Prøv avisen

Flere vælger den lokale præst fra ved livets afslutning

tal fra Kirkeministeriet viser, at flere end tidligere bliver begravet eller bisat under medvirken af en anden præst end deres sognepræst og fra et andet sted end den lokale sognekirke. Foto: Adam Garff

Lang vej til hospitalet, flere askespredninger på havet og en generel svækkelse i det enkelte menneskes tilknytning til sognet kan være årsager til, at sognekirke og -præst vælges fra ved bisættelser og begravelser

Når sognepræst Annette Kruhøffer møder pårørende til en afdød, der er død på hospitalet, ønsker familien ikke altid, at den døde fragtes hjem til sognekirken og begraves eller bisættes derfra. De vælger måske i stedet en afsked fra sygehuskapellet eller en kirke i nærheden af sygehuset. I de tilfælde spørger sognepræsten, der virker i Glumsø, Bavelse og Næsby på Sjælland, hvad årsagen er til fravalget af egen sognekirke.

”Og så kommer det frem, at det ofte skyldes, at familien synes, det er for dyrt at fragte den afdøde i rustvogn tilbage til hjemsognet,” siger Annette Kruhøffer.

I dagens avis kan man læse et debatindlæg fra hendes hånd, hvor hun peger på tal fra Kirkeministeriet, der blandt andet viser, at flere end tidligere bliver begravet eller bisat under medvirken af en anden præst end deres sognepræst og fra et andet sted end den lokale sognekirke. Stigningen er på 18,5 procent fra 2006 til 2017, og Annette Kruhøffer vurderer, at en af årsagerne er centraliseringen af hospitaler, der betyder, at flere end før dør længere fra deres bopæl.

”Jeg synes, folkekirken har været for sent ude med at forestille sig, hvordan sygehusreformen kunne komme til at spille ind på folks liv og muligheder ved dødsfald. Vi skal ikke overlade danskerne til kolde kapeller og fremmede præster, men sørge for, at de får en god bisættelse fra deres lokale kirke, hvor naboer og familie har muligheden for at tage ordentlig afsked,” siger hun.

Knud Larsen, landsformand for brancheforeningen Danske Bedemænd, afviser ikke, at centraliseringen af hospitaler kan have en effekt på beslutningen om at fravælge den lokale kirke og præst.

”Men jeg tror også, stigningen skyldes en meget naturlig udvikling i Danmark. Jeg driver min egen forretning i Frederikssund, som består af tre sogne. Når folk flytter rundt i byen, kan det sagtens forekomme, at de flytter til et nyt sogn, men stadig føler sig mest tilknyttet deres gamle sogn, hvor de måske er konfirmeret og gift. Ofte vil man i forbindelse med livets afslutning søge det sogn, hvor man har sine rødder, selvom man ikke længere bor der,” siger Knud Larsen og tilføjer, at stigningen også kan skyldes, at mange i dag bor langt fra deres forældre.

”Derfor kan det også være en forklaring, at voksne børn beslutter at lade deres forældre begrave tæt på, hvor de selv bor.”

Fravalget af sognepræst og -kirke kan også skyldes en større samfundsmæssig tendens, mener Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi ved Aalborg Universitet med speciale i dødskultur.

”Den meget specifikke kirketilknytning til et fast sted og en fast præst har været under opbrud i mange år – også i forbindelse med begravelsesområdet. Og den ændring kan have at gøre med, at vi i dag har en større geografisk mobilitet end tidligere generationer,” siger han.

Han vurderer, at centraliseringen af sygehuse godt kan være en af de ændringer inden for organiseringen af begravelsesområdet, der også spiller ind på fravalget af sognet i forbindelse med livets afslutning.

”En anden medvirkende faktor kan være, at antallet af askespredninger over åbent hav har været markant stigende over de seneste 15-20 år. Og mange gange er det ikke sognepræsten, der tager med ud og foretager en ceremoni på vandet,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Det er ikke til at komme uden om, at danskerne er mindre stedfaste end tidligere, mener biskop over Ribe Stift Elof Westergaard, der er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur.

”Min egen far ligger begravet i Lemvig, og der kommer jeg ikke tit forbi. Han har dog ikke kun delt liv med mig, men også med naboer og andre folk i byen. Hvis vi begraves der, hvor vi har boet, giver det rum for, at også andre end familien får lejlighed til at mindes dem, de har delt liv og tid med. Men hvis vi ikke begraves i vores eget sogn, bliver muligheden for at mindes den døde mest den nære families,” siger Elof Westergaard.