Prøv avisen

Flere asylcentre kender til chikane af kristne

Sandholm-lejren ved Birkerød på Sjælland har indberettet flere tilfælde af chikane mod kristne, viser en aktindsigt foretaget af Kristeligt Dagblad. Lejr-beboerne på arkivfotoet er ikke impliceret i sagerne. – Foto: Tariq Mikkel Khan/Polfoto

Det seneste år har syv asylcentre indberettet religiøs chikane, og på fire af dem var kristne blandt ofrene, viser aktindsigt. Men problemet er langt større, siger præster, og regeringens støttepartier vil nu igen tage sagen op med integrationsministeren

En asylansøger får ødelagt sin halskæde, fordi den er et symbol på kristendom. En anden tør ikke tage sit tørklæde af på asylcentret, selvom hun er kristen og går i kirke. En tredje trues med bank, hvis han ikke konverterer fra kristendommen til islam.

Det er nogle af de 15 indberetninger om religiøs chikane på asylcentre i Danmark, som Udlændingestyrelsen har modtaget siden den 22. oktober 2015. Sagerne fordeler sig på syv asylcentre med voksne beboere, og på fire af dem har der med sikkerhed været kristne asylansøgere blandt ofrene. Det viser e-mails og såkaldte IN8-indberetninger, der blandt andet bruges til at indberette religiøs chikane på asylcentrene, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.

De seneste år har flere asylcentre afvist problemer med religiøs chikane, og ifølge sognepræst ved Gammel Haderslev Kirke Erik Holm-gaard viser aktindsigten ikke kun, at problemet findes, men også at mange af landets 65 asylcentre med stor sandsynlighed ikke indberetter alle hændelser, som de får kendskab til. Han har selv været i kontakt med beboere på det nu lukkede Center Haderslev Beredskab, hvor flere kristne asylansøgere ifølge aktindsigten har oplevet ”grov” chikane.

”Jeg har mødt centerledere, der tager problemet seriøst, men generelt forholder de sig ignorerende. De nedtoner simpelthen omfanget. Enten vil de ikke anerkende de religiøse udfordringer, eller også er Danmark så gennemsekulariseret, at man ikke anser religiøse spændinger for at være et problem,” siger han.

Også asylkoordinator ved Folkekirkens Asylsamarbejde Søren Dalsgaard, som har lavet flere undersøgelser om flygtninge, kalder antallet af indberetninger overraskende lavt og mener, at en forklaring kan være, at myndigheder med en sekularistisk tilgang ikke altid kan se, om en konflikt er religiøst begrundet.

”Hvis der opstår en konflikt i fælleskøkkenet omkring brugen af køkkenredskaber eller madlavning under ramadanen i dagtimerne, ser myndighederne det måske som en almindelig uoverensstemmelse,” siger han.

I juli lavede Kristeligt Dagblad en rundspørge blandt præster med tæt kontakt til kristne konvertitter. Her svarede 14 præster, at det sammenlagt var 103 ud af 228 kristne konvertitter, de havde haft kontakt med, der havde følt sig chikaneret på grund af deres tro. Forskellen mellem præsternes opfattelse og asylcentrenes indberetninger understreger ifølge Søren Dalsgaard behovet for et tæt samarbejde mellem kirke og asylcenter.

”Asylansøgerne har ikke altid den samme grad af tillid til operatørerne, politiet eller myndighederne som til folk fra kirken,” siger han.

I juli ønskede blandt andet Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance at kalde integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om omfanget af religiøs chikane. De tre støttepartier vil nu tage sagen op med ministeren igen. Udlændinge- og integrationsordfører Christina Egelund (LA) vil bede integrationsministeren om et svar på omfanget, mens De Konservatives integrationsordfører Naser Khader efterlyser en undersøgelse af omfanget af religiøs chikane på asylcentrene.

”Der er behov for en undersøgelse, som ikke er lavet af folk fra kirken. Jeg forstår dog ikke, at asylcentrene benægter problemet, hvis der er dokumentation for forfølgelsen af kristne på asylcentrene,” siger han.

Integrationsordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen mener ikke, at der er behov for en undersøgelse, men ser gerne, at en asyl- ansøger, der udøver religiøs chikane, får afslag på sin asylansøgning.

