Prøv avisen

Flere sager om magtmisbrug i dansk kloster

Der må ikke herske tvivl om, at vi oprigtigt ønsker en fuld og uvildig belysning af alle sager, fremhæver den katolske biskop Czeslaw Kozon. -- Foto: Linda Henriksen.

Den katolske biskop udtrykker bekymring, men klosterets abbedisse afsættes ikke. Biskoppen mener ikke, at han kan gøre noget

Sekterisk ledelse, manipulation, tankekontrol, vold og undertrykkelse.

Det er nogle af de vendinger, der går igen i breve til den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, om et katolsk kloster i Danmark.

Disse breve er Kristeligt Dagblad kommet i besiddelse af. De indeholder beretninger fra mennesker med tilknytning til Maria Hjerte Kloster ved Sostrup Slot i Grenå, der ledes af abbedisse moder Theresa Brenninkmeijer, som er valgt på livstid.

Maria Hjerte Kloster kom i mediernes søgelys i sidste uge, da selvbiografien "Nonne tur-retur" udkom. Bogen er skrevet af en tidligere nonne, Helene Hägglund, og beskriver den unge kvindes vej ind i klosterlivet og ud igen 12 år senere. I bogen fortælles om en unavngiven abbedisse, der udøver vold mod dem, hun har ansvar for, og tvinger dem til at udlevere deres inderste tanker for hende.

Siden har flere medier oplyst, hvilket kloster bogen handler om, og nu er Kristeligt Dagblad i besiddelse af breve, der understøtter Helene Hägglunds historie. Samtidig viser brevene, at den katolske kirkes biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, har kendt til sagen i otte år.

Brevene, der blev sendt i 2001 og 2002, er skrevet af fire forskellige søstre, der har forladt klosteret, en nabo, en højtstående præst i bispedømmet samt en tidligere overlæge i psykiatri. Der fremhæves forskellige krænkende situationer, men alle skribenterne konkluderer det samme: Det går ikke godt i klosteret, og det skyldes moder Theresa Brenninkmeijer.

Derfor beder de biskoppen om at gribe ind.

Skribenternes navne er udeladt i følgende uddrag, men de er redaktionen og biskoppen bekendt. En tidligere nonne på Maria Hjerte Kloster skriver:

"Vi levede i et lukket miljø, og jeg havde ikke noget sammenligningsgrundlag. Det gør, at man langsomt bliver suget ind i stedets egen logik. Det, som for andre ville være absurditeter og uhyrligheder, blev for os normaliteter.

Til sidst troede jeg ikke længere på mine egne tanker, men afskrev enhver uenighed med abbedissen som en fristelse fra Djævelen."

Hun fortsætter:

"På det åndelige og personlige plan holdes søstrene i en absolut isolation. De har kun mulighed for at tale med de personer, hun udpeger."

En anden tidligere nonne skriver:

"Billedet på en god søster var et menneske, der ikke havde en egen mening ... Det er blevet til en sekt."

Den højtstående præst i bispedømmet i København beskriver en række hændelser med moder Theresa i centrum og konkluderer i sit brev til den katolske biskop, at hun er skyld i, at klosteret nu lider.

En forhenværende overlæge i psykiatri skriver på baggrund af samtaler med tidligere nonner på stedet, at abbedissen er "skadelig for det psykiske helbred for søstrene i klosteret."

Nogle af disse beskrivelser modtog biskop Czeslaw Kozon i september 2001.

Men efter den katolske kirkes love er det sådan, at klostre ikke hører under bispedømmet, men under den orden, klosteret tilhører. Derfor bad Czeslaw Kozon Ordenskongregationen – det vil sige Vatikanets departement for ordener og klostre – om at gennemføre en ekstraordinær visitats på klosteret. Det vil sige et kontrolbesøg.

- Selvom klosteret er beliggende i Danmark, ligger tilsynet ikke hos biskoppen, men hos cistercienserordenens generalabbed i Rom. Hvad angår de interne forhold i klostret, har biskoppen formelt ikke noget at skulle have sagt, siger biskop Kozon.

Kontrollen med et cistercienserkloster består i, at generalabbeden fra Rom fører tilsyn hvert tredje år. Biskoppens anmodning om et ekstraordinært kontrolbesøg blev afslået, fordi tiden alligevel nærmede sig et af de faste, annoncerede tilsyn.

Flere af brevene, og Helene Hägglunds bog især, beskriver detaljeret, hvordan abbedissen nøje forberedte sig på annoncerede kontrolbesøg. Hun instruerede nonnerne i, hvad de skulle sige og gøre, og afhørte dem efterfølgende.

Generalabbeden fandt på grundlag af besøget ikke grund til at afsætte moder Theresa Brenninkmeijer.

Det fik Helene Hägglund til at henvende sig til biskoppen igen.

- Hvad skulle det nytte med et internt tilsyn, når sådan nogle indtil videre ikke har haft en effekt, spurgte hun.

Flere henvendelser til biskoppen fulgte. De blev oversat og sendt til generalabbeden i Rom. Men her fandt man stadig ikke grund til at afsætte abbedissen.

Da Helene Hägglund et halvt år efter blev løst fra sine løfter, skrev biskop Kozon til hende, at en videre forfølgelse af sagen nu ville kræve "en fornyet overvejelse".

- Jeg har i mine breve udtrykt bekymring for situationen på klosteret, men har ikke kunnet gøre yderligere. Det er generalabbeden, der har bolden, siger Czeslaw Kozon.

- Klosteret er under observation fra generalabbedens side. Der er foretaget tre efterfølgende visitatser, og jeg har læst rapporterne, som påpeger nogle af de ting, Helene Hägglund og andre kommer ind på. Hvorvidt det bliver ført ud i livet, har jeg ingen mulighed for at udtale mig om. Abbeden er i besiddelse af alle oplysninger, og det er op til ham, hvad der sker, siger han.

Biskoppen vil ikke svare på, om han fortsat er bekymret. Men han fremhæver, at brevene omhandler hændelser og kritik fra før visitatsen i 2001. Siden er der kommet flere henvendelser og oplysninger om perioden før, men om tiden efter har han ikke hørt "væsentligt negativt" om klostret.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra moder Theresa Brenninkmeijer. I sidste uge kaldte hun Helene Hägglunds historie for "science-fiction".

I dag driver moder Theresa Brenninkmeijer ikke kun klosteret i Grenå. Hun har også fået ansvaret for to klostre i Tyskland og Peru.

Helene Hägglunds bog om livet bag murene i Maria Hjerte Kloster i Grenå fortæller om stærkt kritisable forhold. Hendes beretning understøttes nu af flere andre. - Foto: Mette Frandsen.