Flere venstrefløjspartier er skeptiske over for nyt trosfrihedskontor

Det virker for snævert at have et kontor i Udenrigsministeriet, der udelukkende fokuserer på tros- og religionsfrihed, lyder det fra flere partier i oppositionen. Kun Socialdemokratiet bakker uforbeholdent op om regeringens nye tiltag

”Religionsfrihed er da et vigtigt emne, men jeg har svært ved at se, at det kan begrunde et helt kontor. Der ville jeg hellere fokusere på for eksempel nedrustning eller klimakampen," siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen om det nye kontor i Udenrigsministeriet, der udelukkende fokuserer på tros- og religionsfrihed.
”Religionsfrihed er da et vigtigt emne, men jeg har svært ved at se, at det kan begrunde et helt kontor. Der ville jeg hellere fokusere på for eksempel nedrustning eller klimakampen," siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen om det nye kontor i Udenrigsministeriet, der udelukkende fokuserer på tros- og religionsfrihed. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix.

Det vil være en overdrivelse at sige, at regeringens nye indsatsområde med at styrke religions- og trosfriheden i verden har vakt opsigt på Christiansborg. Faktisk har tiltaget haft så lille politisk bevågenhed, at næsten ingen af oppositionspartiernes udenrigsordførere havde hørt om sidste uges lancering af et trosfrihedskontor i Udenrigsministeriet, før Kristeligt Dagblad kontaktede dem for at høre om deres holdning.

Flere af dem er umiddelbart skeptiske over for, om et sådant kontor er en god idé og bør fortsætte uændret, hvis regeringsmagten skifter.

”Religionsfrihed er da et vigtigt emne, men jeg har svært ved at se, at det kan begrunde et helt kontor. Der ville jeg hellere fokusere på for eksempel nedrustning eller klimakampen. Det er selvfølgelig svært at sige på forhånd, men jeg tvivler på, at sådan et kontor vil fortsætte efter et regeringsskifte,” siger SF’s udenrigsordfører Holger K. Nielsen, der selv var udenrigsminister i en kortere periode fra 2013 til 2014.

Der er blevet afsat to millioner kroner årligt til det nye kontor, der blandt andet skal bruges til at aflønne to en halv fuldtidsstillinger i ministeriet. Arbejdet vil især være fokuseret på at fremme religionsfrihed i Libanon, Egypten, Iran og Indonesien samt at få problemstillingen højere op på den internationale dagsorden, ikke mindst i EU.

Men det er en besynderlig prioritering at fremhæve lige præcis den menneskerettighed frem for andre, mener Rasmus Nordqvist, Alternativets udenrigsordfører.

”Det er altid godt, at vi gør noget aktivt for menneskerettighederne. Men jeg synes, det er underligt at prioritere på den måde og tage netop den frihedsrettighed frem. Fokus bør udvides, så det handler om menneskerettigheder mere generelt,” siger han.

På samme måde sætter Enhedslisten spørgsmålstegn ved regeringens fokusområde.

”For mig er det afgørende at have fokus på minoriteter generelt, både religiøse, seksuelle og etniske. Derfor tænker jeg, om det her kontor har et for specifikt fokus, der burde bredes ud,” siger partiets udenrigsordfører Nikolaj Villumsen.

Den kritik er De Radikale dog uenige i, forstår man på Martin Lidegaard (R), udenrigsordfører og udenrigsminister fra 2014 til 2015. Han mener sagtens, at Udenrigsministeriet kan have mere fokus på en frem for en anden frihedsrettighed.

”Umiddelbart synes jeg, det lyder som et godt initiativ. Jeg har bare svært ved at se, hvad det særligt nye er i denne enhed. Da jeg var udenrigsminister, havde vi også folk siddende at beskæftige sig med problemstillingen. Så man kan ikke sige, at det er så banebrydende nyt,” siger han.

Hos Socialdemokratiet er man mere entydig i sin opbakning til regeringens nye enhed. Her kalder udenrigsordfører Nick Hækkerup det for ”rigtig set” at opprioritere arbejdet imod religiøs forfølgelse.

”Der er helt klart et behov for at sætte fokus på muligheden for religions- og trosfrihed. For os er religion en privatsag. Der er så uendelig mange konflikter, der udspringer af religiøse forskelligheder, så kampen for religions- og trosfrihed er central,” siger han.

Derfor forestiller han sig også, at kontoret vil fortsætte, hvis regeringsmagten skifter.

”Det er selvfølgelig ikke noget, jeg kan love på forhånd. Men det lyder fornuftigt, og så skal vi huske på, at to millioner kroner ikke er meget i en statsøkonomi, så det burde vi kunne finde plads til,” siger han.