Prøv avisen

Flere danskere gifter sig. Bare ikke i kirken

I alt blev 31.341 par af forskelligt køn viet i Danmark i 2017, hvilket er 3 procent flere end året inden. Af disse vielser var 10.212 kirkelige. Billedet er fra en borgerlig vielse på Københavns Rådhus. Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix/Modelfoto

Kirkens vielsesritual appellerer i mindre grad til folk, der gifter sig flere gange, siger teolog

Når danske par beslutter sig for at blive gift, ender størstedelen af dem med at sige ja til hinanden på rådhuset. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det i dag er mindre end hver tredje vielse, der bliver forrettet af en præst. Og tendensen er over de seneste år blevet stadig mere udtalt.

I alt blev 31.341 par af forskelligt køn viet i Danmark i 2017, hvilket er 3 procent flere end året inden. Af disse vielser var 10.212 kirkelige.

Udviklingen siger noget om danskernes pragmatiske syn på bryllup og ægteskab, siger Mai Heide Ottosen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor hun blandt andet arbejder med samlivs- og familieformer.

”Når det er de borgerlige vielser, der er i vækst, vidner det om, at mange gifter sig af praktiske grunde. Ægteskabet er ikke nødvendigvis noget, man lægger det store og religiøse i, men snarere noget, der handler om at få orden på tingene. Det bliver en slags privat forsikringsordning,” siger hun og tilføjer, at kirkebrylluppet derimod stadig bliver forbundet med noget stort og romantisk.

Når de kirkelige vielser ligger stabilt, mens de borgerlige stiger, kan det meget vel være en udvikling, der bunder i danskernes høje skilsmisserate, hvor over 15.200 par sidste år blev skilt. Det mener Ulla Morre Bidstrup, der er uddannelses- og afdelingsleder på Pastoralseminariet i København og forfatter til flere bøger om vielser i kirken.

”Kirkebrylluppet appellerer desværre i mindre grad til folk, der gifter sig flere gange,” siger hun.

Det skyldes, at der er noget indlejret i selve det kirkelige ritual, der insisterer på, at det er en engangsbegivenhed. Man lover at være sammen indtil døden, og hele iscenesættelsen, hvor en far fører sin datter op gennem kirken og overgiver hende til en gom, har karakter af noget, der kun foregår én gang, forklarer Ulla Morre Bidstrup,

”Derfor er der mange, der afholder sig fra et kirkeligt bryllup, når de bliver viet anden eller tredje gang,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at der i dag indgås flere ægteskaber på tværs af nationaliteter, religioner og kulturer, hvor man typisk vil søge et religionsneutralt rum.

Ulla Morre Bidstrup mener dog ikke, at man dermed kan tale om, at de kirkelige vielser er i krise. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at medlemsprocenten af folkekirken er faldende, hvor antallet af kirkelige vielser de seneste år har ligget stort set konstant.

Derudover pointerer hun, at man skal passe på med at stirre sig blind på tal for udviklingen i folkekirkens ydelser.

”Der kan være grunde til, at én tid efterspørger nogle ydelser hos kirken, og andre tider efterspørger nogle helt andre. Folkekirken bruges meget mere i dag end nogensinde tidligere. I dag er det blandt andet babysalmesang, sorggrupper og store allehelgengudstjenster, der er populære. For 15 år siden udgjorde de kirkelige vielser en større andel af det samlede antal. Sådan vil det gå op og ned,” siger hun.

Der er dog noget, kirken kan blive bedre til i forhold til bryllupper. Det mener biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden. Hun har flere gange oplevet, at par vælger det kirkelige bryllup fra, fordi de ikke har råd til en stor og omfattende fest.

”Der er en forventning om, at et kirkeligt bryllup skal være stort og pompøst. Og hvis man ikke har råd til eller kan overskue det, vælger man i stedet rådhuset. Jeg tror, at kirken kan blive bedre til at formidle, at et kirkeligt bryllup sagtens kan være stille og roligt uden den helt store iscenesættelse,” siger hun.