Camille Jensen fra 8.a på Bavnehøj Skole i København ville normalt ikke bruge meget tid på at tale om eller tænke på sin tro i hverdagen. Men når man som hende går i en klasse, hvor cirka halvdelen af eleverne er muslimer, kan man alligevel komme til det og ligefrem blive klogere af det.
”Det er klart, at miljøet påvirker en. Det er ikke sådan, at jeg siger, ’hey mor, nu synes jeg, vi skal tage i kirke på søndag’. Men det inspirerer mig til at tænke over min tro og overveje den noget mere,” siger hun.
De seneste år har mange børn og unge i særligt større byer fået klassekammerater, som har en anden og ofte mere synlig religion end dem selv. Og det påvirker de unges eget syn på troen, siger Søren Østergaard, der er leder af Center for Ungdomsstudier. Centret har siden 1995 løbende spurgt over 1000 elever i 7.-9. klasser, om de tror på Gud. Og hvor 35,7 procent i 1995 svarede ”ved ikke” til spørgsmålet, gjaldt det ved den seneste undersøgelse i 2015 29,5 procent.
”Vi ser en klar forbindelse mellem, at ’ved ikke’-gruppen bliver mindre, og at samfundet over de seneste 20 år er blevet mere pluralistisk. Der er kommet flere prædikestole, som de unge skal forholde sig til. Og hvis man endda går i klasse med flere, der har en synlig religion, vil man ofte føle behov for selv at afklare sig,” siger han.
”Det betyder, at du vil kunne finde lige så mange afklarede unge på Nørrebro som i stærkt kirkelige områder. For på Nørrebro er de i højere grad nødt til at tage stilling.”
I undersøgelserne blandt de unge fra 7.-9. klasse svarede 39,4 procent i 1995, at de troede på Gud, mod 46,9 procent i 2015, mens størrelsen på nej-gruppen var stort set den samme. Men ifølge Søren Østergaard ændrer forholdet mellem ja- og nej-gruppen sig ofte, hvorfor den større afklaring ikke nødvendigvis betyder, at flere tror på Gud.
At mødet med andre religioner kan påvirke unges forhold til tro, var også en konklusion i den evaluering, som Center for Ungdomsstudier lavede for religionsmøde-projektet ”Din tro, min tro, og hvad vi sammen tror” for nogle år siden.
I projektet tager et hold bestående af en kristen, en muslim og en jøde ud på skoler og taler om deres religion. Center for Ungdomsstudier talte med 500 elever, som havde haft besøg af projektet, og her svarede knap 28 procent, at de i høj eller nogen grad oplevede at blive mere opmærksomme på deres egen tro.
Den tendens kan lektor på Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen nikke genkendende til. Han forsker i religiøs diversitet og har arbejdet med unges tro.
”De er i en hverdag, hvor de lige fra børnehaven kan se, at der er nogle, der er anderledes og for eksempel ikke må spise bestemte ting. Det betyder, at de kommer til at forholde sig til spørgsmålet om tro og være reflekterede langt tidligere, end de fleste af os ældre generationer nogensinde var. De er i stand til at diskutere tro og forstår, at der er flere former for og grader af tro,” siger han.
Man skal dog ikke være sikker på, at den større afklaring også betyder en større åbenhed over for religion og dens plads i det offentlige rum i form af for eksempel tørklæder og bederum på uddannelser.
”Selvom de konfronteres mere med troen i deres hverdag, bliver børn og unge i dag ikke automatisk mere glade for religion. De tager stilling til deres egen tro, men vælger ikke nødvendigvis troen til. Og de, der gør, lader den stadig ikke fylde meget i deres ungdomsliv generelt,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Skal man pege på en anden forklaring på den større afklaring i dag, så har unge også et stort eksistentielt behov, siger Leise Christensen, som er præst i Sankt Johannes Sogn i Aarhus og tidligere har stået bag flere undersøgelser om unges tro.
”Der er hos både unge og gamle i dag en indre trang til at søge et åndeligt indhold i livet, som man ikke automatisk får i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt livet virkelig kun handler om arbejde, og om en Toyota Yaris er nok til at udfylde eksistensen, presser sig på. Den søgen spiller en rolle i deres afklaring.”
Ifølge Leise Christensen er hovedårsagen til den større afklaring dog også, at der i den globale verden er en større synspunktsudveksling, hvor religion er blevet mere synlig og dermed også er kommet til at spille en større rolle i ungdomslivet.