Det er godt to måneder siden, at de danske kirker har kunnet holde gudstjeneste uden at skele til håndsprit, afstand og forsamlingsforbud. Men selvom regeringen den 11. marts lukkede kirkerummene ned, har hverken fysiske møder, udendørs gudstjenester eller kreativ tænkning siden da været forbudt.
Det har blandt andre Christian Langballe, sognepræst i de midtjyske sogne Tjele og Nørre Vinge, benyttet sig af. Nærmere bestemt har han slået et telt op i sin baghave i landsbyen Foulum, hvor gudstjenester af 25 minutters varighed har fundet sted de to foregående søndage. Primært fordi han var indebrændt over kirkernes lukning:
”Jeg kunne ikke holde tanken ud om, at folkekirken ikke er der med trøst og opbyggelse i den her tid. Derfor tænkte jeg over, hvordan jeg kunne holde en gudstjeneste inden for de gældende regler. Og så fik jeg den idé at lave en teltkirke, hvor folk på forhånd melder sig til.”
På den måde kan Christian Langballe nemlig styre, at der ikke dukker flere end 10 personer op til hver gudstjeneste. Han fortæller desuden, at modellen har været omkring biskoppen og sidenhen Kirkeministeriet og Justitsministeriet, som alle har godkendt den. Teltgudstjenesterne har vakt stor glæde, siger præsten.
”Folk har sagt, at det skal jeg endelig blive ved med. Selvom de digitale tiltag er populære, kan de ikke erstatte fysisk samvær. En ting er at høre evangeliet, en anden er det fællesskab, som hører med til at gå i kirke,” siger Christian Langballe, der har planlagt at fortsætte sine teltgudstjenester resten af maj.
Heller ikke i Skjern i Vestjylland har der været lukket ned for opfindsomheden. Her var der på store bededag drive in-gudstjeneste på Cirkuspladsen, hvor cirka 450 biler parkerede foran scenen og storskærmen for blandt andet at overvære prædiken og oplæsning af bønner. Den folkekirkelige Skjern Kirke, frimenigheden Skjern Bykirke og frimenigheden LM-kirken var gået sammen om arrangementet, som ifølge sognepræst i Skjern Kirke Poul Nyborg gjorde folk utroligt glade.
Også i Christianskirken i Kongens Lyngby nord for København er nye former for fysisk samvær opstået. Her fik sognepræst Lisa Tikkanen Pagh nemlig en idé, der udsprang af ”akut frustration”, da statsministeren meldte ud, at kirkerne ville forblive lukket indtil den 18. maj.
”Vi havde prøvet alle mulige online-tiltag, blandt andet gudstjeneste og andagt, men jeg savnede den fysiske kontakt med menigheden, og derfor spurgte jeg i et lettere frustreret opslag på Facebook, om nogen havde lyst til at gå en tur med præsten,” siger Lisa Tikkanen Pagh.
Hendes forslag blev så stor en succes, at der nu hver dag klokken 11 står en præst foran kirken, som folk kan komme og gå en tur med – med afstand og i grupper på under 10 personer.
”Nogen har bare ikke det største netværk, og så fungerer kirken lidt som deres dagligstue. Den har i den grad manglet under coronakrisen, og derfor er det en kæmpe glæde at kunne mødes alligevel,” siger Lisa Tikkanen Pagh.
Christianskirken har også holdt deciderede gudstjenestevandringer, ligesom flere andre kirker rundt om i landet har holdt udendørs andagter. Men der er også dem, som ikke har. For eksempel Stenløse og Fangel Kirker i Odense. Her fortæller sognepræst Matias Kærup, at man ud fra et forsigtighedsprincip ikke har villet opfordre til forsamling.
”Jeg ved godt, at mange kirker har holdt udendørs gudstjenester, prædikener fra kirketårnet og så videre, men for at undgå smittespredning har vi henholdt os til myndighedernes anbefalinger om, at man ikke skal opfordre til forsamling,” siger han.
Kristeligt Dagblad har været i kontakt med yderligere tre sognepræster, som ikke har arrangeret fysiske tiltag. De har blandt andet peget på logistiske udfordringer, myndighedernes forsamlingsforbud og smittefrygt i menigheden, men ønsker ikke at stå frem.
Viggo Ernst Thomsen, der er provst i Frederikshavn, har ikke hørt om udendørs folkekirkelige aktiviteter i lokalområdet. Mens der ikke har manglet digitale tilbud, har stiftet givet klar besked om, at drive in-gudstjenester er den eneste tilladte udendørsaktivitet i folkekirken. Han synes dog, det er ”brandærgerligt”, at man ikke ligesom i andre stifter har haft lov til for eksempel at holde teltgudstjenester – ikke mindst fordi coronakrisen er faldet sammen med rigtig godt vejr.
”I det hele taget synes jeg, folkekirken mangler en operativ muskel, der kan træde til i krisesituationer som nu, hvor der er stor forvirring over, hvad man må og ikke må. Det ville give mere klarhed. Men nu kigger vi frem mod den 18. maj, hvor kirkerne må åbne – hvis bare vi snart kunne få at vide, hvordan vi konkret må åbne.”