Tidligere tiders bekymring over faldende interesse for teologistudiet er blevet gjort til skamme.
I hvert fald søger flere unge ind på teologi i år, end tilfældet var sidste år. Det samlede antal ansøgere er steget fra 330 sidste år til 365 i år, og antallet af unge med teologi som førsteprioritet er ligeledes steget fra 146 sidste år til 163 i år. Tallet fordeler sig med 53 på Aahurs Universitet og 110 på Københavns Universitet.
Det ser fornuftigt ud, siger Jesper Tang Nielsen, studieleder ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet:
Men jeg vil faktisk sige, at vi med en kapacitet på 120 gerne ville have 120 med førsteprioritet. Det vile være rart.
Stigningen kan skyldes en generelt stigende interesse for mange kundskabskrævende fag, mener han:
Når man kigger på universitetet generelt, er der en tendens til, at fag som tysk, arkæologi og religionsvidenskab er gået frem. Det kan være årsag til, at teolog er gået frem.
LÆS OGSÅ: Teologi på universitetet er et udtryk for samfundets anerkendelse
Selvom antallet af ansøgere er vokset markant siden et lavpunkt i 2008, hvor kun 60 ansøgere søgte ind på teologi som førsteprioritet på Københavns Universitet, varierer interessen for studiet ifølge Jesper Tang Nielsen år for år.
Ansøgertallet svinger, og de fleste grunde til det har vi ingen indflydelse på. Hele uddannelsesområdet er for eksempel gået op i år på grund af en meget stor ungdomsårgang. Det har også indflydelse.
På Aarhus Universitet er man godt tilfreds med fremgangen i forhold til sidste år, fortæller Mette Thunø, der er dekan på fakultetet Arts med ansvar for uddannelsen.
Hun peger på det årlige arrangement Teologiens Døgn, en slags teologisk åbent hus for hele byen, som del af forklaringen.Teologiens Døgn er et godt eksempel på, hvordan miljøet er med til at til at nytænke og synliggøre den teologiske forskning, siger hun.
Ser man på kønsfordelingen på begge universiteter, er mændene i overtal: 86 mænd har teologi som førsteprioritet mod 77 kvinder.
Nu skal man huske på, at vi har et stort frafald, men vi uddanner cirka fifty-fifty, hvad angår mænd og kvinder, siger Jesper Tang Nielsen fra Københavns Universitet:
Så på den måde er der ikke noget, der tyder på en massiv kvindeliggørelse af præstefaget, selvom der med årene er kommet flere kvindelige præster.