Prøv avisen

Unge indtager menighedsråd i de større byer

I Sankt Hans Kirke i Odense er det yngeste medlem nu 22 år. Foto: Johanne Teglgård Olsen.

Billedet af menighedsråd som forsamlinger med en overvægt af gråhårede sognebørn er under forandring, og bykirker melder om flere nye medlemmer i 20’erne og 30’erne efter sidste uges valg

Når Vor Frue Kirke i Aarhus senere på året skal holde sit første møde for det nyvalgte menighedsråd, kommer der til at sidde en del unge i 20’erne med ved bordet. I mange år har rådets sammensætning ellers ikke ligefrem afspejlet, at langt størstedelen af de omkring 17.000 indbyggere i sognet er unge. Men det har ændret sig efter menighedsrådsvalget i tirsdags. Flere yngre kræfter blev valgt ind, og nu er 5 ud af de 15 valgte medlemmer mellem 24 og 32 år. To af dem sad der i forvejen, og tre nye er kommet til, fortæller sognepræst Carsten Assenholt.

”De 20-35-årige udgør cirka 75 procent af indbyggerne i vores sogn, men har ikke fyldt meget i menighedsrådet. Det har vi forsøgt at lave om på, da vi gerne vil have unge, som for eksempel kan målrette arrangementer og initiativer til deres egen aldersgruppe. Vi har været ude og prikke til nogle af dem, der er kommet i kirken og har været engageret i frivilligt arbejde, og vi har forkortet valgperioden, så man sidder i to år i stedet for fire. Vi ved ikke, hvad der har fået flere til at bide på, men vores mål er i hvert fald lykkedes,” siger han.

Vor Frue Kirke i Aarhus er ikke det eneste bysogn, der har oplevet en større opbakning fra unge ved menighedsrådsvalget i sidste uge. I de store studiebyer Aarhus, København, Odense og Aalborg melder kirker om flere unge medlemmer og en lavere gennemsnitsalder i rådene end tidligere. Det gælder blandt andet i Sankt Hans Kirke i Odense, hvor det yngste medlem nu er 22 år, i Christianskirken og Sct. Pauls Kirke i Aarhus, hvor der begge steder er kommet to medlemmer i 20’erne ind, og i Fredens-Nazaret Sogn i København, hvor man vurderer, at gennemsnitsalderen blandt de syv valgte medlemmer er faldet med cirka 10 år, så den nu er omkring 42 år. Også Vor Frelsers Kirke i Aalborg har fået et ”markant anderledes” menighedsråd efter valget, siger sognepræst Jesper Fodgaard.

”Selvom vi er et bysogn med mange unge, har menighedsrådet tidligere bestået af flest over 65 år. Men nu har vi et flertal af mennesker under 45, heriblandt nogle stykker i 30’erne. For os handler det ikke om at have flest muligt unge, men om, at rådet repræsenterer forskellige vinkler på det at være kirke. Så det er meget opmuntrende,” siger han.

Efter det seneste menighedsrådsvalg i 2016 var gennemsnitsalderen for menighedsrådsmedlemmer 60,5 år. Men de yngre kræfter kan være med til at påvirke arbejdsgangen i rådene på en god måde, fortæller Henrik Bundgaard, der er generalsekretær i organisationen Kirkefondet, som hjælper med at skabe liv i folkekirkens menigheder.

”Tit er de unge rigtig gode til at udfordre det, man plejer at gøre. De kender ikke alle traditionerne, og de stiller nye og anderledes spørgsmål, som kan bidrage til en fornyelse. Samtidig har de et netværk, som kan betyde, at kirken får en større berøringsflade med flere unge,” siger han.

Og hvis kirken viser, at den vil de unge, er der god mulighed for at trække dem til. Det siger Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomsstudier.

”Vi har en ungdomskultur, hvor man ikke er bange for at tale om tro og eksistentielle spørgsmål, og samtidig søger mange unge ind i værdibaserede sagsfællesskaber, blandt andet fordi der ligger en positiv signalværdi i at være en del af et fællesskab, hvor det ikke er ’mig’, der er i centrum,” siger han og tilføjer, at en udfordring ved at trække unge til menighedsråd kan være, at man de fleste steder skal binde sig for en fireårig periode.

”De unge vil gerne tage ansvar, og det især hvis man beder dem om det, men helst i relativt korte perioder ad gangen.”

Kristeligt Dagblad har også talt med bysogne, der ikke har fået flere unge medlemmer. Det gælder blandt andet Vor Frue Kirke i Odense, hvor det yngste medlem af det nye menighedsråd er 39 år og det ældste 94. Og her er det faktum, at unge helst ikke vil binde sig for længe, netop en af årsagerne til, at det ifølge sognepræst Camilla Balslev Fage-Pedersen ikke har været vigtigt for kirken at hverve unge medlemmer.

”Vi har i mange år haft mange menighedsrådsmedlemmer i en høj alder, og jeg kan derfor frygte, at helt unge ville løbe sur i arbejdet. Vi har også tænkt mere i ’det blivende folk’ i stedet for de studerende, som mere er på gennemfart i vores sogn. For os er det vigtigere med medlemmer, der for eksempel repræsenterer børnefamilierne,” siger hun.

Den manglende stabilitet er ganske rigtigt noget af det, der kan være udfordrende ved at have et råd med mange unge, fortæller Nicolaj Stubbe Hørlyck, som er præst i Brorsons Kirke i København. Også her er menighedsrådet blevet lidt yngre efter ugens valg, og tre ud af ti valgte medlemmer er under 30 år.

”Vi har typisk flere unge i rådet, hvilket giver en god energi. Men det betyder også mere udskiftning, da de unges livssituation er mindre stabil. Nogle får børn og andre nyt arbejde. Ved dette valg er alle vores medlemmer for eksempel blevet skiftet ud,” siger han.

Selvom tirsdagens menighedsrådsvalg nu de fleste steder har afgjort, hvordan de enkelte kirker ledes de næste fire år, er der stadig mulighed for at opstille lister til kampvalg frem til den 13. oktober.