Vatikanstaten er lidt mindre end en 18-hullers golfbane og har observatørstatus i FN. Ud af knap 600 indbyggere er der cirka 10 børn og 100 kvinder, mens resten er mænd. Og Vatikanets status som stat og trossamfund, dets taleret ved FN samt Vatikanstatens ratificering af FNs Børnekonvention er baggrunden for en meget omdiskuteret FN-rapport fra sidste uge.
FNs komité for børns rettigheder kritiserer i rapporten nemlig både trosgrundlaget den kanoniske ret, det samme som kirkens egen lov og håndteringen af sexskandalerne i kirken. Sagen har vakt voldsom harme i katolske kredse, som mener, at FN blander sig i katolsk teologi.
Den største furore skaber kravet om at ændre i den kanoniske ret, så den stemmer overens med Børnekonventionen.
LÆS OGSÅ: FN-børnekomité fejler i en god sag
Blandt andet kræver komitéen, at udtrykket illegitime børn, som står i kanonisk ret, fjernes, og kritiserer Vatikanets tidligere udtalelser om homoseksualitet, som ifølge rapporten bidrager til social stigmatisering af og vold mod homoseksuelle. Hertil kommer rapportens krav om kønsligestilling, som FN-komitéen allerede påpegede i 1995, samt opfordringen til at sikre rådgivning til unge kvinder for at undgå uønsket graviditet samt at opspore de børn, katolske præster har fået på trods af cølibatet.
Jakob Egeris Thorsen, postdoc i systematisk teologi ved Aarhus Universitet og selv katolik, mener, at den overordnede problemstilling i FN-rapporten er, at den blander to ting sammen.
Der, hvor FN-komitéen går helt galt i byen, er, hvor den mener, at den katolske kirke som følge af misbrugsskandalen skal ændre opfattelse af seksualitet, abort og prævention. Man kan ikke sammenkoble en berettiget kritik af håndteringen af misbrugssager med kirkens modstand mod provokeret abort og udenomsægteskabelig sex. Denne grundlæggende kritik af kirkens teologi og seksualetik kunne tyde på, at der er grupper i FN, som har en anden kønspolitisk dagsorden, siger Jakob Egeris Thorsen og uddyber:
Konkret kritiserer man håndteringen af misbrugssagerne og behandler kirken, som om den er et land. Det er den ikke, den er en institution med en vis grad af lokalt selvstyre, og det betyder, at tingene desværre er blevet håndteret forskelligt og ofte meget mangelfuldt forskellige steder.
Professor i religionsret på Roskilde Universitet Lisbet Christoffersen pointerer, at den katolske kirke både vil være stat og kirke.
Og det er svært at ride to heste på en gang, siger hun.
Hvis man vil være stat og i FN, så er der nogle retlige forpligtelser og nogle konventioner, der skal overholdes. Og Vatikanet vil gerne have indflydelsen, der følger med taletid i FN.
Der er, ifølge Lisbet Christoffersen, ikke noget andet trossamfund i verden, som både er en stat og observatør i FN.
Islam sidder ikke i FN, det gør protestanter heller ikke. Men institutionen og organisationen er bundet af kanonisk ret, og nu siger FN-komitéen for børns rettigheder så: I har selv sagt, at I er et selvstændigt retssubjekt, og så er I bundet af det.
Netop dette nævnes også i rapporten med følgende ordlyd: Komitéen minder derfor Vatikanet om, at det med ratificeringen af Konventionen om Børnerettigheder har tiltrådt at inkorporere konventionen, ikke alene i Vatikanstaten, men i hele den del af den katolske kirke, der hører under statens jurisdiktion.
Erling Tiedemann, som selv er katolik og tidligere rektor, politiker og medlem af Det Etiske Råd, mener, at FN med rapporten beder om, at den katolske kirke får en helt anden troslære.
For jeg går ikke ud fra, at FN er en teologisk institution, siger Erling Tiedemann.
Det er for mig lidt af en skuffelse, at rapporten ikke inkorporerer alle de tiltag, der er gjort for at forhindre seksuelt misbrug af børn. For jeg er faktisk enig i de anbefalinger, FN kommer med i så henseende, og det svarer til, hvad vi har gjort i den katolske kirke i Danmark. Vi har meldt alle sager til politiet, vi har ikke selv undersøgt de sager, der har været, men bestilt en advokatundersøgelse, og vi har indført regler for forebyggelse af flere sager.
Erling Tiedemann er skuffet over, at FN-komiteen ikke har været opmærksom på alle de ændringer, der er sket, men tilsyneladende har hevet kanonisk ret fra 1983 ned fra hylden og samtidig overset, at der hele tiden sker ændringer i loven, når kanonisk ret møder virkeligheden.
Kanonisk ret er suppleret med alle de nye love, og det er den især blevet på området for seksuelt misbrug af børn. Og på bare to år er mindst 400 præster blevet fyret for deres andel i misbrugssagerne.
Leder side 8
sagen kort