Flere kirker med konservativ teologi går glip af skattemæssige fordele og retten til at foretage vielser med borgerlig gyldighed som andre trossamfund. Hvorfor? Fordi de ikke vil rette ind efter ligestillingskrav fra det statslige udvalg, der rådgiver Kirkeministeriet om godkendelse af nye trossamfund.
”Det er diskriminerende, at vores holdninger til tingene, der udspringer af Bibelen, afskærer os fra den mulighed,” siger Bjarne Larsen, der er formand for Luthersk Missionsforenings Frimenighed i Sønderjylland.
Menigheden er en af mindst otte, der er blevet bedt om at ændre i sine vedtægter, så de overholder statens krav om ligestilling mellem kønnene. Det viser en aktindsigt foretaget af Kristeligt Dagblad i Kirkeministeriet. Seks ud af de otte har bøjet sig for kravene, der handler om kvinders pladser i trossamfundets ledelse og om kvinders frihed for mænds regulering af deres adgang til ægteskab.
Men den sønderjyske afdeling af Luthersk Missionsforenings Frimenighed og Aroskirken i Aarhus har stået fast på deres regler og har dermed ikke fået det blå stempel fra Det Rådgivende Udvalg Vedrørende Trossamfund.
Konstitueret generalsekretær for Luthersk Mission Carsten Skovgaard-Holm kalder udvalgets krav til trossamfundene for ”en urimelig indblanding i den religiøse praksis”. Det statslige udvalgs formand, Armin Geertz, har tidligere sagt, at man ikke vil blande sig i trossamfundenes religiøse praksis. Men det er netop, hvad der er sket i disse tilfælde, hvor frimenigheder inden for Luthersk Mission er blevet ramt, siger Carsten Skov-gaard-Holm.
”Udvalget siger, at man ikke vil blande sig i den religiøse praksis, men det kommer man til alligevel, når man ikke vil godkende et trossamfund, der har lavet disse vedtægter på baggrund af en teologisk opfattelse i foreningen. På den måde kører man over religionsfriheden i ligestillingens navn,” siger Carsten Skovgaard-Holm.
Et andet problem med det rådgivende udvalgs ligestillingskrav er, at hverken udvalget eller Kirkeministeriet har mulighed for at kontrollere, om kravene rent faktisk bliver overholdt efter godkendelsen. Det siger adjunkt Niels Valdemar Vinding ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, der har beskæftiget sig med netop dette udvalg og godkendelser af trossamfund.
”Udvalget tager kun udgangspunkt i de forhold, der står beskrevet i vedtægterne. Der er ingen kontrol med, hvordan forholdene bliver praktiseret hos trossamfundene. I princippet kan et trossamfund ændre i sine vedtægter dagen efter, at det er blevet godkendt. Det vil aldrig blive opdaget, og det er selvfølgelig et problem,” siger Niels Valdemar Vinding.
Han vurderer, at en række trossamfund eller menigheder, der allerede er godkendt, ville blive afvist, hvis de søgte om at blive anerkendt i dag.
”Der ville helt sikkert være noget at komme efter. Der vil nok være nogle trossamfund, der er glade for, at de ikke blev spurgt ind til deres vedtægter og punkterne om bestyrelsessammensætningen, eller om kvinden skal have en værge med ved indgåelsen af ægteskab, da de søgte om godkendelse. Men når udvalget ikke er en kontrolinstans, så kan trossamfundene gøre, hvad de vil, uden at nogen bekymrer sig om det,” siger Niels Valdemar Vinding.
Armin Geertz, der er formand for udvalget, som tager stilling til, om trossamfund kan anbefales til godkendelse, savner manglende kontrol og overvågning med trossamfundene. Men det kræver, at der føres flere ressourcer til området.
”Vi tager kun stilling til, hvad der står i dokumenterne. Vi er ikke en efterretningstjeneste og kan ikke tjekke, om ansøgere skriver én ting og gør noget andet,” har Armin Geertz tidligere skrevet i en kommentar til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad har trods gentagne henvendelser ikke kunnet få Armin Geertz til at kommentere kritikken om ligestillingskravene til missionske trossamfund.