Prøv avisen

Flere nødhavne til skibsfarten

20 områder i de danske farvande er nu udpeget til at være de steder, havarerede skibe skal søge til

Efter en første høringsrunde har en arbejdsgruppe på tværs af tre ministerier nu udpeget 20 danske områder som nødområder for havarerede skibe. Nødhavnene og nødområderne skal give skibe i havsnød lettere adgang til hjælp, så det kan undgås, at de forurener med olie.

Listen er udvidet i forhold til de 14 områder, der oprindeligt var i spil, da Miljøstyrelsen offentliggjorde den første liste. Det er blandt andet sket efter en høring hos statslige myndigheder, amter, kommuner og forskellige interesseorganisationer.

Arbejdsgruppen fra Forsvarsministeriet, Miljøministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har lyttet til indvendinger fra nogle af parterne og har angivet områderne mere præcist. Desuden er der i stedet for åbne havområder i højere grad udpeget havneområder og områder, der i forvejen har stor skibsaktivitet.

Stigsnæs er valgt fra

I stedet for den oprindelige listes udpegning af Jammer Bugt er det nu præciseret, at skibe kan søge til Hanstholm og Hirtshals. I stedet for Kerteminde Bugt er området nu fastlagt til Lindholm Terminal ved Nyborg. I Øresund er der nu sat »adresse« på Københavns Red ankerplads 2 og Køge Flak Øst.

Stigsnæs er blevet valgt fra, da det lå for tæt på et fuglebeskyttelsesområde. I stedet for er Romsø Syd og Lindeskov Flak udpeget i Storebælt.

Ved høringen stod det også klart, at der manglede nødhavne i Kattegat. Derfor er Pakhus Bugt ved Anholt og Grenaa havn kommet med.

Arbejdsgruppens første liste blev mødt med uro i de berørte kommuner, men arbejdsgruppen har gjort meget for at drøfte med dem, i hvilke situationer deres område skal bruges som nødhavn.

- Vi har gjort meget ud af at differentiere, hvornår de forskellige områder kunne være egnede. Vi har taget hensyn til årstid, vind og vejr, om det er nær et fugleområde, om der er fisk, der gyder, og hvilke typer af skibe, der kan være tale om i de forskellige nødområder. Er det store skibe, små skibe, tankskibe eller kemikalieskibe. Det er ikke alle områder, der er lige egnede til alle skibe, siger kontorchef Jørgen Magner, Miljøstyrelsen.

Til området før en forurening

Han understreger, at tankegangen bag udpegning af nødhavnene er, at man skal få nødstedte skibe hen i nødområdet, inden det forurener.

- Nødhavnene er tænkt til situationer, hvor roret eller radaren går i stykker, eller motoren sætter ud. Så trækker man skibet hen i et sikkert område, hvor man kan reparere det. Det vil sige, at der i de færreste tilfælde er en forureningsrisiko, siger Jørgen Magner.

Sker uheldet alligevel, er det ikke den pågældende kommune, der skal punge ud, men skibets forsikring eller internationale fonde.

Den nye liste er nu til høring i to uger, hvorefter arbejdsgruppen tager stilling til, om den skal ændres endnu en gang.

Endeligt forslag inden jul

Herefter vil der i begyndelsen af december blive holdt et nyt møde med forskellige organisationer for at få de sidste brikker på plads.

Når de har haft mulighed for at sætte endnu et fingeraftryk, laver arbejdsgruppen inden jul sit endelige forslag til regeringen.

Listen, der laves efter krav fra EU, skal være klar senest den 5. februar 2004. Da træder EU's overvågningsdirektiv i kraft. Det så dagens lys efter ulykken med tankskibet »Erika« ved den franske kyst i 1999.

/ritzau/