Flere kirker synes at folkekirken diskriminerer

Det er fem danske katolikker, som har rejst sagen i Højesteret, men både baptister og metodister mener, at det er et problem, at folkekirken som trossamfund registrerer befolkningen og modtager statstilskud

Fire af de fem katolikker som har rejst sagen om religiøs diskrimination sammen med deres advokat, Tyge Trier, yderst til højre. Fra venstre: cand. jur. Niels Henrik Assing, forfatter Jørgen Nybo Rasmussen, Ole Dam og direktør Kjeld Holbek. Talsmand lektor, Jørn Arpe Munksgaard, var fraværende. –
Fire af de fem katolikker som har rejst sagen om religiøs diskrimination sammen med deres advokat, Tyge Trier, yderst til højre. Fra venstre: cand. jur. Niels Henrik Assing, forfatter Jørgen Nybo Rasmussen, Ole Dam og direktør Kjeld Holbek. Talsmand lektor, Jørn Arpe Munksgaard, var fraværende. – . Foto: Svend Erik Sokkelund.

Flere af landets kirkesamfund står sammen om, at det er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne at skulle henvende sig til et andet trossamfund, folkekirken, for at få registreret sit nyfødte barn. De mener desuden, at det er forkert, at alle landets borgere via deres skattebillet er med til at støtte folkekirken, fordi den modtager statsstøtte til især præster, biskopper og provsters løn.

Det er kommet frem i den ankesag, som en gruppe katolikker har anlagt mod den danske stat, og som har verseret ved Højesteret i to dage. Begge ordninger, civilregistrering og statstilskud, er religiøs diskrimination, lyder det i de anklager, som fem danske katolikker har rejst. Med til historien hører, at Kirkeministeriet, som sagen er anlagt imod, er frifundet for halvandet år siden i Landsretten og derfor ikke overraskende erklærer sig uskyldig i Højesteret.

Man kunne af sagen i Vestre Landsret få det indtryk, at det kun er nogle danske katolikker, der har noget imod, at et bestemt trossamfund skal tage sig af landets civilregistrering, og at folkekirken alene modtager statstilskud. Men kritikken er meget bredere og tæller andre kirkesamfund, siger advokat Tyge Trier, som fører sagen for katolikkerne.

Og det er netop det, han i to dage har forsøgt at vise Højesteret. Dermed vil han understrege, at den danske lovgivning har et problem, når folkekirken tager sig af civilregistreringen og forventer, at borgerne skal henvende sig i kirkens bygninger eller kontorer og skal betjenes af det ansatte religiøse personale, kordegn eller præst. I sin fremlæggelse af sagen kunne han henvise både til den officielle katolske kirke, Baptistkirken i Danmark og Metodistkirken. I sagen har den katolske generalvikar Lars Messerschmidt, rektor for Baptistkirkens Teologiske Seminarium, Bent Hylleberg og formand for Metodistkirken, Jørgen Thaarup, afgivet vidneforklaring og de peger på en neutral model som mere uproblematisk. Kommunernes Landsforening har tidligere sagt, at det er udtryk for gammeldags tænkning, at opgaven fortsat ligger i folkekirken, fremførte Tyge Trier. Og ikke mindst har har Danske Kirkers Råds formand, Peter Lodberg, på et tidspunkt skrevet til kirkeministeren og peget på, at en neutral postboks til fødselsregistrering ikke løser det problem, at for eksempel flere baptistægtepar har følt det diskriminerende at skulle på kirkekontoret.

Sagens kerne er den katolske iraker Nathem Koza, som er den person, der har sagsøgt Kirkeministeriet for religiøs diskrimination, både hvad angår civilregistrering og statstilskud. 1. juni 2003 blev hans datter Marian født, og han blev instrueret i, at han skulle henvende sig på det lokale kirkekontor. Det fandt han diskriminerende, og det blev ikke bedre, da kordegnene på kontoret spurgte til, om barnet skulle døbes, og prøvede at forklare ham dansk lovgivning, som han fandt besynderlig, på en åbenbart ret højrøstet måde.

Ikke nok med det, så endte Nathem Koza med en fødselsattest i hånden, hvorpå der højt og tydeligt stod Den Danske Folkekirke, selvom det var helt frivilligt, om man ville have det.

Forløbet på kirkekontoret var frustrerende, og selvom det har været sagt, at der var tale om personfejl, burde det ikke have fundet sted, og derfor skal Nathem Koza have medhold i sin anklage. Der var også tale om en systemfejl, for hele den folkekirkelige ordning, blandt andet med religiøst ansat personale, forhøjer risikoen for, at andre borgere kommer til at opleve lignende forhold, sagde Tyge Trier, som henviste til, at Kirkeministeriet har 22 sager liggende om folkekirkens civilregistrering, dog ikke alle klager.

Som en løsning på problemet peger alle kritikere på, at man skal udbrede den sønderjyske ordning til hele landet. Her henvender man sig til et kommunekontor og ikke et kirkekontor.

Det store problem i sagen er, at der ikke findes fortilfælde, hvor der er faldet dom vedrørende ordninger som de danske. Men Tyge Trier henviste flere gange under sagens fremlæggelse til Europarådets Kommission. Den har flere gange sagt, at Danmark bør reviewe (overveje) sine ordninger, både hvad angår civilregistreringen og statstilskuddet. Der er dog langt fra tale om en ordre. Men Tyge Trier mener, at hvis Højesteret har en prognose om, at Menneskerettighedsdomstolen kunne finde på at give Nathem Koza ret, så bør han også gives medhold i den aktuelle sag.

Kirkeministeriets synspunkt, ved kammeradvokat Sune Fugleholm, har hele tiden været, at staten er i sin fulde ret til at uddelegere en statslig forvaltningsopgave til for eksempel folkekirken. Civilregistreringen har desuden ingenting med en religiøs handling at gøre, og derfor kan der ikke være tale om særlig religiøs diskrimination, som det påstås i sagen. Alle landets borgere står her over for samme forhold og vilkår. Enhver stat er desuden i sin fulde ret til at opkræve en generel skat og så fordele den til forskellige områder, også et trossamfund, fremgår det af international ret. Derfor er der ifølge Sune Fugleholm ikke noget forkert i, at staten giver et tilskud til folkekirken.

Man kan ikke opkræve en specifik kirkeskat til folkekirken fra ikke-medlemmer. Men skatteyderne må finde sig i, at den generelle skat bliver brugt til hvad som helst, også våben for den sags skyld, selv hvis man som trossamfund er imod, sagde Sune Fugleholm og fortsatte om civilregistreringen:

Min modpart holder krampagtigt fast i sin sag, selvom både Folketinget og Kirkeministeriet gerne vil åbne for, at der også bliver andre muligheder end kirkekontoret for fødselsregistrering. Det fremføres, at Marian nu står i den elektroniske kirkebog. Det gør hun ikke. Rent edb-teknisk står hun sammen med alle andre borgere i det centrale personregister, CPR, og kun her. Derfor er der ikke tale om forskelsbehandling på grund af tro, hverken i Sønderjylland eller i resten af landet, sagde Sune Fugleholm.

vincents@kristeligt-dagblad.dk