Prøv avisen

Flere missionske præster finder vej til folkekirken

For Menighedsfakultetet i Aarhus blev sidste år altså et jubelår ud fra det for dem ”vigtigste parameter”: uddannelse af teologer til kirke og mission. Genrefoto Foto: Paw Wegner Gissel

Menighedsfakultetets teologer fylder mere på præsteuddannelsen og oplevede i 2016 også flere præsteansættelser end tidligere. Præstemangel og større anerkendelse kan give missionske præster større adgang til de almindelige sogne, siger landssekretær på fakultetet

Få vil gå så langt som at kalde 2016 et jubelår, efter hvad der skete i verden af terror, politiske afstemninger og dødsfald blandt musikere. Men for Menighedsfakultetet i Aarhus blev sidste år altså et jubelår ud fra det for dem ”vigtigste parameter”: uddannelse af teologer til kirke og mission.

Sådan skriver det teologisk konservative uddannelsessted i sin nytårshilsen til venner og partnere. Året har mere præcist budt på 11 præsteansættelser og to ansatte i kirkelige organisationer, hvilket ifølge fakultetets landssekretær Nils Andersen er markant flere end de tre til fem ansættelser, der plejer at være på et år.

Han tror, stigningen kan hænge sammen med den stigende præstemangel, som betyder, at der er færre ansøgere til stillingerne rundtomkring i landets sogne.

”Vi oplever en større direkte efterspørgsel på vores teologer fra menigheder og menighedsrådsmedlemmer rundtom i landet. Jeg tror, at efterspørgslen skyldes, at man ser, at teologerne fra Menighedsfakultetet har et klart kirkeligt sigte. Man har tiltro til, at her er nogen, der vil kirken noget godt, som vil gå ind i børne-, ungdoms- og besøgsarbejdet og være gode til at opbygge menigheden og inddrage flere i den,” siger Nils Andersen, som tror, at fakultetets kandidater fremover vil få lettere og lettere ved at blive ansat i almindelige sognemenigheder.

”Der er nok også menigheder, som synes, det er en ulempe med en præst, der føler sig forpligtet på Bibelens ord – også når det gælder kontroversielle spørgsmål som vielse af homoseksuelle – og menigheder, som ønsker en præst, der efterkommer ønsket om, at folkekirken skal være en servicekirke for folket på folkets præmisser. Men med færre ansøgere til præstestillingerne vil flere menigheder nok få anledning til at overveje fordelene ved kandidater med en mere klassisk teologi.”

Menighedsfakultetet tilbyder en bacheloruddannelse, hvorefter teologer, der ønsker en præstestilling i folkekirken, skal tage en kandidatuddannelse på universitetet og et semester på Pastoralseminariet. Her er der lige nu en større procentdel studerende fra Menighedsfakultetet end tidligere, siger uddannelsesleder Ulla Morre Bidstrup. Ifølge hende var optaget på Aarhus Universitets teologiske uddannelse lavt for nogle år tilbage, mens optaget på Menighedsfakultetet lader til at have holdt sig mere stabilt.

”Optaget er siden steget på Aarhus Universitet. Men de små årgange af bachelorer fra Aarhus Universitets teologiske uddannelse når frem til Pastoralseminariet i disse år, og Menighedsfakultetets studerende udgør dermed en højere procentdel af de studerende på pastoralseminarieuddannelsen og af de ordinerede til stillingerne i den danske folkekirke,” forklarer hun.

De nye ansættelser glæder formand for Indre Mission Hans-Ole Bækgaard.

”Grundlæggende er jeg kun glad for, at de teologer, som vil fremholde klassisk kristendom og et bibelsk budskab, får plads i sognene rundtomkring. Jeg tror, at flere menighedsrådsmedlemmer i dag får øjnene op for, hvad de missionske præster kan byde ind med i folkekirken og i sognekirkens hverdag. Flere har fået øje for, at det har betydning, at præsten har noget på hjerte og aktivt vil kirkens liv og ikke bare er ens med den folkekirkelige mainstream,” siger han og tilføjer, at udviklingen nok også kan skyldes, at nogle kandidater, der i disse år kommer ud fra Menighedsfakultetet, ikke har så afklaret et syn på kvindelig præstetjeneste og fraskiltes vielse.

På Dansk Bibelinstitut, som også uddanner præster ud fra et traditionelt syn på kristendommen, er det ikke lige så let at opgøre præsteansættelser.

Efter uddannelsen begynder de fleste kandidater nemlig i en kristen organisation og bliver først præster senere, forklarer rektor Børge Haahr Andersen.

”Men jeg mærker, at vi næsten hver uge får henvendelser fra menighedsråd, som spørger, om der er kandidater fra os, som snart er færdige. Det har at gøre med præste- og teologmangel. Da jeg tiltrådte på instituttet for 11 år siden, var der en stor overproduktion af teologer. De seneste cirka to år har der omvendt været en stor efterspørgsel på vores teologer, og vi kan ikke følge med.”