Prøv avisen
Teenagedåb

Flere unge københavnere vælger selv dåben til

Konfirmanderne modtager sammen korsets tegn. Fra venstre ses Idun Agnete Engberg Sandgaard, Betija Izabella Volante, Selma Marie Bastian Boysen og Einar Borup Skovgaard. Foto: Leif Tuxen

De seneste år har Københavns Stift oplevet en vækst i antallet af unge, der skal døbes lige op til konfirmationen. Forældre overlader trosvalget til børnene selv, siger forsker

Lørdag eftermiddag stod sognepræst i Kristkirken i København Mette Gramstrup for at døbe syv sognebørn. Ingen af dem skulle bæres op til døbefonten, og alle kunne selv bekende deres kristne tro. Der var nemlig tale om syv teenagere, som skulle døbes i forbindelse med deres konfirmation næste år.

Mette Gramstrup står for størstedelen af konfirmationerne i det store Vesterbro Sogn i København, og ud af de knap 100, der skal konfirmeres næste år, skal cirka en femtedel døbes. Sidste år døbte hun 27 ud af sine 86 konfirmander.

”Antallet af dåb af konfirmander er steget helt gevaldigt i min tid som præst. Særligt de seneste år har der været mange. Det er svært at sige hvorfor – om det er fællesskabet eller det religiøse, der trækker. Men det er klart mit indtryk, at det er børnenes eget tilvalg. Vores sogn har en af landets laveste dåbsprocenter, hvilket kan betyde, at forældrene vil lade børnene vælge selv. Det må vi tage alvorligt som kirke, så de unge føler sig hjemme i kirken,” siger hun.

Ser man på hele Københavns Stift er antallet af konfirmanddåb også steget. Stiftet har kun gjort tallene op for de seneste år, og hvor der i 2012 var 227 dåb, blev 279 konfirmander døbt i 2015. Det svarer til cirka hver tiende af de 2717 unge, der blev konfirmeret i Københavns Stift i 2015, hvor konfirmationsprocenten var 42,4.

På landsplan er det ikke muligt at få lignende tal, da stifter ikke modtager indberetninger om, hvor mange der døbes i forbindelse med konfirmationen.

Kirkeministeriet har derimod tal på indmeldelser fordelt på aldersgrupper, og ser man på gruppen med de 10-14-årige, er antallet af indmeldte gået op og ned de seneste knap 10 år, men steget fra 2010 til 2015. Flest indmeldelser blandt 10-14-årige finder man i Københavns, Helsingør, Aarhus og Roskilde Stifter.

Ifølge religionssociolog med speciale i kirkestatistik Peter Lüchau er det en konsekvens af de dalende dåbsprocenter i hele landet.

”Vi kan se, at færre og færre døbes, særligt i København, mens konfirmationsprocenten har holdt sig forholdsvis stabil i hele landet. Det må blandt andet betyde, at folkekirken formår at opsnappe en del af de unge, der ikke er medlemmer. En anden forklaring er, at der siden 1990’erne har været en opblomstrende interesse for religion. Vi har i undersøgelser kunnet se, at unge i dag er mere interesserede i det religiøse end deres forældre, hvilket betyder, at de selv gerne vælger troen til.”

Ifølge uddannelsesleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter Ulla Morre Bidstrup, der forsker i kirkelige handlinger, peger det stigende antal konfirmanddåb på, at det individuelle valg flere steder er blevet vigtigere end traditionen.

”I de undersøgelser, der er lavet om grunde til ikke at vælge barnedåben til, tyder alt på, at det handler om det autentiske valg. Mange forældre har egentlig sympati for folkekirken og kristendommen, men de er imod at tage valget på barnets vegne. Det er en del af hele den moderne, individualistiske strømning, som især præger storbykulturen.”

Konsekvensen kan være, at til- eller fravalget af den kristne tro i fremtiden ikke afgøres af familien, men af vennekredsen, siger Ulla Morre Bidstrup.

”I konfirmand-alderen er man mere aldersgruppeorienteret end familieorienteret, og man vil gerne følge strømmen. I dag har dette ikke stor betydning, da de fleste unge bliver konfirmeret. Men jo mere folkekirken bliver en mindretalskultur, jo mere bliver valget af konfirmationen til et valg imod flertallet. Og så kan det blive sværere for de ikke-døbte at vælge troen til.”