Flere missionærer er ramt af Putins religionslove

En amerikansk missionær er dømt for at bryde en omdiskuteret russisk lov, der forbyder mission uden for anerkendte kirkebygninger. Nu går han til den russiske forfatningsdomstol, og sagen kan blive afgørende for kristne i landet. Mindst 50 sager er rejst med afsæt i loven

Den russiske præsident, Vladimir Putin, hilser gerne på repræsentanter for andre religioner, som her på en mindedag for russiske nationalhelte fra 1600-tallet. Men disse skal ikke missionere i det offentlige rum. I så fald kan de blive ramt af de love, der skal stoppe ”ulovlig missionsvirksomhed”. –
Den russiske præsident, Vladimir Putin, hilser gerne på repræsentanter for andre religioner, som her på en mindedag for russiske nationalhelte fra 1600-tallet. Men disse skal ikke missionere i det offentlige rum. I så fald kan de blive ramt af de love, der skal stoppe ”ulovlig missionsvirksomhed”. – . Foto: Aleksander Nemenov/AP/Polfoto.

I 14 år har Donald Ossewaarde arbejdet som kristen missionær i byen Orjol 360 kilometer sydvest for den russiske hovedstad, Moskva. Den 56-årige amerikanske baptist er et kendt ansigt blandt indbyggerne. Men hans arbejde endte brat, da tre politibetjente en søndag formiddag i august sidste år satte sig på stolerækkerne under en gudstjeneste i hans dagligstue og jog en skræk i livet på menigheden.

”Alle disse mennesker har minder fra tiden under Sovjetunionen. De ved, hvad der kan ske med troende og systemkritikere, især dem, der er i kontakt med ’fremmede agenter’,” skriver han på sin hjemmeside.

Måneden inden havde den russiske præsident, Vladimir Putin, underskrevet en lov, som forbyder at praktisere religion andre steder end anerkendte institutioner såsom russisk-ortodokse kirkebygninger. Loven er et led i en kampagne mod ekstremisme og terrorisme i Rusland. Den betyder, at mission og bøn i privat regi kan give bødestraf, mens religiøse aktiviteter kan straffes med fængsel, hvis myndighederne vurderer, at aktiviteterne er ekstreme.

Donald Ossewaarde blev dømt til at betale 5000 kroner i bøde for ulovlig missionsvirksomhed, men ankede dommen hele vejen op gennem det russiske retssystem, og nu skal forfatningsdomstolen afgøre, om hans mis-sionsvirksomhed er ulovlig.

Afgørelsen, som ventes til foråret, får store konsekvenser for kirkesamfund og andre mindre, religiøse bevægelser, som ikke er registreret i Rusland, mener Pavel Tokarchuk, leder af den russiske afdeling af den evangelikale missionsorganisation Mission Eurasia.

”Hvis han formår at vinde sagen, vil den danne præcedens og virke til fordel for kristne i fremtiden. Træffer domstolen den modsatte afgørelse, vil vi få det væsentligt sværere, og forholdet mellem især udenlandske missionærer og myndighederne vil forværres,” siger han, men tilføjer, at den omdiskuterede antiterrorlov ikke kan hindre kirkerne i at vokse.

”Vi oplevede noget lignende i tiden under Sovjetunionen, og vi formåede alligevel at overleve i årtier under det strenge regime,” siger russiskfødte Pavel Tokarchuk.

Donald Ossewaarde er langtfra den eneste, som er blevet ramt af den omdiskuterede lov.

I begyndelsen af 2017 var der rejst omkring 50 sager med udgangspunkt i loven, fortæller Roman Lunkin, leder af Center for religiøse studier ved forskningsinstituttet Institut for Europa, Det Russiske Videnskabsakademi i Moskva og seniorforsker med speciale i menneskerettigheder og konfliktløsning ved Kennan-instituttet under tænketanken Woodrow Wilson Center i Washington, USA.

”Der foregår en klar implementering af loven mod præster, hovedsageligt baptister og præster fra pinsebevægelsen. Hovedmålet for loven er evangelikale kristne og kirker – rivaler til den ortodokse kirke,” siger Roman Lunkin og påpeger, at det var en ortodoks aktivist, der meldte den amerikanske missionær til myndighederne, fordi han missionerede for ikke-troende uden formel tilladelse.

Efterretningstjeneste og politi har også gennemført anholdelser efter i al hemmelighed at filme præsters prædiken under en gudstjeneste for at bruge optagelserne som bevis for, at præsten ulovligt har missioneret for en ikke-troende.

”Efterretningstjenesten suspenderer for eksempel protestanter, som kunne tænkes at ville støtte en orange revolution i Rusland,” siger han og tilføjer, at loven i princippet gælder alle religioner og derfor også kan være en hindring for den russisk-ortodokse kirkes mission.

”Så kristne kirker og deres mission i Rusland er generelt under pres,” siger han.

Menneskerettighedsorganisationen Forum 18 konkluderer ligeledes i en ny rapport, at loven i stigende grad har ført til retsforfølgelse af mennesker, som praktiserer landets forfatningssikrede religionsfrihed.

Loven vil dog næppe komme til at ramme den russisk-ortodokse kirke, eftersom der foregår et samarbejde mellem staten og den gamle russiske kirke, har flere eksperter påpeget. Loven er snarere myndighedernes forsøg på at begrænse udbredelsen af nye religiøse bevægelser, mener adjungeret professor i kirkehistorie på Københavns Universitet Christian Gottlieb, der har forsket i kristendommens historie i Rusland.

”Umiddelbart ser det betænkeligt ud, som om loven strider imod forfatningens garanti af samvittighedsfrihed. Så vidt jeg ved, er det dog ikke alle de sager, der er rejst, som fører til dom. Man kan godt have en fornemmelse af, at loven bliver brugt mere flittigt, end den selv giver grundlag for,” siger han og påpeger, at det kan være vanskeligt for nye protestantiske kirkesamfund i Rusland at blive registreret, så de lovligt kan holde gudstjeneste.

”At myndighederne kan være tunge og bureaukratiske og måske ligefrem obstruerende, er bestemt en mulighed, man må regne med,” siger han.