Det har længe været kendt, at universitetsstuderende kan have glæde af at opsøge en præst, når livet gør ondt, men det samme behov gør sig gældende hos blandt andet gymnasieelever og studerende på professionshøjskoler.
Det fortæller Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler og rektor ved Metropol, der uddanner blandt andet lærere og sygeplejersker. Han genkender behovet fra sine studerende for at tale med en præst i svære situationer.
”Det er min holdning, at præsterne gennem sjælesorgen kan noget andet end psykologien. Præsternes tilgang til samtalerne er forankret i en anden tradition, som har en anden og mere eksistentiel horisont, og det, tror jeg, der er mange studerende, der har brug for i dag,” siger han.
Også andre rektorer synes, det er en god idé, at eleverne kan henvende sig til en præst.
Det oplever landets biskopper, oplyser de efter en drøftelse på bispemøde for nylig. I visse stifter er det endda en udfordring at finde nok præsteressourcer til at imødekomme efterspørgslen fra udannelsesinstitutionerne. Det siger både Henning Toft Bro, der er biskop over Aalborg Stift, og Henrik Stubkjær, der er biskop over Viborg Stift.
Også Jens Phillip Yazdani, der er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, synes det er vigtigt for eleverne at have nogen at tale med om det, der er svært. Og det kan i hans øjne sagtens være en præst.
”Der er rigtig mange gymnasieelever, der er stressede, og som har brug for nogen at tale med. Og det kan godt være en præst, hvis der ikke foregår forkyndelse. Det er dog også vigtigt, at der er tilbud til elever med andre religioner. Man må se på, hvad der giver mening lokalt.”
Men anderledes ser formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, på det. Hun er rektor på Gefion Gymnasium i København.
”Jeg kender ikke til, at der skulle være et øget behov ude i landet, og personligt er det min holdning, at præsterne ikke har noget at gøre på gymnasierne. Det bør være en privat sag. Det er dog op til den enkelte rektor at beslutte, om man synes, det er en god idé,” siger hun.
Men flere institutioner har præster tilknyttet.
En af dem er Trine Hostrup Dahl, der er præst ved Vestervang Sogn i Viborg Stift. Hun stiller sig til rådighed for en række gymnasier i Viborg.
”Jeg oplever, at de unge bekymrer sig rigtig meget om alting. De har selvværdsproblemer, og mange er direkte angste for fremtiden,” siger hun og forstsætter:
”Engang sagde vi til hinanden, at vi måtte lære af vores fejl, men i dag har vi en kultur, hvor fejl ikke accepteres. Hvor alt skal være perfekt. Og det er svært for de unge, der hele tiden bliver pålagt at træffe en masse valg, for hvis man så træffer det forkerte og fejler, så er det ens egen skyld,” siger Trine Hostrup Dahl, der fortæller, at arbejdet med sjælesorg for gymnasierne udgør 80 procent af hendes arbejdstid.
Og hun har kun fået mere travlt på de seks år, hun har haft stillingen.
Ofte er det pigerne, der opsøger hende, men på det seneste har også drengene fået øjnene op for muligheden. Trine Hostrup Dahl havde tidligere samtaler med drenge en gang om året.
Nu har hun det en gang om ugen.
Henrik Stubkjær, der er biskop i Viborg Stift, bekræfter, at der er bud efter Trine Hostrup Dahl, og han siger, at det samme gør sig gældende i landets andre stifter uden dog at have tal på fænomenet.
”Hos præsten skal man ikke gennem et langt udredende forløb eller journaliseres, og det tror jeg, er en lettelse for mange unge,” siger han, men påpeger, at den store efterspørgsel på ungdomspræster er en del af en større tendens.
”Samfundet har generelt fået øjnene op for, hvad præster kan bidrage med, og vi oplever, at der er mange institutioner – både offentlige og private – der rækker ud efter kirkens kompetencer. Folk er pressede som aldrig før, og mange har brug for en ventil, der kan lette det pres. I Viborg Stift ser vi også, at der nu efterspørges pilgrimspræster, og præster til hospice. Derfor er vi ved at kigge på, hvordan vi fremover kan benytte kirkens ressourcer bedst,” siger Henrik Stubkjær.