Prøv avisen

Flere imamer prædiker på dansk

Det bliver stadig mere almindeligt for muslimer at kunne høre fredagens bøn på dansk. Foto: .

Imamer i Danmark prædiker i stigende grad på dansk. Årsagen er de mange efterkommere, der har dansk som hovedsprog, samt et voksende antal konvertitter

Af Freya Skov

Stadig flere moskéer i Danmark genlyder af det danske sprog, når der kaldes til fredagsbøn. Og selvom det ikke er hver fredag, så bestræber mange imamer sig på, at prædikenen med jævne mellemrum foregår på dansk.

Adjunkt Lene Kühle lavede en kortlægning af moskéerne i Danmark for cirka fire år siden, og dengang var der stort set ingen af moskéerne, der holdt prædikener på dansk. I dag er billedet anderledes, erfarer hun.

Der er sket en holdningsændring, som gør, at det nu opfattes som mere vigtigt også at prædike på dansk til fredagsbønnen, siger Lene Kühle.

Det kan imam Abdul Wahid Pedersen nikke genkendende til. Han er en af de få imamer i Danmark, der har prædiket på dansk i en årrække, og han bekræfter at have fået selskab af flere andre imamer i de seneste år. Ifølge Abdul Wahid Pedersen skal forklaringen blandt andet findes i, at stadig flere af de unge indvandrere og efterkommere har dansk som hovedsprog og måske slet ikke forstår forældrenes originalsprog. Derudover er der i nogle menigheder et stort antal konvertitter, der også har dansk som hovedsprog, og endelig består mange større menigheder af muslimer fra forskellige lande og med forskellige originalsprog, fortæller Abdul Wahid Pedersen.

Behovet for danske prædikener bliver større og større, og derfor vil der også komme et større udbud. Noget, der kan imødekomme, at efterspørgslen stiger, siger han.

Moskeen på Ørbækvej i Odense er et af de steder, hvor man er begyndt at bruge dansk i fredagsbønnen. Her er det især en voksende gruppe af unge, der gør det nødvendigt, fortæller imam Yasser Gheith, og hyppigheden af de danske prædikener afhænger også ofte af de unge.

Det kommer an på behovet, men vi forsøger at gøre det ofte og også typisk i ferierne, hvor der er mange unge i moskeen. Dansk er jo vort fællessprog, og det er ikke alle vores unge, der forstår arabisk. Og det er der jo også mange andre grupper muslimer, der ikke gør. Vores formål er, at budskabet kommer igennem, og så er sproget ikke så vigtigt, siger han.

Den erkendelse vil nå stadig flere moskéer i de kommende år, mener også Gunna Funder Hansen, der er adjunkt ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, hvor hun blandt andet beskæftiger sig med sprog og kulturmøde.

Jeg er overbevist om, at vi vil se flere eksempler. Det er en del af en internationaliseringsproces, at man orienterer sig mindre mod det oprindelige sprog og dermed mere mod det religiøse i sig selv. Hvis religionen bliver samlingspunktet, så ryger den sproglige dimension ud, siger hun.

freya@kristeligt-dagblad.dk

KIRKE OG TRO SIDE 4