk med penge har pligt til at støtte kirken og de fattige. Det hører nok også med til forklaringen på, hvorfor netop den katolske kirke nu rammes i særlig grad ved at miste de store donationer fra virksomheder og institutioner, der ellers har bidraget op gennem historien.”