Dansk Islamisk Center og Islamisk Trossamfund. Begge trossamfund har en vielsespraksis og kønspolitik, der kan være i strid med ligebehandlingsloven, og derfor er de blandt flere trossamfund, som grundet nye ligestillingskrav og strammere regler for trossamfund kan miste godkendelsen som trossamfund.
”Hvis vi så på ansøgningerne i dag, ville vi højst sandsynligt have sagt, at de var i strid med dansk lov, og det ville betyde, at vi ikke ville anbefale en godkendelse,” siger Armin Geertz, professor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og formand for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der vejleder Kirkeministeriet i sager, hvor trossamfund søger en godkendelse, som blandt andet giver dem vielsesbemyndigelse og skattefordele.
For Dansk Islamisk Center skyldes det blandt andet kravet om, at der skal være mandlige vidner til stede ved brylluppet, mens Islamisk Trossamfunds overtrædelse er, at bruden skal have en mandlig værge ved sin side til brylluppet.
Og langt flere end Dansk Islamisk Center og Islamisk Trossamfund kan have regler, der kolliderer med ligebehandlingsloven, og som kan koste dem deres godkendelse, hvis de ansøgte i dag, vurderer Marianne Schleicher, lektor med religion og køn som forskningsområde på Aarhus Universitet.
”Du kan finde utallige eksempler på vedtægter, der er i strid med ligestillingsloven. Det gælder ikke kun inden for muslimske, men også jødiske og kristne retninger. Jeg vil nærmest sige, at jeg vil blive overrasket, hvis der er undtagelser hos muslimske trossamfund. Derfor kan det være ganske indgribende for trossamfund, hvis alle skal gennemgås,” siger Marianne Schleicher.
Et trossamfundsudvalg undersøger i øjeblikket, hvordan man kan fratage trossamfund deres godkendelse. Kirkeminister Bertel Haarder (V) har over for Kirkeudvalget lagt vægt på, at udvalget skal undersøge, hvordan man ”tilbagetager en godkendelse eller en vielsesbemyndigelse”.
Men det er et brud med religionsfriheden at tage godkendelsen fra trossamfund, der på grund af deres religiøse overbevisning kolliderer med regler for ligestilling, mener Kurt E. Larsen, professor ved Menighedsfakultet.
”Uanset hvor uenig man kan være med de forskellige trossamfund, er det en grundlæggende værdi, at man giver frihed til modpartens synspunkter. Jeg vil være nervøs for, at man i et øjebliks ophidset stemning tager rettigheder fra trossamfund, som de har haft længe, som ikke har givet dem problemer, og som bygger på medlemmernes ærlige overbevisning,” siger Kurt E. Larsen
Han vil ikke udelukke, at trossamfund kan udvikle sig i en retning, så forudsætningen for godkendelsen kan være bortfaldet, men derfor bør man stadig være varsom med at pille ved religionsfriheden, mener Kurt E. Larsen.
”Grundlæggende skal man være meget varsom, før man rører ved trossamfundenes frihedsrettigheder, uanset om man som sekulært samfund forstår dem eller ej,” siger Kurt. E. Larsen.
Men professor Armin Geertz mener ikke, at ligestillingskravene er i strid med religionsfriheden.
”Vores holdning i udvalget er, at religiøst begrundet diskrimination stadig er diskrimination. I vores øjne er det ikke et en indgriben med religionsfrihed. Friheden har man, den er grundlovssikret, men hvis man vil have af staten, eksempelvis vielsesbemyndigelse, skal man leve op til de krav, som staten stiller,” siger Armin Geertz.
Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få kommentarer fra Dansk Islamisk Center og Islamisk Trossamfund.