Prøv avisen

Flest borgerlige præster stiller op til kommunalvalget

10 præster stiller op til kommunalvalget, der afholdes på tirsdag. En mindre overvægt af dem befinder sig politisk til højre for midten. Foto: Enderslev Kirke ved Roskilde. Foto: Peter Kristensen

En lille overvægt af præster opstillet til kommunalvalget befinder sig politisk til højre for midten. Det er en fin repræsentation af folkekirkens medlemmer, siger religionssociolog

10 præster stiller op til kommunalvalget på tirsdag, og syv af dem er fra et parti til højre for midten. Det viser en gennemgang af kandidatlisten fra it-virksomheden KMD, der hjælper det offentlige med at afvikle valg.

Fem af præsterne stiller op for et af regeringspartierne, mens to andre stiller op for henholdsvis Nye Borgerlige og Kristendemokratere. På den modsatte fløj stiller to præster op for Socialdemokratiet og en enkelt for Alternativet.

Spredningen repræsenterer dermed folkekirkens medlemmer, mener lektor Peter Birkelund Andersen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

”Modsat kirker i for eksempel Sverige og Finland er der ikke nogen særlig højre- eller venstretendens blandt folkekirkens medlemmer. De ligger solidt i midten med en svag hældning mod højre. Listen over opstillede præster til på tirsdag viser en spredning, der reflekterer medlemmernes. Det er udtryk for folkekirkens folkelige basis,” siger han.

På KMD’s liste med 9559 kandidater ved valget har 10 procent ikke angivet stillingsbetegnelse. Det er muligt, at der gemmer sig flere præster blandt disse 10 procent, og at der altså vil være flere præster på stemmesedlerne tirsdag.

Det gætter Henrik Reintoft Christensen for eksempel på. Han er lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i forholdet mellem religion, politik og samfund.

”Jeg forestiller mig, at nogle præster ønsker at holde deres gejstlige virke adskilt fra deres politiske og derfor ikke skilter med deres stillingsbetegnelse. Det er svært at konkludere en masse ud fra de 10 personer, vi har kendskab til nu, ud over at den partipolitiske bredde repræsenterer folkekirkens medlemmers,” siger han.

Ud af de 10 præster, der har angivet deres stillingsbetegnelse, er tre frikirkepræster og en enkelt valgmenighedspræst. Dette er værd at bemærke, mener Henrik Reintoft Christensen.

”Det er jo næsten halvdelen af dem. Et gæt på en forklaring på dette kan være, at frikirkepræster og valgmenighedspræster har en markant mindre og mere homogen menighed end en sognepræst. Mange sognepræster tøver måske med at stille op, fordi de tænker, at de i forvejen har et offentligt arbejde og frygter at støde sognebørn fra sig ved at markere sig partipolitisk,” siger han.

Andelen af frikirkepræster blandt de opstillede fanger også Peter Lodbergs opmærksomhed. Han er professor (MSO) i systematisk teologi ved Aarhus Universitet.

”Modsat folkekirkepræster har frikirkepræster traditionelt haft en tendens til at holde sig uden for det partipolitiske. Det ser ud til, at det er ved at ændre sig. Frikirkepræsterne er formentlig blevet opmærksomme på, at de ikke kan tage deres position i samfundet for givet, og at de derfor må blande sig i den politiske verden,” siger han.