Flere udlændinge lærer dansk med kirkelig hjælp

Siden det blev indført, at udlændinge selv skal have penge op af lommerne for danskundervisning, har kirkelige organisationer mærket større interesse. Særligt kirkens konservative fløj er aktiv med sprogkurser

De kirkelige tilbud har tidligere især fungeret som et supplement til den offentlige danskuddannelse, men nu udgør disse hovedstammen i undervisningen, sommetider i kombination med andre gratis tilbud.
De kirkelige tilbud har tidligere især fungeret som et supplement til den offentlige danskuddannelse, men nu udgør disse hovedstammen i undervisningen, sommetider i kombination med andre gratis tilbud. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix.

Der er større og større efterspørgsel på kirkelige tilbud om gratis danskundervisning rundt om i landet. Det oplever man hos Internationalt Kristent Center (IKC), der står for Indre Missions tværkulturelle arbejde. Centret har haft en mærkbar stigning i antallet af deltagere på danskkurserne i både Aarhus og København på det seneste. En nærliggende forklaring er ifølge Peter Mikkelsen, leder af IKC i Østjylland, at der blev indført brugerbetaling på danskuddannelse i det offentlige den 1. juli.

”Vi oplever en stigning i antallet af udlændinge, der får danskundervisning hos os. Der er især kommet mange nye til i løbet af august og september i år, efter at de nye regler for brugerbetaling er trådt i kraft. Vi oplever, at mange ville vælge dansk fra, hvis de ikke havde adgang til et tilbud, som var gratis,” siger Peter Mikkelsen og oplyser, at 90 nye elever er begyndt på kurserne siden august i år, hvilket er 35 flere end sidste år på samme tid. Han er dog påpasselig med at konkludere, at det udelukkende skyldes de nye regler, for der kan være andre faktorer, der spiller ind.

De kirkelige tilbud har tidligere især fungeret som et supplement til den offentlige danskuddannelse, men nu udgør disse hovedstammen i undervisningen, sommetider i kombination med andre gratis tilbud, fortæller Peter Mikkelsen. Lovændringen fra juli betyder, at selvforsørgende udlændinge som studerende, arbejdstagere og EU-borgere, der før var berettigede til gratis danskundervisning, nu skal betale en del af omkostningerne selv. Hvert af de seks offentlige moduler koster en udlænding 2000 kroner, ligesom der skal betales et depositum.

Der har været en tilsvarende udvikling i elevantallet i IKC i København, hvor Majken Strømme Rokni er tværkulturel medarbejder og underviser i dansk.

”Der har været en stigning i antal elever på vores danskkurser over de seneste år, men også i år i perioden lige efter sommerferien. Mens vi i længere tid har ligget på omkring 50 elever i og omkring august, har der i år været omkring 80 elever. Vi har også oplevet en stigning fra 45 til 75 elever på vores gratis engelskforløb,” siger hun.

Hos IKC i København vurderer man også, at en del af stigningen skyldes, at flere nu skal betale selv.

Hos Aalborg Valgmenighed, der tilbyder gratis danskundervisning hver tirsdag og torsdag, kan man også ane en reaktion på, at flere efterspørger et alternativ til den dansk-uddannelse, der nu koster penge. Det fortæller formanden for folkekirkens migrantsamarbejde i Aalborg Stift, Hanna Pedersen.

”Vi har været i gang i fire år og har hele tiden oplevet en stigning i antallet af elever. Efter sommerferien og i løbet af september måned i år har vi oplevet en stigning på 15 procent i elevtallet. Det er typisk EU-borgere, der tager hele deres uddannelse heroppe, eller udvekslingsstuderende fra hele verden. Jeg har også hørt om nogle, der ikke går i sprogskole mere, fordi de nu skal betale,” siger hun.

At kirkelige organisationer træder til, når et tilbud falder fra i det offentlige er ”lige efter bogen”. Det siger lektor emeritus i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen.

”Det er fuldstændig klassisk, at kirken går ind og løser de uløste opgaver. Kirken har nok at lave, men når kommunerne eller staten ikke træder til, må man prioritere og sørge for at løse det. Kirken kan og skal støtte dem, der har behov for det. Det har de tidligere gjort med misbrugere, hjemløse og mange andre udsatte grupper,” siger han og fortæller, at der har været tradition for, at det især er kirkens konservative fløj, der arbejder med integration.

”Den såkaldte højrefløj står stærkt på området og har gjort det siden begyndelsen af 1990’erne. Når man har en tradition for at arbejde med mennesker fra andre lande, tænker man det meget naturligt ind. Efterhånden har de også opbygget en del erfaring og kompetencer,” siger Hans Raun Iversen.