Flere præster døber indvandrere uden om folkekirken

Udskældt indvandrerpræst er ikke ene om at døbe muslimske konvertitter uden om kirken. Præster kræver afklaring af, hvad de må angående dåb

ARKIV--De danske soldater forlader Irak.  (S).(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2011)
ARKIV--De danske soldater forlader Irak. (S).(Foto: Søren Bidstrup/Scanpix 2011). Foto: Casper Christoffersen/.

Mens en fynsk indvandrerpræst har fået sin biskop på nakken, er han ikke alene om den dåbspraksis, der har ført til hele konflikten.

Som Kristeligt Dagblad skrev i går, har sogne- og indvandrerpræsten Massoud Fouroozandeh fået en påtale af biskop over Fyens Stift, Tine Lindhardt. Konflikten bunder i, at præsten døber muslimske konvertitter uden at sikre, at de bliver medlemmer af folkekirken. Men den praksis kan andre præster også nikke genkendende til.

Det er den kristne dåb, der er afgørende, ikke om man er medlem af folkekirken, mener Per Bohlbro, sognepræst i Grønnevang Kirke og præst for asylansøgere i fængslet Ellebæk ved Sandholmlejren:

LÆS OGSÅ: Kritik: Biskop bør ikke kræve, at konvertitter straks bliver medlemmer af folkekirken

Når jeg møder mennesker, som søger den kristne tro, så døber jeg dem og følger dåbsritualet, men jeg går ikke mere ind i, hvad der siden sker.

Per Bohlbro arbejder blandt asylsøgere og indsatte i asylfængslet, som oftest bliver sendt ud af landet igen.

I den sammenhæng er det absurd at skulle døbe dem ind i folkekirken. Jeg har døbt en asylsøger, som var gennem et dåbsforløb, men som nu er frihedsberøvet, og hans sag er endnu ikke afklaret. Det giver ingen mening, at han skal meldes ind i folkekirken, medmindre han ender med at blive i Danmark, siger han og opfordrer til en afklaring af, hvad præster har lov til, når det gælder dåb af konvertitter.

Mange asylsøgere fra især Iran og Afghanistan ønsker at blive døbt, fortæller Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som samarbejder med både indvandrerkirker og sognekirker i hele landet.

For mange er det at blive døbt en dåb til Kristus og ikke til en bestemt kirke, siger han og tilføjer, at KIT får henvendelser fra præster i folkekirken, som ikke ved, hvordan de skal forholde sig til konvertitter, der vil døbes.

LÆS OGSÅ: Folkekirkeligt paragrafrytteri

Nogle konvertitter vil for eksempel gerne af frygt undgå medlemskab:

Det er ikke så meget et spørgsmål om folkekirkemedlemskabet, men generelt ønsker konvertitter ikke at lade sig registrere alt for mange steder. Vi har desværre eksempler på, at kristne konvertitter chikaneres.

Sogne- og indvandrerpræst ved Apostelkirken i København Niels Nymann Eriksen døber i udgangspunktet kun folk ind i folkekirken. Men der er særtilfælde.

Der har for eksempel været mennesker, som har været på gennemrejse og er kommet fra en undergrundskirke i et andet land, hvor de ikke har haft mulighed for at blive døbt. I sådanne tilfælde giver det ikke mening at blive del af folkekirken, siger han.

Niels Nymann Eriksen nævner også problemet med asylsøgere, som ikke kan registreres som folkekirkemedlemmer, da de ikke har et cpr-nummer. Apostelkirken giver dem i stedet hjemmelavede dåbsattester, som ikke fører til medlemskab i folkekirken.

Jens Lind Andersen er indvandrerpræst og sognepræst i Sundby og Nathanaels Kirker. Han oplever sjældent, at konvertitter bliver del af folkekirken, men siger:

Vi skal som folkekirke af med vores bureaukrati og begrænsninger, når det gælder kristne indvandrere. Hos os har en del af løsningen været en indvandrermenighed, som har et folkekirkeligt grundlag, men en helt anden gudstjenesteform.

Men langt fra alle præster er enige. I folkekirken døber man folk ind i folkekirken, understreger Birgitte Graakjær Hjort, sognepræst i Christianskirken i Aarhus.

Dåb er indgangen til et fællesskab, ikke kun med Gud, men også med andre mennesker i kirken. Som præst må man ikke skabe uklarhed om den sammenhæng. Man er firmaets mand, når man er folkekirkepræst, og det betyder, at man må stå ved det, folkekirken står for.