Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Flere biskopper går ind i debat om opstandelse

Debatten om Kristus virkelig steg op fra dødsriget, raser stadig.

Fysisk eller ikke-fysisk opstandelse. Udtalelser i Ramsdal-sagen fra 6 af landets 10 biskopper peger i forskellige retninger

I de seneste år er folkekirkens 10 biskopper stadigt oftere kommet med fælles udtalelser om alt fra dåbssyn til konfirmandundervisning. I den aktuelle debat om opstandelse er der imidlertid intet, der peger i retning af en fælles biskoppelig linje. Indtil videre har i alt seks biskopper udtalt sig i sagen, og deres udtalelser peger i flere retninger.

I en kronik her i avisen den 21. januar frabad biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen sig ”al den snak om biologi og fysik” og mente, at opstandelsen skal forstås ud fra ”poetisk-mytiske dimensioner”. I et interview til Politiken den 25. januar udtalte Kjeld Holm, biskop i Aarhus Stift, at han heller ikke selv tror på, at ”Jesus bogstaveligt stod op af graven, som vi andre står op om morgenen”.

Til Kristeligt Dagblad har biskop i Fyens Stift Tine Lindhardt udtalt, at talen om en fysisk opstandelse ”låser troen fast”. Her sagde hun blandt andet:

”Når man siger 'fysisk', så er man inde at fortælle, præcist hvordan han opstod. At det er den samme krop før og efter. Men læser du de nytestamentlige beretninger, så er det ikke så entydigt. Nogle beretter, hvordan Jesus kan gå igennem en lukket dør. Der er forskellige beretninger, som skal tolkes, og det er der plads til inden for folkekirkens bekendelsesgrundlag. Nogle tænker måske, at hvis man ikke tror på en fysisk opstandelse, så tror man ikke på opstandelsen. Men sådan hænger det ikke sammen.”

Omvendt skriver biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard i en kommentar i dagens avis, at han ikke har problemer med at tro på, at ”Jesus virkelig og fysisk stod op af graven, med hud og hår og kød og blod.” I gårsdagens avis skrev biskop i Haderslev Marianne Christiansen til gengæld, at hele den ”småtskårne” diskussion om fysisk eller ikke-fysisk opstandelse bør stoppes. Hendes kollega i Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, foreslår i forlængelse heraf at bruge betegnelsen ”legemlig” i stedet for kødets opstandelse, så diskussion om fysisk eller ikke-fysisk opstandelse ikke afsporer samtalen,” siger hun og fortsætter:

”Opstandelse er Guds handling ind i verden. Sådan er den bevidnet. Derfor kan den heller ikke forstås på verdens betingelser, den bryder med vore kategorier. Vidnesbyrdet om opstandelsen er det grundlag, kirken bygger på. Jeg tror på en legemlig opstandelse, sådan som det også er formuleret hos Paulus. Det vil sige en opstandelse, der angår os som de legemlige og åndelige væsener, vi nu engang er.”

Hun fastholder, at den teologiske debat om opstandelsen er god og vigtig og er en, som alle biskopper og præster løbende bør tage del i. Det kommende stiftskonvent i juni for Helsingør Stifts præster vil desuden være et seminar, hvor opstandelsesteologi netop er på programmet.

Uenigheden blandt biskopperne er udtryk for grundlæggende forskellige måder at anskue teologien på, og den aktuelle teologiske debat har ligget latent i folkekirken i årevis, mener journalist på DR Tro Anders Laugesen.

”Det er en debat om forholdet mellem en mere akademisk trænet måde at forstå tekst og tro på, og så den mere folkelige måde. Der er langt mellem de forskellige teologiske positioner i folkekirken, også for biskopperne, og det går langt tilbage,” siger han.

Han mener, at det ikke mindst er konsekvensen af, at folkekirken skal favne bredt, som får biskopperne til at bevæge sig på en hårfin grænse i de teologiske formuleringsnuancer. Samtidig vurderer han, at den store bredde kan give folkekirken udfordringer.

”Hvis folkekirken består af grupper med meget forskellige synspunkter, kan det lægge op til, at man gentænker biskoppernes tilsynsmyndighed, for spørgsmålet er, hvor stor den teologiske forskel skal være mellem tilsynsmyndigheden og de enkelte grupperinger. Derfor kan det være første skridt i en retning, som kalder på en ny struktur i folkekirken, siger han og forklarer:

”Det er ikke biskopperne, der skal handle, men der kan komme et pres fra grupperne, som siger, at hvis vi skal være med i folkekirken, skal vi have nogen, vi kan have tillid til teologisk. Det er absurd, hvis halvdelen af præsterne i et stift har en anden grundopfattelse end biskoppen. Så hænger det ikke sammen, men konsekvensen kan være, at folkekirken brækker over i forskellige kirker, eller at man tilpasser strukturen til den teologiske virkelighed,” siger Anders Laugesen.