Prøv avisen

FN-kritik: Danmark bør udvide religionsfrihed

De danske politikere bør i højere grad arbejde på, hvordan de kan brede den danske religions- og trosfrihed ud, mener FN-rapportør Heiner Bielefeldt. Foto: MARTIAL TREZZINI/EPA

Aktuelt er danske politikere optaget af at indskrænke råderummet for antidemokratiske imamer. Men forståelsen af religionsfrihed i Danmark er i forvejen for restriktiv og bør desuden også omfatte ikke-troende, lyder det fra FN-rapportør

I stedet for at drøfte begrænsninger af imamers ytringer og religiøse praksis i Danmark, burde danske politikere i højere grad arbejde på, hvordan de kan brede den danske religions- og trosfrihed ud.

Det mener FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, som i denne måned har besøgt Danmark for at gøre status på religionsfriheden i landet.

Under opholdet talte han blandt andet med muslimer om TV 2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret”, som har medført politisk debat og ønsker om at skærpe kravene til imamer og hadprædikanter for dermed at bremse antidemokratiske ytringer.

En skærpelse, som blandt andet retfærdiggøres med henvisning til Grundlovens paragraf 67 om religionsfrihed, hvori der står, at man må dyrke sin gud, så længe det ikke strider mod den offentlige orden.

Men begrænsninger er der allerede nok af i den danske religionsfrihed, mener Heiner Bielefeldt med henvisning til netop paragraf 67.

”Paragraffen har en meget snæver forståelse af religions- og trosfrihed og en bred forståelse af, hvad der kan begrænse den. Men hvis Danmark skal være på linje med de internationale konventioner, de er med i, må det at tro fortolkes bredere end at ’dyrke en gud’, og troen må ikke begrænses, fordi den offentlige orden måske er i fare. Muslimer skal ikke til at bevise, at de er gode medborgere, før de kan bygge en moské. Frihed er reglen, og begrænsningerne skal være undtagelsen,” siger FN-rapportøren, som under sit besøg oplevede, at nogle af de danske politikeres reaktioner på TV 2’s dokumentar netop kunne indikere en bevægelse tilbage mod en mere bogstavelig forståelse af paragraf 67 og dens begrænsninger.

En anden stor anke ved paragraf 67 er, at den i sin ordlyd kun omfatter mennesker, der dyrker en gud, siger Heiner Bielefeldt.

”Humanister, ateister og agnostikere lader til også at fylde noget i Danmark, og i stedet for kun at tænke i interreligiøs dialog, bør man derfor også tale om dialog mellem overbevisninger.”

Formand for Humanistisk Samfund Lone Ree Milkær så også gerne, at religions- og trosfriheden kom til at omfatte flere grupper i samfundet.

”I Danmark oversættes det engelske ord ’belief’ til tro frem for overbevisning eller livssyn. Dermed bliver den danske religions- og trosfrihed bare til religionsfrihed, hvilket betyder, at vi i Humanistisk Samfund for eksempel ikke omfattes af Grundlovens paragraf,” siger hun og tilføjer, at samfundet ved at blive omfattet at paragraffen måske ville kunne få juridisk vielsesbemyndigelse, ligesom humanister har det i Norge og i Island.

”Det giver en anden legitimitet at være omfattet af religions- og trosfriheden og samtidig en anerkendelse af, at vores sekulære humanistiske livssyn bliver taget alvorligt.”

Ifølge forsker ved Institut for Menneskerettigheder Marie Juul Petersen har mange andre lande og organer begrænsninger af religionsfriheden, men de begrænsninger skal være faste, forståelige og forudsigelige.

”FN’s Særlige Rapportør Heiner Bielefeldt har ret i, at det bliver problematisk, hvis vi anlægger en meget bred og uspecificeret forståelse af, hvad der ligger i ’sædelighed og offentlig orden’ – og det er her, man kan blive bekymret for den nuværende udvikling i forhold til diskussionen om de såkaldt hadefulde prædikanter,” siger hun.

Marie Juul Petersen er samtidig enig i, at flere grupper bør tænkes ind under betegnelsen religionsfrihed.

”Skal paragraf 67 være i overensstemmelse med internationale og europæiske menneskerettighedsstandarder, må vi inkludere ikke bare borgere, der ’dyrker Gud’, men også dyrkelse af andre former for religion, tro og livssyn, herunder ateisme og humanisme.”

Teologiprofessor emeritus på Aarhus Universitet Viggo Mortensen ser dog ikke grund til at brede forståelsen af religions- og trosfrihed ud.

”Hvis vi skal gå fra at tænke interreligiøst til at arbejde med dialog mellem overbevisninger, så kan vi få nok at lave. For der er mange overbevisninger i samfundet, og spørgsmålet er, om de alle skal dækkes af religionsfriheden. Problemet er, at hvis man udvider begrebet, så udvander man det også. Personligt mener jeg, at paragraf 67 i Grundloven ikke handler om ateister, men derimod om mennesker, der følger en trosoverbevisning."