Flere klager til FN over dansk behandling af kristne asylsøgere

Ifølge flygtningeadvokat er mindst 40 danske sager om afviste kristne asylsøgere indberettet til FN. Flygtningenævnet burde lytte mere til præster og andre kirkelige eksperter, mener advokat

Advokat Helge Nørrung, der dagligt arbejder med kristne asylsøgere, har selv indbragt en række sager om afviste kristne asylsøgere for FN's Menneskerettighedskomité. På billedet ses asylansøgere fra Iran, som i 2012 søgte tilflugt i Stefanskirken i København efter at være blevet nægtet asyl.
Advokat Helge Nørrung, der dagligt arbejder med kristne asylsøgere, har selv indbragt en række sager om afviste kristne asylsøgere for FN's Menneskerettighedskomité. På billedet ses asylansøgere fra Iran, som i 2012 søgte tilflugt i Stefanskirken i København efter at være blevet nægtet asyl. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN

En række afviste kristne asylsøgere sendes måske alligevel ikke hjem fra Danmark. For lige nu ligger adskillige sager om kristne asylsøgere, der er konverteret fra islam til kristendommen i Danmark, hos FN's Menneskerettighedskomité, som kan omstøde Flygtningenævnets afgørelser om opholdstilladelse.

Sagerne fremgår af Flygtningenævnets nyligt offentliggjorte beretning for 2014. Her forlyder det, at der i cirka 130 tilfælde er klaget til FN over Flygtningenævnets afgørelser.

Desuden lyder det i beretningen, at ”et stort antal af de indbragte klager for menneskerettighedskomitéen vedrører sager, hvori klageren på et sent tidspunkt som et nyt asylmotiv har gjort gældende at være konverteret fra islam til kristendommen under opholdet i Danmark”.

Advokat Helge Nørrung, der dagligt arbejder med kristne asylsøgere, har selv indbragt fire sager om afviste kristne asylsøgere for FN's Menneskerettighedskomité. I alt vurderer han, at omkring 40-50 af de omkring 130 sager indbragt for FN's komitéer drejer sig om kristne asyl-søgere.

”Ofte mener Flygtningenævnet, at de er klogere end de præster, der har haft deres daglige omgang med de kristne asylsøgere. Disse præster har underbyggede oplysninger om de kristne asylsøgere og ved, hvorfor de er konverteret til kristendommen. De har måske haft kontakt med de kristne asylsøgere i et til to år, og de døber dem ikke, med mindre de mener, at deres konversion til kristendommen er reel,” siger Helge Nørrung og fortsætter:

”Flygtningenævnet burde ikke spille præst, men særligt inden for det seneste halve års tid ser vi flere sager, hvor Flygtningenævnet prøver at komme op med mere eller mindre geniale spørgsmål omkring kristendommen. De burde nok i stedet lytte til de præster og andre med kirkelig indsigt, der har skrevet udtalelserne om de kristne asylsøgere,” siger Helge Nørrung.

Også Dansk Flygtningehjælp har indbragt sager om afviste kristne asylsøgere til FN's Menneskerettigheds-komité. Det har man gjort to gange i 2014, siger Eva Singer, asylchef i Dansk Flygtningehjælp.

”I de tilfælde har vi vurderet, at asylsøgeren ville være i fare, hvis vedkommende blev sendt tilbage til Iran. For os er det oplagt at forsøge at stoppe udsendelserne i sådanne situationer. Hvis de pågældende asylsøgere sendes tilbage til Iran, risikerer de at blive straffet eller udsat for tortur af myndighederne eller andre, fordi de er konverteret til kristendommen,” siger Eva Singer.

Flygtningenævnets formand, landsdommer Henrik Bloch Andersen, afviser kritikken af Flygtninge-nævnets afgørelser, men medgiver, at det kan være vanskeligt for nævnet at vurdere, om en asylsøgers kristne tro er reel ej.

”I de her tilfælde er der tale om en konversion til kristendommen, som er sket sent i asylsøgerens ophold i Danmark. Det kan være vanskeligt for os at sige, om konversionen er reel, eller om asylsøgeren siger til sig selv, at 'nu er jeg kristen, så længe jeg har en asylsag kørende, og så kan jeg gøre og tro, hvad jeg vil bagefter',” siger Henrik Bloch Andersen, som påpeger, at sagerne vanskeliggøres yderligere af, at Flygtningenævnet skal tage højde for, om den kristne konvertit risikerer forfølgelse på grund af sin tro i hjemlandet, hvis det ender med en hjem-sendelse.

”Vi sidder ikke bare med vanskelige sager, vi sidder også med en prognose af, hvad der sker i fremtiden, og her bliver vi bedt om at vurdere, om det, de siger om forholdene i hjemlandet, er reelt,” siger Henrik Bloch Andersen.