Europæiske kirker klager over delvis lukning

Europas kirkesamfund oplever ikke samme markante nedlukning nu som under forårets første coronabølge. Kirkerne har vist, at de kan varetage en høj grad af sikkerhed, og regeringer frygter, at domstole kritiserer stramning af religionsfrihed, mener katolske medier

Det har vakt opmærksomhed, at pave Frans af og til undlader at bære maske, mens andre kirkegængere omkring ham gør det, ikke mindst fordi han er i risikosegmentet. - Foto: Ritzau Scanpix.
Det har vakt opmærksomhed, at pave Frans af og til undlader at bære maske, mens andre kirkegængere omkring ham gør det, ikke mindst fordi han er i risikosegmentet. - Foto: Ritzau Scanpix.

Den katolske kirke i Frankrig fik særlig tilladelse af præsident Emmanuel Macron til mandag at fejre mindegudstjeneste efter, at tre mennesker i sidste uge blev dræbt af en formodet islamist i Notre Dame-kirken i den franske by Nice. Men ellers er det foreløbig slut for franske troende med at fejre gudstjeneste. Både Frankrig og Storbritannien har suspenderet gudstjenester i forbindelse med en delvis nedlukning af samfundet, som skal dæmme op for coronavirussen. Bryllupper og begravelser vil dog stadig være tilladt, men med ganske få deltagere. I begge lande har kirkeledere protesteret mod politikernes beslutning.

”Vi har endnu ikke set noget som helst bevis for, at et forbud mod fælles gudstjeneste – med alle dets menneskelige omkostninger – ville have betydning for bekæmpelsen af virussen,” skriver den katolske bispekonference i England og Wales i en kritik af den konservative premierminister, Boris Johnsons, beslutning.

”Hvis noget er vigtigt, så er det gudstjeneste,” lyder det også fra Marcus Walker, præst i Church of England, i en kommentar i magasinet The Spectator.

At kunne praktisere sin religion er en af de mest grundlæggende frihedsrettigheder stadfæstet i dokumentet Magna Carta fra 1215, men regeringen har kategoriseret gudstjenester som ”fritidsaktiviteter”, påpeger præsten fra London. Regeringen sætter pris på kirkens mange sociale aktiviteter såsom at drive fødevarebanker og tage sig af hjemløse, påpeger Walker.

”Men dette gode arbejde kommer ikke ud af ingenting. Det sprudler frem af den gudstjeneste, vi deler. Det er den vitale overflod af kærlighed, som vokser og opbygges blandt mennesker, der beder sammen,” skriver han.

Den katolske kirke i Frankrig har ligeledes klaget til Statsrådet, som kontrollerer lovligheden af statslige indgreb, over forbuddet mod offentlige gudstjenester frem til den 1. december. Den franske regerings dekret ”krænker friheden til at udøve sin religion, som er en af de grundlæggende friheder i vores land,” skriver franske biskopper i en erklæring ifølge det katolske nyhedsbureau CNA.

Kaster man blikket på hele Europa, er der dog vidt forskellige meninger om, hvorvidt kirker og trossamfund stadig skal kunne samles. Mens den første bølge af coronavirus i foråret førte til, at gudstjenester på stort set hele kontinentet blev suspenderet, vælger politikere og kirkeledere under denne anden bølge vidt forskellige løsninger, bemærker det katolske netmedie Crux.

I Tyskland har den kristendemokratiske forbundskansler, Angela Merkel, meddelt, at de hårde indskrænkninger af det sociale liv – herunder nedlukningen af stort set alt kulturliv – ikke gælder kirkerne.

”Vi har ikke foretaget stramninger i forhold til gudstjenesterne, men har gjort det klart, at hygiejne-reglerne skal overholdes,” sagde Merkel sidste onsdag på et pressemøde.

Forskelsbehandlingen har fået røster i det tyske kulturliv til at knurre. Men EKD, Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker, forsvarer beslutningen.

”At udøve sin religion er en grundlæggende rettighed forankret i forfatningen,” påpeger EKD’s kultur-talsmand, Johann Hinrich Claussen, i berliner-avisen Tagesspiegel.

Dette er ikke et kristent privilegium, ”det gælder for alle religiøse samfund”, også synagoger og moskeer, påpeger han.

”Sjælen skal styrkes, især lige nu,” tilføjer EKD-formand biskop Heinrich Bedford-Strohm til tysk radio.

Også i Polen forbliver kirker åbne, mens for eksempel motionscentre er beordret lukket, og det har fået en indehaver til at omdøbe sit motionscenter i Krakow til ”Den sunde krops kirke” i et forsøg på at undgå forbuddet, skriver Crux.

Vatikanet bebudede onsdag, at pavestaten ville lukke sine museer – statens hovedindtægtskilde – som led i en bred nedlukning af det italienske samfund. Pave Frans suspenderede for nylig sin ugentlige audiens, efter en deltager blev testet positiv for coronavirus. Det katolske overhoved livestreamer i stedet sin audiens fra biblioteket i Vatikanets apostoliske palads, som han gjorde under forårets udbrud. Paven har dog et afslappet forhold til visse sikkerhedsforanstaltninger og bærer sjældent maske, skriver avisen The Washington Post.

”Frans er langtfra den eneste verdensleder, der agerer modsat sikkerhedsprotokollerne i pandemien. Men hans vaner er særligt forvirrende, da han er 83 år, mangler en del af en lunge og har talt med klarhed om virussens hærgen,” skriver avisen.

Der er to grunde til, at kirker i Europa i langt højere grad end i foråret er forblevet åbne, vurderer det Crux. For det første er der frygten for retssager. I både Frankrig og Tyskland fastslog domstole i foråret, at et totalforbud for offentlige gudstjenester unødigt begrænsede religionsfriheden. Det kan have fået regeringer til at handle mere forsigtigt under den anden bølge. Derudover har kirker i Europa været gode til at opfylde statens sikkerhedskrav – brugen af masker, hånd-desinfektion, afstand mellem kirkegængere og fravær af fysisk kontakt under nadveren. En opgørelse fra Hollands biskopper antyder for eksempel, at deltagelse i gudstjeneste kun har været en kilde til nye corona-infektioner i 0,3 procent af alle smittetilfælde.

”Europæiske regeringer kan have draget den konklusion, at domstole er tilbageholdende med at støtte omfattende forbud mod religiøs praksis, og de forsøger at være mere nuancerede denne gang,” skriver Crux.