Ifølge Carsten Isaksen, centerchef for Røde Kors, som styrer flere af landets asylcentre, har organisationen ingen interesse i at nedtone omfanget af problemer, der måtte være på asylcentrene. Han understreger, at al chikane af asylansøgere er uacceptabel og henviser til en spørgeskemaundersøgelse fra efteråret 2015, foretaget blandt 1717 asylansøgere på en række kommunale og Røde Kors’ egne asylcentre. Her oplevede de deltagere, der angav at være kristne, kun marginalt mindre tryghed end de øvrige adspurgte, og de oplevede overordnet en høj grad af tryghed.

Når der opstår konflikter på centrene, skyldes det ifølge Carsten Isaksen, at beboerne befinder sig i en presset si- tuation og er usikre på fremtiden og deres families situation i hjemlandene.

”Samtidig lever de meget tæt sammen med andre, de ikke kender, som de skal dele værelse, badeværelse og køkken med. Indimellem er der konflikter, der tydeligt opstår som følge af religion eller politik, og andre gange er det uklart, om det er øvrige konflikter, der får udtryk af at handle om religion,” siger Carsten Isaksen.

Integrationsordfører Marcus Knuth (V) mener, at indberetningerne viser, at den religiøse chikane ikke er udbredt: ”15 sager er 15 for meget. Men taget i betragtning af de tusinder af asylansøgere, som er kommet til Danmark med kulturelle og religiøse forskelle, afspejler næsten en klagesag om måneden, at konflikthåndteringen fungerer på asylcentrene,” siger han. 

Seks eksempler på indberetninger fra asylcentre:

”Under samtale vedr. indstilling til omsorgsteamet fortæller BB, at manden er konvertit og har været kristen siden (…) 2012. BB fortæller, at hun konfronteres med spørgsmål om sin mands religion, hver gang hun går udenfor fra afghanske mænd på centret, og at der bliver banket på hendes dør om natten. Når hun kommer ud og kikker, er der ikke nogen. Det gør hende utryg (…). Hun tør ikke tage i kirke (Ellebæk Kirke, red.) alene og heller ikke tage sit tørklæde af, så længe hun er på et asylcenter med andre afghanere.”

Hjemrejserådgiver Annette Røpke, Center Sandholm, Røde Kors, november 2015 

”(M), 24 år, har i længere tid ageret politibetjent på Asylcenter Morsø i forhold til ’acceptabel religiøs adfærd og udseende’. Det kulminerede den 25. april i en konfronta-tion med (mandlig beboer, red.), der får revet sin halskæde af og ødelagt, da denne betragtes som ’et kristent symbol’. ”

Kommunikationskonsulent Lars Vestergaard, Asylcenter Morsø, Asylcenter Vesthimmerland, april 2016

”Flere beboere henvender sig uafhængigt af hinanden og fortæller, at de bliver truet, slået, m.m. af (en beboer, red.). Endvidere chikane af kristen beboer (iransk oprindelse) samt bestemmende overfor de andre muslimske beboere vedr. måden, der bedes på.”

Koordinator Casper Wolff la Cour, Center Brovst, Jammerbugt Asylafdeling, april 2016 

”(En eller to mænd fra Iran , red.) chikanerer BB’ere, som er kristne.”

Netværksmedarbejder Julie Marie Krogh, Center Hader-slev Beredskab, Jammerbugt Asylafdeling, april 2016 

”BB (beboer, red.) fortæller, at en maskeret mand bankede på hans rude kl. 02:00 i går nat, da han åbnede vinduet, står der en maskeret mand, som truede ham med bank, hvis han ikke konver-terer til islam inden for en måned (BB er kristen konvertit).”

Omsorgsmedarbejder Mikkel Bang Nielsen, Center Sandholm, Røde Kors, november 2015 

”(To beboeres søn, red.) væltede i går og slog hovedet. De blev sendt med Falck til skadestuen kl. 18.30. Da de var sent hjemme, har de hentet mad i cafeteriaet i forbindelse med den ekstraordinære ramadan-madudlevering. I cafeteriaet har de fået skæld ud af en afghansk mand over, at de henter mad i cafeteriaet, nu hvor de er kristne. Aftennetværk (DBP) har opfordret til, at de fortæller, hvem manden er, så adfærden kunne påtales. Det har familien ikke ønsket af frygt for yderligere repressalier.”

Omsorgsmedarbejder Susanne Maria Lamhauge, Center Sandholm, Røde Kors, juni 2016