Stadig flere politikere er ligeglade med folkekirken, og Folketinget egner sig derfor ikke til at være kirkens overhoved.
Sådan har påstanden flere gange lydt fra blandt andre regeringspartierne, som på den baggrund vil løsne båndet mellem stat og kirke ved at give folkekirken sin egen forfatning.
Men påstanden holder ikke, hvis man kigger på, hvor mange folketingsmedlemmer der også er medlemmer af folkekirken. Kristeligt Dagblad har spurgt Christiansborg-politikerne, om de er medlem af folkekirken, og 153 har besvaret rundspørgen. Heraf er 125 folkekirkemedlemmer, mens 28 ikke er. Det svarer til, at 82 procent er medlem af folkekirken.
LÆS OGSÅ: Politisk støtte til folkekirken tipper mod højre
Til sammenligning er 80 procent medlem i befolkningen generelt.
Dermed giver det ingen mening at fratage Folketinget dets rolle som folkekirkens lovgiver ved at give kirken sin egen forfatning svarende til en grundlov, mener tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).
Det nytter ikke noget, at man argumenterer for en kirkeforfatning, hvis man bruger som begrundelse, at folketingsmedlemmerne er ukirkelige. For nu kan vi se, at folketingsmedlemmerne afspejler folkekirkens generelle medlemstal, siger hun.
Kirkeordfører Christian Langballe (DF) er enig.
Når over 80 procent af folketingsmedlemmerne er medlem, så er der selvfølgelig et bånd mellem stat og kirke, og så skal Folketinget fortsat lovgive om folkekirken, siger han.
Biskop i Ribe Stift, Elisabeth Dons Christensen, er overrasket over, at så mange politikere stadig er medlem. Dermed mener hun ikke, at der er grundlag for at give kirken sin egen forfatning.
Det ser slet ikke så slemt ud. Jeg kunne have frygtet, at der var mange flere på begge fløje, der ikke var medlemmer. Det tyder for mig at se på, at politikerne er fornuftige nok til at betragte folkekirken som en vigtig kulturbærer og derfor ikke begynder på de store forandringer af kirken, siger hun.
Blandt regeringspartierneafviser man, at der kan sættes lighedstegn mellem medlemskab og interesse for kirken.
Socialdemokraternes kirkeordfører og formand for kirkeudvalget Karen Klint medgiver, at interessen for kirkepolitik i øjeblikket er stor især på grund af et varmt emne som homo-seksuelle vielser i folkekirken.
Men medlemsprocenten er ikke det samme som engagement, og jeg tror ikke, at folketingsmedlemmerne går meget i kirke, siger hun.
SFs kirkeordfører, Pernille Vigsø Bagge, har tidligere sagt, at Christiansborgs interesse for folkekirken er lille. Hun er glad for, at så mange politikere er medlem, men fastholder sin påstand:
Som gruppeformand for SF skal jeg fordele udvalgsposterne, og her kan jeg se, at få politikere har lyst til at sidde i Folketingets kirkeudvalg. Jeg har også fået fortalt, at der i Venstres folketingsgruppe ikke var rift om pladserne. Derfor har jeg sagt, at der højst er 25 mennesker, der interesserer sig for folkekirkens forhold, siger hun.
Mens Folketingets opbakning til folkekirken samlet set er større end i resten af befolkningen, varierer tilslutningen meget mellem de politiske fløje. Kristeligt Dagblads rundspørge viser, at oppositionen kun har ét ikke-medlem, mens godt en tredjedel af regeringspolitikerne ikke er medlem af folkekirken.
Antallet af ikke-medlemmer i Folketinget understreger behovet for, at folkekirken får sin egen styrelseslov, mener biskop i Viborg Stift Karsten Nissen:
Det er ikke rimeligt, at ikke-medlemmer skal lovgive omkring folkekirkens anliggender såsom ritualer, ansættelser og økonomi. Det betyder, at muslimer og ateister har fuld stemmeret i forhold til fortolkningen af den evangelisk-lutherske kristendom. Det er uholdbart.