Prøv avisen

Flere kirker fejrer askeonsdag

Askeonsdag gudstjeneste i Skt. Ansgar Kirke onsdag d. 13.02.02 Foto: KASPAR WENSTRUP

En række kirker markerer i dag fastetidens begyndelse

Over hele landet markerer kirker i dag begyndelsen på fastetiden ved at holde askeonsdagsgudstjeneste eller det, der ligner.

Glostrup Kirke, Nørrelandskirken i Holstebro og Sanderum Kirke i Odense er nogle af de kirker, der i aften fejrer fastetidens begyndelse.

I Næstved er der askeonsdagsvandring, og i Sønder Bjert Kirke ved Kolding har sognepræst Tine Årup Illum planlagt en aftengudstjeneste.

I vores kirkesamfund er man først for få år siden igen begyndt at tage skikken op med at markere askeonsdag og dermed give fastetiden den værdi som den stilfærdige tid til fordybelse, den er, fortæller Tine Årup Illum.

Grimme og trøstesløse
Gudstjenesten i Sønder Bjert vil være afdæmpet. De palmegrene, der pyntede kirken palmesøndag, vil blive brændt. Palmegrenene er både tegn på liv og overskud, men også på at livet kan være udbrændt og forkullet, forklarer sognepræsten:

Askeonsdag må de tanker have lov at være der; grimme og trøstesløse som aske. De må komme frem i lyset og lægges hen til Gud. Det kan vi gøre, fordi vi håber og tror, at han kan bære dem sammen med os; og fordi vi tror, at Jesus har båret dem for os langfredag, siger Tine Årup Illum.

Hidtil har kun få kirker i folkekirken fejret askeonsdag. Traditionen stammer fra det første århundrede efter Kristus og er et fast element i den katolske kirke, hvor man fejrer dagen med en speciel messe, der markerer de 40 dages faste til påske.

Navnet askeonsdag er en henvisning til den kirkelige fejring af dagen. Askeonsdagsmessen i den katolske kirke har som højdepunkt, at menigheden kommer op til alteret og får tegnet korsets tegn for panden med aske eller strøet aske i håret. Asken er et symbol på menneskets forgængelighed.