Flere efterlyser nye regler for kirkegang

Det er ulogisk og forkert, at der stadig er meget restriktive corona-krav til kirkegang, mener blandt andet præster og kirkegængere. Opråbet er helt på sin plads, mener professor

Flere efterlyser nye regler for kirkegang
Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Hen over sommeren er danskerne på mange områder vendt tilbage til det, der mere og mere ligner en normal hverdag efter coronanedlukningen. Selvom dele af genåbningens fase fire ser ud til ikke at blive gennemført på grund af stigende smittetal, er gadebilledet fyldt med folk, der tager på café og i butikker, mens fulde Flixbusser og DSB-tog kører på kryds og tværs af landet.

I folkekirken sker der dog ikke det store. Her gælder de samme regler om afstandskrav, som har gældt længe. Blandt præster og kirkegængere er der nu ved at opstå en vis utålmodighed, og flere spørger sig selv, hvornår kirken kan begynde at svinge i takt med resten af samfundet. Kirkeministeriet oplyser, at de hen over sommeren har modtaget adskillige henvendelser fra vordende brudepar og forældre til konfirmander, der vil høre, om det dog ikke snart er muligt at få de gæster med i kirken, som også skal deltage i festlighederne efterfølgende. Men det er i Sundheds- og Ældreministeriet, at taktstokken svinges, lyder det fra Kirkeministeriet.

Også her i avisen har blandt andre præster på det seneste efterlyst opdaterede og mere lempelige retningslinjer. En af de præster, som nu råber op, er Jørgen Jørgensen fra Aabenraa i Sønderjylland. Når folk kan stå i lange køer til Legoland og stuvet sammen på fodboldstadioner, bør man også kunne samles flere i kirken, end det er tilfældet i dag, mener han.

”Jeg synes for eksempel, det virker komplet ulogisk, at man måske kun kan være 30 i en kirke til et bryllup for så bagefter samle sig 80 mennesker til festen,” siger Jørgen Jørgensen.

Han understreger, at han godt er opmærksom på, at smittetallet lige nu er stigende i Danmark, og at det selvfølgelig er vigtigt fortsat at være forsigtig. Men han ser ikke kirken som ”eksponent” for den udvikling, og han mener derfor, der mangler fleksibilitet og rum for kreativitet i de nuværende retningslinjer for kirkegangen.

”Man kunne jo overveje muligheden for at inddele kirken i zoner, så de, der synger, kan sidde med behørig afstand, og de, der slet ikke synger med, kan sidde sammen med lidt mindre afstand. Jeg synes, det er ærgerligt, at magtfulde personer bare afventer i stedet for at være på forkant og afsøge mulighederne for at få det hele til at hænge bedre sammen. Jeg frygter, at kirken kommer bagerst i køen igen,” siger Jørgen Jørgensen.

Men netop på grund af den nyeste udvikling i smittetrykket herhjemme er det ”utidigt” at ville lempe reglerne for kirkerne. Det mener Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

”Det ville virke besynderligt at lægge pres på politikerne for en yderligere genåbning i den nuværende situation. Der er snarere noget, der tyder på, at nogle dele af samfundet er åbnet for hurtigt. Desuden er restriktionerne for kirken sammenlignelige med dem, der findes for andre lignende sektorer,” siger Søren Abildgaard.

Samtidig peger han på, at der faktisk er fleksibilitet i retningslinjerne – også mere, end nogle præster og menighedsråd måske er klar over.

”Det er for eksempel mit indtryk, at mange ikke har fået med, at der nu må være en person pr. to kvadratmeter og ikke fire kvadratmeter, som det var tidligere. Og så vil jeg minde om, at man stadig må samles 500 udendørs,” siger Søren Abildgaard.

Ikke desto mindre er det helt på sin plads, at der nu bliver råbt op, mener professor i statskundskab ved Københavns Universitet Peter Nedergaard. Han mener, at de kirkelige aktører har hængt i bremsen, når det har handlet om at gøre sig bemærket i det poliske spil om coronalempelser.

”Jeg synes, det er helt på sin plads at komme med det opråb, og jeg forstår ikke, hvorfor andre kirkelige aktører ikke er kommet med det før. Coronahåndteringen har vist, at de, der har været aktive, har fået deres interesser presset igennem. Men folkekirken har været alt, alt for passiv,” siger han.

De seneste dages tilbageholdenhed fra regeringens side kan nok gøre det sværere for folkekirken at få sine interesser igennem nu, vurderer professoren.

”Opråbet skulle være kommet for lang tid siden, da alle andre var på banen. Ønskerne bliver sværere at få trumfet igennem nu end for halvanden måned siden, men derfor er det stadig fint, at præsterne siger, hvad de mener,” lyder det fra Peter Nedergaard.