I sine fire år som biskop har Peter Fischer-Møller arbejdet flittigt i det folkekirkelige maskinrum med sine valgløfter. Han har givet sognepræsterne flere prædikenfrie søndage og plads til mere familieliv. Han har gjort det nemmere at samarbejde over sognegrænserne for de præster og menighedsråd, som ønsker det. Og menighedsrådene får effektiv hjælp, når det gælder spørgsmål om den daglige drift af sognet og ved konflikter. Så langt, så godt.
Spørgsmålet er så, hvordan det ser ud med den teologiske rummelighed. Under valgkampen lovede Peter Fischer-Møller, at der i stiftet skulle være plads til teologiske forskelligheder i en bred folkekirke, og han kaldte det en styrke, at folkekirken har forskellige stemmer.
LÆS OGSÅ: En bispeidealist, der ikke altid forener teori og praksis
På den ene side kommer det synspunkt til udtryk i Peter Fischer-Møllers støtte til Kirke på vej, der har et af sine støttepunkter i den karismatisk orienterede Karlslunde Strandkirke, siger Michael Rønne Rasmussen, sognepræst i Jersie og medlem af Roskilde Stiftsråd.
På den anden side har vi inden for det seneste halve år oplevet, at offentlige diskussioner efterfølgende har ført til mere eller mindre tjenstlige samtaler, hvilket hos nogen har skabt usikkerhed om, hvor langt forskelligheden strækker, siger han.
Sognepræst i Kirke Hvalsø Søren E. Jensen blev i løbet af året en stridens hovedperson. Han blev kaldt til tjenstlig samtale for i en prædiken at kritisere biskoppen for stiftets engagement i Grøn Kirke, som biskoppen efterhånden har gjort til en mærkesag. Det var dog ikke et tema i bispevalgkampen.
Han har vist sig at være en overraskende autoritær biskop. Jeg har været indkaldt til samtale, og det samme har min kollega i Dianalund for at sige, at biskopperne var frafaldne, når de gik ind for vielse af homoseksuelle. Teologisk set er der tale om to præster fra hver sin fløj, men i begge tilfælde mener jeg, at det handlede om biskoppens forfængelighed, siger Søren E. Jensen, som har været genstand for flere klagesager i forbindelse med sine prædikener.
Det er påfaldende, at begge vi sognepræster gik i offentligheden med det, vi følte var urimeligt, også fordi der på stiftets hjemmeside står, at der skal være en fri debat. Men biskoppen går enegang og betragter os ikke længere som teologiske samtalepartnere, og jeg synes ikke, at han på den måde er præsternes præst, siger Søren E. Jensen, som i øvrigt roser biskoppen for blandt andet at være god til at gribe ind i konflikter.
Under valgkampen erklærede Peter Fischer-Møllersig desuden parat til at efterfølge mediebispen Jan Lindhardt og blande sig i debatten. Men han pointerede samtidig, at hvis Lindhardt var udenrigsminister, så ville han være indenrigsminister.
Sognepræst Michael Rønne Rasmussen roser biskoppens kommunikative evner.
Jeg synes ofte, at biskoppen er på i offentligheden, ikke kun i den skrevne, men også i den elektroniske presse. I øvrigt har stiftets kommunikation i hans tid gennemgået en kæmpe udvikling med nyt stiftsblad, relanceret hjemmeside, blogs, web-tv og Facebook. I forbindelse med optakten til menighedsrådsvalget blev der brugt QR-koder, der kan aflæses af smartphones. Så det lokale kirkelige liv er blevet en hel del mere synligt i stiftets mediearbejde, siger han.
Menighedsrådsformand Erik Rønholt, Vester Egede Sogn ved Haslev, giver dog ikke topkarakter til biskoppens medieoptræden.
Det har han ikke været så god til, selvom en biskop, som hele tiden er i medierne, også er for meget af det gode. Men han må gerne markere sig lidt mere, for vi andre ude i sognene har brug for al den offentlige omtale af folkekirken, vi kan få. Derfor må biskoppen gerne lægge op til debat om folkekirken, siger han.
Peter Fischer-Møller har opfyldt sit løfte om at skaffe flere præstestillinger til det folkerige stift. I 2010 tilførte han 7,6 flere præstestillinger foranlediget af et initiativ fra daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Der er også de senere år ansat en del lokalt finansierede præster rundt omkring, så jeg er sikker på, at vi er flere i dag end dengang. Alt andet lige burde det give lidt mere luft både i hverdagen og om søndagen, siger Michael Rønne Rasmussen.
I valgkampen talte Peter Fischer-Møller også om, at menighedsrådene var belastet af administrative opgaver. Ifølge menighedsrådsformand Erik Rønholt er der med Peter Fischer-Møller kommet mere hjælp til menighedsrådene i den sammenhæng. Det kan sognepræst i Snesere Mikael Pedersen til gengæld ikke få øje på.
Jeg kunne godt tænke mig, at regnskabs- og budgetdelen blev professionaliseret i provstiet. Det kunne lette menighedsrådene for mange timers arbejde og give plads til at arbejde mere med kirkelivet, som de gerne vil, siger han og roser samtidig biskoppen for at sætte samarbejder i gang på tværs af sognene og for ikke at kræve, at der skal holdes gudstjenester i de kirker, hvor der kun er en lille eller ingen menighed.
Indtil videre er Peter Fischer-Møller den eneste danske biskop, som under valgkampen fandt, at det var en god idé med en mere begrænset ansættelsesperiode, såkaldt åremålsansættelse, af biskopper på for eksempel 10 år.
Det vil vise sig, om han tager tyren ved hornene. Det ville klæde ham at stille sig til rådighed ved et genvalg. Jeg mener, han skal holde det løfte og stille sig til rådighed efter 10 år, siger sognepræst Michael Pedersen.