Flest biskopper foretrækker et kirkeråd

En rundringning blandt landets biskopper viser, at holdningerne til den fremtidige styring af folkekirken er delte

De 10 biskopper har ikke fundet fælles fodslag i spørgsmålet om, hvorvidt folkekirken skal styres på en ny og anden måde end i dag. På billedet gratuleres Henning Toft Bro af dronning Margrethe, da han blev bispeviet i Aalborg Stift i 2010. –
De 10 biskopper har ikke fundet fælles fodslag i spørgsmålet om, hvorvidt folkekirken skal styres på en ny og anden måde end i dag. På billedet gratuleres Henning Toft Bro af dronning Margrethe, da han blev bispeviet i Aalborg Stift i 2010. –. Foto: Ajs Nielsen.

Det startede ellers i en noget negativ tone, da biskop i Fyens Stift, Tine Lindhardt, som den første af landets biskopper præsenterede sin klare holdning til de mulige modeller for styring af folkekirken i fremtiden.

Siden debatoplægget fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken blev offentliggjort i foråret, har biskopperne generelt holdt sig tilbage i debatten og i stedet lyttet til kommentarerne under de seneste måneders i alt 11 debatmøder i landet, hvoraf de sidste finder sted i denne uge.

LÆS OGSÅ: Biskopperne ser forskelligt på ny styring af kirken

Men i slutningen af august gjorde Tine Lindhardt det klart i et debatindlæg skrevet sammen med formanden for stiftsrådet på Fyn, Ester Larsen, at et kirkeråd ville betyde, at indflydelsen i folkekirken ville blive koncentreret på langt færre personer end i dag. I stedet burde man ifølge hende holde fast i den nuværende model og eventuelt lovfæste nuværende regler, der sikrer bred faglig, folkelig indflydelse og dermed magtspredning i folkekirken.

Tine Lindhardts holdning er ikke repræsentativ for landets øvrige biskopper. Tværtimod viser en rundringning til alle biskopperne, at fem foretrækker et kirkeråd, mens to er imod, og tre endnu er betænkelige.

Blandt fortalerne for et kirkeråd er biskop i Viborg Karsten Nissen, som finder det nødvendigt, at folkekirken selv tager ansvar for det, der vedrører egne, fælles og indre anliggender. Samtidig afviser han, at et kirkeråd fører til mindre magtspredning i folkekirken.

Med den nuværende ordning er der netop tale om, at magten samles hos én person, nemlig kirkeministeren, der, som det er nu, alene kan træffe afgørelser om blandt andet ritualer og salmebøger. Sådan mener jeg ikke, det bør være, siger han og tilføjer, at man lige siden Grundloven har ønsket en balance mellem kirke og stat, hvor staten ikke driver kirken, men samarbejder med den.

Karsten Nissen er en af de to biskopper, der sidder med i det udvalg, regeringen har nedsat til at diskutere folkekirkens fremtidige styring. Den anden biskop i udvalget, biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, deler hans holdning, men kunne godt have tænkt sig lidt mere tid til at lytte til debatten, inden biskoppernes holdning bliver efterlyst.

Jeg hører til dem, der går ind for et folkekirkeråd, for vi skal have et sted, hvor parterne i folkekirken kan drøfte økonomien og foretage de prioriteringer, som berører kirken i hverdagen. Det skal ikke bare være en rådgivende stænderforsamling, men et forum, som kan tage beslutninger på folkekirkens vegne, siger han.

Også biskoppen i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, er positiv.

Jeg savner en klarere struktur i forhold til folkekirkens økonomi og ministerens ansvar for de indre anliggender, og jeg tror, at et kirkeråd med begrænset kompetence vil være et godt sted at begynde. På den måde tager vi ikke et for stort skridt til at starte med, men hvis vi kan se, at det går godt, kan vi tale om, hvorvidt vi skal gå videre, eller omvendt, om det skal ændres igen, siger hun og tilføjer, at hun dog vil vente med at lægge sig helt fast på en model for folkekirken, til debatmødet i Haderslev Stift er blevet holdt torsdag i denne uge.

Flere biskopper synes fortsat, det er for tidligt at komme med en endelig kommentarer. I Aarhus Stift vil biskop Kjeld Holm ikke låse sig fast på en holdning, før der foreligger en betænkning med uddybende beskrivelser af de forskellige modellers konsekvenser, og i Aalborg Stift vil biskop Henning Toft Bro gerne vente med at kommentere styringsforslagene, til han har sendt sit eget høringssvar af sted. Han hælder dog mod et kirkeråd i en eller anden form med de betænkeligheder, han også præsenterede i sin årsberetning ved et landemode i september 2011. Her udtalte han, at tiden var moden til at etablere et kirkeråd, der skulle have ansvar for kirkens indre anliggender med hensyn til tro, forkyndelse og økonomi, men at et sådant råd ikke skulle blande sig i politik.

Også biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, ville have foretrukket, at biskopperne havde ventet med at komme med deres holdninger lidt endnu. Men skal han udtale sig, så ser han gerne et nyt styringsorgan i folkekirken.

Direkte adspurgt kan jeg sige, at jeg på baggrund af mine egne overvejelser og den debat, jeg indtil nu har deltaget i og lyttet til, hælder i retning af at anbefale et folkekirkeråd med begrænset kompetence. Jeg mener, at det bør være et og samme folkekirkeråd, der har med både de indre anliggender og folkekirkens økonomi at gøre for ikke at skille økonomien fra det evangelium, som er selve grundlaget for folkekirken.

Blandt dem, der fortsat overvejer, er Lolland-Falsters biskop, Steen Skovsgaard, som udtaler, at han er skeptisk over for folkekirkerådet, men stadig lytter.

Også Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift, er betænkelig:

Hvis der skal ske større ændringer i folkekirkens struktur, skal det være på det økonomiske plan, for vi trænger til økonomisk selvstændighed i folkekirken og til selv at være mere ansvarlige og prioritere på det område. Her kunne jeg forestille mig en eller anden form for råd, der kan tage sig af prioriteringer af fællesfonden, hvor en fjerdedel af kirkens indtægter ligger, siger hun og understreger, at hun fortsat foretrækker den nuværende ordning, hvad angår folkekirkens indre anliggender.

Min grundtanke er, at vi skal passe på ikke at møde os ihjel i kirken, for det både koster og tager tid fra andet. Ofte forekommer sager om indre anliggender sjældent og er ofte ret problemfrie, så spørgsmålet er, om vi behøver et kæmpe kirkeråd. Men jeg ser gerne, at den sædvane, vi har i kirkens forbehold til staten, under alle omstændigheder lovfæstes.

Et kirkeråd møder dog ingen opbakning fra biskop i Helsingør Stift Lise-Lotte Rebel, som siger nej til at indføre et nyt organ i folkekirken i den udformning, forslaget til et folkekirkeråd foreligger lige nu.

Jeg er dybt betænkelig ved, at det store flertal af folkekirkens medlemmer ikke vil være repræsenteret i et folkekirkeråd. Dermed får vi en differentiering mellem almindelige lægfolk og de fine lægfolk, som vil tage initiativer, men som oven i købet ikke har et læreansvar som præsterne og ikke kan stilles for en gejstlig ret.

Læs flere udtalelser fra biskopperne her