Står det til et politisk flertal i Folketinget, bør der ikke være en paragraf i Straffeloven, der forbyder spot og forhånelse af religioner. Det står klart, efter Enhedslisten i går fremsatte et lovforslag, der i al sin korthed lyder, at blasfemiparagraffen skal ophæves.

Selvom det endnu er uklart, om partiet får flertal til det konkrete lovforslag, lyder det nu fra et flertal i Folketinget, at straffelovens paragraf §140 om blasfemi bør afskaffes.

"Der skal være plads til kritik af religioner"

”Jeg har endnu ikke set det konkrete lovforslag. Men vores holdning er, at blasfemiparagraffen bør afskaffes. I et moderne samfund, der baserer sig på liberale frihedsrettigheder, skal der være plads til kritik af religioner,” siger Christina Egelund, retsordfører for Liberal Alliance.

På samme måde mener Dansk Folkeparti, De Konservative og De Radikale, at der er brug for et opgør med blasfemiparagraffen uden dog nødvendigvis at have afgjort, hvad de vil stemme til lovforslaget.

Alternativet skal først diskutere spørgsmålet på et gruppemøde i dag, men retsordfører Carolina Magdalena Maier vurderer, at partiet hælder til at ville afskaffe paragraffen. Og SF har endnu ikke taget stilling til spørgsmålet, ligesom flere af de nordatlantiske mandater siger, at de næppe vil levere de afgørende stemmer hverken for eller imod.

Blasfemiparagraffen indskrænker ytringsfriheden

Det er Enhedslistens retsordfører, Bruno Jerup, der har fremsat lovforslaget. Han mener, at blasfemiparagraffen er en unødvendig indskrænkning af ytringsfriheden.

”Guder og religioner skal ikke have en særstatus i forhold til, hvad man må sige imod dem. Der er heller ingen begrænsninger på, hvilke politiske bøger og manifester, man må brænde af,” siger han.

Selvom der altså tegner sig et flertal for en afskaffelse af blasfemiparagraffen, vil Enhedslistens forslag næppe blive vedtaget, da det blandt andet vil kræve, at Liberal Alliance og De Konservative skal trodse regeringspartneren Venstre, der vil bevare paragraffen.

Spørgsmålet om blasfemiparagraffen er blevet aktuelt, efter at en mand i februar blev tiltalt for at brænde et eksemplar af Koranen i sin baghave og efterfølgende lægge en video af afbrændingen på Facebook. Det er ellers yderst sjældent, at blasfemiparagraffen, der har en strafferamme på op til fire måneders fængsel, kommer i spil.

Praksis om blasfemi har ændret funktion

At der nu er et politisk flertal imod paragraffen afspejler, at blasfemiparagraffen i praksis har ændret funktion. Det forklarer Henrik Reintoft Christensen, lektor ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

”Historisk set er blasfemiparagraffen gået fra at have beskyttet det guddommelige og beskyttet Gud mod bespottelse til nu nærmere at være en måde at beskytte religiøse grupper og minoriteter på. Paragraffens betydning har ændret sig over lang tid, og det er nok der- for, at vi først ser forslaget komme nu,” siger han.

Ifølge Anders Berg-Sørensen, lektor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet, er modstanden mod paragraffen vokset over længere tid:

”Man har nået et mæthedspunkt for, hvad nogen vil betegne som en overfølsomhed over for religiøse grupper. Det vil man gerne gøre op med nu,” siger han.

Modstand fra Socialdemokratiet

Hvis det ender med, at blasfemiparagraffen bliver afskaffet, kan det få betydning for forståelsen af det religiøse i samfundet, mener biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær.

”Jeg er tryg ved, at vi har paragraffen. Vores religion er noget dybt personligt, som vi hviler vores liv på. Det har jeg det godt med, at der hersker en vis respekt for. Paragraffen er en påmindelse om, at religion er noget, der betyder noget og har at gøre med de dybeste rødder hos mennesket,” siger han.

Enhedslistens forslag møder også modstand fra Socialdemokratiet.

”Vi synes, at der skal være en nedre grænse for, hvor meget man kan krænke hinandens religion. Blasfemiparagraffen markerer den absolut laveste grænse for, hvad vi kan svine hinanden til med,” siger Trine Bramsen, retsordfører for Socialdemokratiet.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen (K).