Kristendommen blev for alvor først udbredt, da disciplen Peter ifølge Det Nye Testamente trådte frem foran Jerusalems jøder. Han prædikede om den opstandne Jesus, som var faret til himmels, så 3000 mennesker blev omvendt. Men havde Peter levet i dag, skulle han holde sig fra at missionere for det jødiske folk.
I hvert fald hvis man skal følge et forslag fra Irmgard Schwaetzer, formand for den forsamling, der udstikker retningslinjer for EKD, Tysklands største sammenslutning af protestantiske kirker. Med Irmgard Schwaetzer i spidsen planlægger EKD i disse måneder en række offentlige høringer og diskussioner om emnet, som ifølge hende skal ende med at sætte punktum for 2000 års forsøg på at omvende jøder.
”Jeg håber meget, at det vil lykkes os at fastslå, hvad vi sammen kan sige, og det kan efter min mening kun være en klar afvisning,” siger hun ifølge hjemmesiden for den tyske radiostation Deutschlandradio.
EKD’s ledelse, kaldet synoden, mødtes i november og formulerede en tekst, som fordømmer reformatoren Martin Luthers antisemitiske tekster, herunder værket ”Om jøderne og deres løgne”, der længe har belastet forholdet mellem den protestantiske kirke og jødiske samfund. Men et opgør med jødemis- sion blev ikke indskrevet, idet EKD’s 20 medlemskirker ikke er enige i spørgsmålet. Medlemskirker i en række tyske regioner har dog allerede på egen hånd formuleret en afstandtagen fra jødemission.
”Kernepunktet er den indsigt, at Gud ikke har opgivet sin pagt med Israel og har bevaret sit løfte om frelse til Israels folk,” siger Irmgard Schwaetzer i et interview på EKD’s hjemmeside.
”Som kristne er det ikke vores opgave at føre jøder til frelse. Det gør Gud selv,” siger hun og tilføjer, at holocaust ”åbnede (kirkens) øjne for teologiske afveje i forhold til jødedommen”.
Tyske kirker er langtfra de eneste, der lægger afstand til mission blandt jøder. For et år siden meddelte Vatikanet i et dokument, at katolikker ikke skulle forsøge at konvertere jøder, men koncentrere sig om at hjælpe dem med at bekæmpe antisemitisme. Vatikanets opgør med jødemission faldt sammen med 50-året for Vatikanets opgør med den tanke, at jøderne bærer en kollektiv skyld for Jesu død – en tankegang, som tidligere har ført til voldsomme jødeforfølgelser, blandt andet i Østeuropa.
Den svenske kirke afviser ligeledes mission blandt jøder, fortæller Peter Lööv Roos, som er den svenske kirkes koordinator af tværreligiøse spørgsmål. Kirken har ikke taget officielt afstand fra mission blandt jøder, men allerede i løbet af det første årti efter Anden Verdenskrig og nazisternes mord på seks millioner jøder ændrede kirken kurs fra mission til dialog præget af gensidig respekt, siger han.
”Den svenske kirke tilskynder til dialog og samarbejde, ikke forsøg på at konvertere,” siger Peter Lööv Roos og henviser blandt andet til et dokument fra 2001, hvori den svenske kirke fastslår, at ”Guds pagt med det jødiske folk stadig er gyldig”.
På Det Nye Testamentes tid var det først og fremmest vigtigt at fastslå, at hedningerne også kunne blive en del af Guds pagt uden først at blive jøder, påpeger Peter Lööv Roos.
Når Jesus siger ”jeg er vejen og sandheden og livet, ingen kommer til Faderen uden ved mig”, er det ikke et svar på, hvordan kristendommen skal forholde sig til andre religioner, men en trøst under en intim afsked med hans allernærmeste disciple, som er bange og forvirrede over, hvor han skal hen, og hvad de skal gøre.
Den svenske tankegang finder man også hos Amos Clare, som er koordinator for tværreligiøs dialog og samarbejde i Kirkernes Verdensråd, et internationalt, økumenisk fællesskab, som omfatter over 340 kirker fra flere end 120 lande.
”Min opfattelse er helt bestemt, at det ikke er passende at gå målrettet efter jøder med henblik på konversion, altså at ændre deres hengivenhed fra jødedommen til kristendommen, særligt fordi de er jøder,” siger hun og peger blandt andet på missionsorganisationer som den engelske Kirkens mission blandt jødiske folk (CMJ), som hun finder problematiske.
”Men jeg mener samtidig, at kristendom som noget helt uløseligt er en missionær- religion, og at mennesker bør have frihed til at ændre deres religion, hvis de ønsker det. Så jeg indtager ikke det synspunkt, som nogle kristne måske indtager, at det er grundlæggende upassende og forkert for en jøde at blive kristen, hvis vedkommende ønsker det,” siger hun.
Men kristendommen begyndte med mission blandt jøder, og den kristne forpligtelse til mission blandt jøder forsvandt ikke med holocaust, understreger Bodil F. Skjøtt, generalsekretær i Israelsmissionen.
”Jeg bliver meget ked af det, når jeg hører, at nogen inden for den kirke, jeg ser mig selv som del af, fravælger mission blandt jøder. Vi fastholder, at kirken på trods af dens fortrædeligheder over for jøderne op gennem historien er forpligtet til at gøre evangeliet om Jesus, Israels egen Messias, kendt for det jødiske folk,” siger hun og understreger, at ”jøders behov for at kende Gud gennem Jesus ikke er anderledes end for alle andre mennesker”.
Den tværkirkelige konference Tyske kirkedage har som konsekvens besluttet, at missionsorganisationer, der arbejder for jødemission, ikke kan medvirke, påpeger Bodil F. Skjøtt.
”Rent følelsesmæssigt kan jeg sagtens forstå, at man vælger at gøre, som man gør. Men det er en del af mit kristne mandat at missionere blandt jøder. Siger vi nej til jødemission, slår vi hånden af de jøder, som har fået en tro på Messias,” siger hun.
Kristne har ligefrem en særlig forpligtelse til at fortælle jøder om det kristne budskab, mener Alex Jacob fra den engelske missions- organisation Kirkens mission blandt jødiske folk (CMJ) under Church of England. Han henviser blandt andet til et vers i Romerbrevet i Det Nye Testamente, hvor der står, at evangeliet er ”Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker”.
”Men det skal gøres på en kulturelt følsom og teologisk vis måde. Der skal være en løbende forståelse for, at det jødiske folk er udvalgt, og for Guds trofasthed i pagten med jøderne. Der skal være en absolut modstand mod enhver form for antisemitisme og en påskønnelse for fremkomsten af en messiansk jødisk identitet,” siger han med henvisning til de jøder, som tror på Jesus som Guds søn, men stadig lever efter jødiske retningslinjer og ikke kalder sig kristne.