Prøv avisen

Flere Auschwitz-markeringer på vej: Vi skylder ofrene at huske

ige nu erfarer vi, at vores jødiske medborgere stadig bliver forfulgt, også i Europa. Derfor er det vigtigt at vise og fortælle, at vi står sammen som mennesker med forskellige religioner og som medborgere,” fortæller Ejgil Bank Olesen, provst i Holmens Kirke i København. Foto: Yad Vashem Archives/Reuters/Ritzau Scanpix

Det Jødiske Samfund i Danmark holder på mandag en af flere markeringer af 75-året for befrielsen af Auschwitz for at sikre, at vi ikke glemmer tragedien. Men oplysningen om verdenhistoriens største forbrydelse afhænger for meget af svingende politiske interesser, siger historiker

På mandag er det 75 år siden, at koncentrationslejren Auschwitz blev befriet, og der blev sat en endelig stopper for nazisternes systematiske udryddelse af jøder og andre forhadte minoriteter. Dagen markeres i Danmark med blandt andet foredrag, filmvisninger og mindehøjtideligheder.

”Det er vigtigt, at vi aldrig glemmer, hvad der skete under holocaust. Det skylder vi de mange, der mistede livet,” siger Henri Goldstein, formand i Det Jødiske Samfund i Danmark, som på mandag markerer Auschwitz-dag med en højtidelighed i Den Sorte Diamant i København.

Til arrangementet vil blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) og ambassadørerne for Slovakiet og Storbritannien holde taler.

På landets skoler, uddannelsesinstitutioner og biblioteker holdes foredrag om holocaust, og overlevende fortæller om folkedrabet. Cinemateket i København viser dokumentariske holocaust-film og arrangerer debat, mens Holmens Kirke i København inviterer til en særlig mindekoncert.

”Det rædselsregime, der ligger til grund for Auschwitzdagen, er ikke alene en jødisk tragedie. Det er en menneskelig tragedie og en skamfuld plet på vores historie. Lige nu erfarer vi, at vores jødiske medborgere stadig bliver forfulgt, også i Europa. Derfor er det vigtigt at vise og fortælle, at vi står sammen som mennesker med forskellige religioner og som medborgere,” fortæller Holmens provst Ejgil Bank Olesen.

Mindedagen, der skal sætte fokus på holocaust og andre folkedrab, markeres også i dag ved en ceremoni på holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem, hvor statsoverhoveder fra hele verden deltager, herunder også Mette Frederiksen. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) repræsenterer desuden Danmark ved mindehøjtideligheden i Auschwitz den 27. januar.

Men Auschwitz-dagen i Danmark har mistet momentum i de seneste år, fordi den politiske bevidsthed omkring holocaust er dalet. Det vurderer Claus Bundgård Christensen, der er lektor i historie ved Roskilde Universitet, hvor han blandt andet beskæftiger sig med holocaust og mindekultur.

Markeringen af Auschwitz-dag foregår ifølge historikeren i Danmark ad to separate spor. Dels som en del af jødisk mindekultur og dels som led i den generelle oplysningskultur. Sidstnævnte bør dog, mener han, styrkes:

”Holocaust er verdenshistoriens største forbrydelse, og det er for vigtig en begivenhed til at afhænge af en svingende politisk interesse. Vi skal bruge dagen proaktivt, fordi vi kan lære meget af holocaust om de dynamikker, strukturer og motiver, der ligger bag et folkedrab, så vi kan spotte faresignalerne og handle på dem,” siger Claus Bundgård Christensen, som dog ser med håb på den stigende bevidsthed om antisemitisme.

Henri Goldstein er tilfreds med den markering af Auschwitz-dagen, der finder sted på mandag, men mener også, at det er vigtigt at bibeholde en historisk bevidsthed:

”Vi skylder hinanden at huske, hvad had og fordomme kan medføre. Derfor er det også så utroligt vigtigt for Det Jødiske Samfund i Danmark, at især vores børn og unge får viden om jødisk liv i dag, så fordomme og had kan blive vekslet til viden og forståelse.”