Det er et dystert billede af trosfriheden rundt om i verden, der bliver tegnet i en ny, omfattende rapport fra den katolske organisation Aid to the Church in Need. Den anslår, at man i lige knap en tredjedel af verdens lande ser alvorlige brud på trosfriheden. Og da det blandt andet tæller nogle af verdens mest folkerige lande såsom Indien, Pakistan og Kina, betyder det, at næsten to tredjedele af verdens befolkning bor i lande, hvor trosfriheden bliver knægtet i form af religiøs forfølgelse, undertrykkelse eller anden chikane. Den største forfulgte gruppe er ifølge rapporten kristne.
Situationen er alarmerende, siger Mark von Riedemann, der er seniorredaktør og medforfatter på den omkring 800 sider lange rapport.
”Religionsfriheden er truet som aldrig før. Den værste form for brud på religionsfriheden, vi registrerer, handler om direkte forfølgelse, og den finder sted i 26 lande, hvor sammenlagt 3,9 milliarder mennesker bor. Det er over halvdelen af verdens befolkning,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Rapporten har titlen ”Religious Freedom in The World Report 2021” og gennemgår en række bekymrende tendenser for trosfriheden. Blandt andet beskriver den, hvordan coronapandemien har gjort sit indhug i trosfriheden i mange lande. Nogle steder ser man, at religiøse minoriteter ligefrem har fået skylden for pandemien. Andre steder har regeringer brugt den som anledning til at indføre yderligere restriktioner over for i forvejen undertrykte religiøse grupper.
En anden central problemstilling er de autoritære regimer i Kina og Nordkorea, hvor den omfattende statskontrol ikke levner plads til trosfrihed. Dernæst peger rapporten på store problemer i en stribe afrikanske lande syd for Sahara, hvor nogle af de værste angreb på trosfriheden finder sted. Af de 26 lande i verden, hvor der ifølge rapporten sker direkte forfølgelser af religiøse, ligger 12 af dem i Afrika. Og her er det især ekstreme islamistiske grupper, der står for problemerne, siger Mark von Riedemann.
”Det er et resultat af, at transnationale jihadistgrupper såsom Islamisk Stat og al-Qaeda er vokset ekstraordinært hurtigt og systematisk har forfulgt alle, både muslimer og kristne, der ikke accepterer deres ekstreme islamistiske ideologi. Det subsahariske Afrika er blevet et tilflugtssted for mere end to dusin ekstremistiske grupper,” siger han.
Disse problemer har over årene vokset sig store i blandt andet Mali, Niger, Burkina Faso og Nigeria. Når disse lande er blevet så hårdt ramt af islamistiske militante grupper, handler det blandt andet om, at området er blevet destabiliseret, efter Libyens gamle diktator Muammar Gaddafi blev væltet i 2011, samt af årelange interne konflikter. Det forklarer Karen Lauterbach, lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.
”Situationen er forskellig fra land til land, men generelt kan man sige, at der i mange år har eksisteret både politiske og religiøse spændinger i området, men at landene alligevel har kunnet fungere på trods. Efter Gaddafi blev væltet, blev området ustabilt, og der begyndte at operere flere væbnede oprørsstyrker i området. Det har ført til, at magtkampene er eskaleret. Derudover har der været flere militære kup, for eksempel i Mali. Den ustabilitet har et væld af forskellige islamistiske militante grupper udnyttet,” siger hun.
Ifølge Karen Lauterbach er udviklingen formentlig også en sideeffekt af, at Islamisk Stats selvudråbte kalifat i Syrien og Irak er kollapset. Det har betydet, at de militante islamister har ledt efter nye lande at slå sig ned i.