Da Gitte Sylvest Larsen og hendes mand for fire år siden blev præstepar i Hunseby Sogn på Lolland, manglede de nogen at holde juleaften med. Deres familier havde ikke mulighed for at tage turen til den lille landsby nord for Maribo, og derfor besluttede parret at se, om der var andre, der ville fejre højtiden med dem. Med til bords fik de en fremmed flok gæster, som – med lidt udskiftning – stadig kommer til juleaften i præstegården.
”Det er blevet en aften, hvor vi alle glæder os til at ses igen og høre, hvordan det er gået siden sidst,” siger Gitte Sylvest Larsen, som i år regner med at de bliver cirka 18 mennesker samt en hund juleaften.
”Det har været en skøn oplevelse at få en julefamilie på den måde.”
Hunseby Præstegård er blot et af de steder, der i år inviterer til juleaften. Kristeligt Dagblad har optalt 57 steder over hele landet, hvor den 24. december fejres i kirker, sognegårde og kirkelige varmestuer, men tallet kan være højere.
Mange steder oplever man, at målgruppen ændrer sig, så det ikke længere kun er trængende familier eller ensomme ældre, der tager imod tilbuddet om de åbne juleaftener. Det er blandt andet tilfældet i Dianalund i Vestsjælland, hvor den lokale menighedspleje i omkring 10 år har inviteret til juleaften i Tersløse Sognegård. Ifølge formand for Dianalund Menighedspleje, Lene Elbirk Pedersen, er der typisk 40 deltagere, og det er en mere blandet flok end tidligere.
”Den oprindelige tanke var, at vores juleaften var for dem, der var alene i julen, og de første år var det nok mest ældre mennesker, der deltog. Men det er som om, det ligger lidt mere i tiden, at andre også er klar til at tænke anderledes om juleaften og vil være med hos os. Sidste år kom der for eksempel en far med sin teenagedatter, fordi moderen var på arbejde. Og så er der ældre, der bare ikke kan overskue at fejre jul med en masse børnebørn,” siger hun og tilføjer, at der de seneste år også har været flere nydanske familier med.
”Vi har tidligere haft et asylcenter i byen, og nogle af de tidligere beboere er nu fastboende. Her har især børnefamilierne været flittige til at komme, for det hjælper dem til at komme tæt på de danske traditioner, og børnene kan så komme i skole og sige, at de også dansede om juletræet.”
I Sankt Peders Kirke i Randers genoptog man sidste år traditionen med at holde juleaften, og i år står kirke- og kulturmedarbejder Irene Abildgaard for aftenen sammen med sin familie. Også hun oplever, at deltagergruppen, som i år består af 39 mennesker, er blevet mere blandet.
”Jeg har to tidligere minikonfirmander, som er alene med deres forældre i år og skal være med. Der er også ressourcestærke mennesker fra menigheden, hvis børn skal være hos svigerforældrene i år, eller skilsmisseforældre, som ikke har børnene juleaften. Så der er en god blanding, og min erfaring er, at det giver meget at have både mennesker med mange og få ressourcer,” siger hun.
Tendensen med den bredere interesse for åbne juleaftener bekræftes af sociolog og forbrugerekspert Eva Steensig. Hun har også noteret sig mange åbne arrangementer uden for kirkerne, hvor man ser forskellige typer deltage.
”Det er en tendens, at også ressourcestærke mennesker af forskellig art vælger en anden jul end den traditionelle. Det kan typisk være skilsmisseforældre uden børn i julen eller voksne, hvor børnene ikke bor hjemme mere. Det bekræfter, at julen for mange er børnenes fest, og at det derfor kan blive lidt meningsløst, hvis de ikke er der juleaften,” siger hun og tilføjer, at der også er en voksende interesse blandt danskerne for at hjælpe andre, hvorfor mange melder sig som frivillige til aftenerne.
Det, at flere er interesserede i en anderledes jul, har også gjort det muligt for kirker at prøve nye tiltag af. I Bella-høj Kirke ved København har kirketjener Steen Leithoff for eksempel inviteret til ve-gansk julemiddag for første gang. 30 har tilmeldt sig arrangementet, og det er ifølge kirketjeneren ”en blandet landhandel”.
”Nogle har få midler, og så kommer der også to mødre med hver deres børn og nogle lidt ældre damer med deres voksne døtre. På den måde er det ret bredspektret. Nogle veganere kan være trætte af julen med al den and og flæskesteg, der bliver spist. Derfor er de åbne for at opsøge anderledes fællesskaber at fejre højtiden med,” siger han.