Den tyrkiske stat er i færd med at udvide sit religiøse netværk i Danmark i disse år.
To nye statsstøttede tyrkiske moskéer er på vej i henholdsvis Roskilde og Holbæk. I Fredericia og Aarhus er der åbnet nye tyrkiske moskéer inden for et års tid. I Køge udvidede den tyrkiske forening med et kulturcenter ved moskéen sidste år, og i Ringsted og Hedehusene indviede man nye moskéer i 2013. Derudover fik man i Slagelse nej til et lignende ønske i 2015.
Dermed er 8 ud af de i alt 27 tyrkiske moskéer i gang med at ekspandere deres virke i Danmark – eller har ønsker om det.
I Roskilde er det planen, at den nye Ayasofya-moské med to minareter indvies inden for de kommende måneder.
”Vi manglede plads, og vores gamle bygninger var forældede. Og så har især vores tredje- og andengenerationsmedlemmer ønsket minareter, fordi det symboliserer, at det er en moské. Ellers ligner det bare en almindelig fabriksbygning,” siger Tuncay Yilmaz, der er formand for foreningen bag moskéen.
Fælles for alle moskéerne er, at de hører under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, som igen hører under den tyrkiske ambassade i København og Diyanet, det tyrkiske religionsministerium i Ankara. Diyanet har udsendt – og betaler – de i alt 29 tyrkiske imamer i Danmark. Derudover ejer de også moskébygningerne.
Udvidelsen i Danmark er en del af en større tyrkisk religiøs udbredelse i Europa. Det siger den franske professor Samim Akgönül, der forsker i Tyrkiet, Diyanet og dets imamer ved universitetet i Strasbourg i Frankrig.
”Det er en generel trend i hele Europa, at Diyanet ekspanderer både fysisk med nye moskéer og dermed også ekspanderer religiøst, politisk og kulturelt,” siger Samim Akgönul.
Han lavede i maj i år en analyse af de fredagsprædikener, som Diyanet sender til moskéer i hele Europa hver uge, og som også tyrkiske imamer i dansk moskéer følger.
Analysen viste, at prædikenerne er stærkt farvet af politiske og nationale budskaber, som støtter præsident Erdogans styre.
Samim Akgönul ser moskéudvidelserne som led i Diyanets og Erdogans religiøse projekt, som fremmer en mere konservativ tolkning af islam, og henviser til, at budgettet for Diyanet er steget eksplosivt inden for de senere år.
Samtidig viser opgørelser fra Diyanet Foundation, at der bygges stadig flere Diyanet-moskéer rundt om i verden – og altså også i Danmark. I mindst et tilfælde – i Ringsted – har Diyanet også medfinansieret et moskébyggeri.
”Diyanet forsøger igennem moskéerne at bevare tilknytningen til diasporaen, de tyrkere, der bor uden for Tyrkiet. Og ikke kun med moskéerne, men også med forskellige aktiviteter i foreningerne omkring det religiøse,” siger Samin Akgönul.
Det er også tilfældet i Danmark, hvor Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse flere gange har sendt unge på studieture i Tyrkiet betalt af Diyanet.
Siden det tyrkiske kupforsøg i sommer er der foregået en klapjagt på tilhængere af imamen Fethullah Gülen, som af Erdogans styre vurderes som ansvarlig for kupforsøget. Det er også gået ud over friskoler i Danmark, som har tilknytning til Gülen-bevægelsen. Flere er lukket, og andre dansk-tyrkere har fortalt, hvordan de er blevet stukket til den tyrkiske regering. I april indrømmede den tidligere religiøse rådgiver ved den tyrkiske ambassade i Danmark Adnan Bülent Baloğlu, at ambassaden indsamlede oplysninger om dansk-tyrkere.
Ifølge den dansk-tyrkiske journalist Deniz Serinci kan den tyrkiske udvidelse i Danmark også ses i forbindelse med modstanden mod Gülen-bevægelsen.
”Der er bygget tusindvis af nye moskéer i Tyrkiet, siden Erdogan kom til magten i 2002. Og det, der sker i Tyrkiet, skal også afspejle sig i udlandet, mener den tyrkiske regering. For der er også potentielle vælgere for Erdogan i Europa. I Danmark er der omkring 30.000 tyrkere, der kan stemme ved valget i Tyrkiet. Og for Erdogan handler det i høj grad om at vinde hjerter – også uden for Tyrkiet. Det kan han gøre igennem moskéerne,” siger Deniz Serinci.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse.