Flere drøfter familieproblemer med præsten

Sognepræster får flere henvendelser fra mennesker med problemer i samlivet i dag end for fem år siden. Folk søger en samtale, der ikke bærer præg af terapi, lyder forklaringen fra en præst, mens en anden mener, at terapi slet ikke hører til embedet

Peter Søes, sognepræst i Skelgårdskirken på Amager i København, er blandt de præster, der får flere henvendelser om samlivsproblemer i dag end for fem år siden.
Peter Søes, sognepræst i Skelgårdskirken på Amager i København, er blandt de præster, der får flere henvendelser om samlivsproblemer i dag end for fem år siden. Foto: Peter Kristensen.

Er der knas i parforholdet, eller trænger andre problemer sig på? Så kan det være en mulighed at gå til præsten.

Det er flere i hvert fald begyndt at gøre i løbet af de seneste år, viser en spørgeundersøgelse, som Kristeligt Dagblad har foretaget blandt folkekirkens præster.

515 præster har deltaget, og heraf melder 20 procent eller knap hver femte om flere henvendelser om samlivsproblemer i dag end for fem år siden. Fire procent melder om færre.

LÆS OGSÅ: Terapeuten eller præsten hvad er forskellen?

Blandt de, der får flere henvendelser, er sognepræst i Skelgårdskirken på Amager i København, Peter Søes.

Samlivsspørgsmål fylder mere end for fem-ti år siden, både som anledning til at kontakte mig for mennesker, der aldrig før har kontaktet en præst, og i de almindelige sjælesorgssamtaler. Det er, som om tidligere tiders skelnen mellem troshjælp og livshjælp udviskes i sjælesorgen, siger han.

Sognepræst Agnete Brink ved Hasseris Kirke i Aalborg Stift vurderer, at hun får henvendelser fra otte til ti forskellige årligt, hvoraf nogle kommer til flere samtaler. Ifølge hende skyldes stigningen i antallet af samtaler blandt andet, at flere i sognet har lært hende at kende gennem hendes ni år som præst, og at hun kan hjælpe dem på en måde, som psykologen ikke kan.

De skal bruge mig til at høre deres historie, uden at jeg udstyrer dem med redskaber. Derimod skal jeg dele ud af min livserfaring og måske også aflaste, for der har ofte været mange forbudte følelser, når der er rod i samlivet.

Præst på Gentofte Hospital Tove Gade mener, at der er stor hjælp at hente, når danskerne opdager, at de kan drøfte svære emner med præsten.

LÆS OGSÅ: Som præst inviteres man indenfor i folks hjertekammer

Når man står i et etisk dilemma, fordi man for eksempel har problemer i sit samliv, så gælder det om at finde et menneske, man kan have tillid til at tale med. Præster vil være villige til at se på den skam, skyld og utilstrækkelighed, der ofte er er opstået i forhold til partner eller ægtefælle og til Gud, som ofte også fylder i bevidstheden, og som ofte kan være årsagen til, at det er netop præsten, man har opsøgt.

Også sexolog Joan Ørting ser det som oplagt, at præster hjælper familier og par med problemer. Hun har selv været med til at uddanne præster på sine uddannelser for sexologer og parterapeuter.

I dag kan man være gift fra man er 30, til man dør som 90-årig. Det er 60 år, hvor vi skal være sammen med den samme og holde gnisten ved lige. Derfor har par brug for hjælp til at lære at kommunikere, og her er præster oplagte. Præster lever af at tale til og med mennesker, og derfor skal de også kunne samtale om så væsentlige ting som konflikter, jalousi, utroskab og seksualitet, siger hun.

Ifølge religionsforsker og lektor ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen er kontakten mellem børnefamilier og kirken og dens præster voksende.

Hvis præsterne i øget omfang bliver dygtigere til at tale om samlivsproblemer, kan det skubbe på en udvikling i retning af, at folkekirken kommer til at spille en ny rolle i danskernes liv, som vi har set det før med områder som minikonfirmander og babysalmesang.

Ikke alle mener dog, at præster er de rette at henvende sig til med problemer i familien eller parforholdet. Heriblandt sognepræst i Klosterkirken i Horsens, René Høeg.

Som præst er jeg ikke uddannet terapeut, så i mine samtaler vejleder jeg ikke i par- eller familieproblemer. Jeg er uddannet i teologi og sat i et embede, hvor det er min opgave at pege på Kristus som håbet og medvandrer i livet. Men jeg henviser med glæde til en terapeut i samliv, for jeg har fuld tillid til deres arbejde.