Regeringen bør sigte efter at selvstændiggøre folkekirken.
Sådan lyder det bemærkelsesværdige budskab fra FN’s nu afgåede særlige rapportør for tros- og religionsfrihed Heiner Bielefeldt.
Han var i foråret sidste år i Danmark for at tale med politikere og religiøse ledere, og i en ny rapport opfordrer han altså regeringen til at løsne det tætte bånd mellem kirke og stat.
”Regeringen burde påbegynde en diskussion om folkekirkens fremtid med udsigt til, at den kan blive en selvstændig kirke baseret på aktive medlemmer,” lyder det i rapporten.
Her argumenterer forfatteren for, at folkekirkens særlige ånd af inklusion bør lede til, at kirken også deler ud af de privilegier, som den traditionelt har nydt.
”De privilegier kan have en diskrimerende virkning på andre religiøse og ikke religiøse grupper, der ofte får medlemmerne af disse grupper til at føle sig som andenrangsborgere, hvilket kan skabe frustration og endda ydmygelse,” skriver Heiner Bielefeldt, der i dag forsker i menneskerettigheder og religion ved Erlangen Universitet i Tyskland.
Anbefalingen mødes imidlertid med en kold skulder fra Ribe-biskop Elof Westergaard.
”Det er et historieløst synspunkt, fordi det ikke tager hensyn til alle de punkter, hvor staten og kirken i det hele taget er flettet sammen. Det gælder i forhold til kulturarv, begravelsesvæsen og en lang række andre punkter. Derfor virker det en smule forenklet at sætte det op på denne måde,” siger Elof Westergaard.
Han mener også, at rapporten udtrykker et individualistisk syn på religion og samfund.
”Den tager udelukkende udgangspunkt i individets syn på religionsfrihed og ser det ikke som betydende, at religion ikke kun er noget, der bæres i egen krop. Synspunktet forekommer mig at være beslægtet med nogle af de debatter af sekularistisk art, hvor man ikke har forstået, at religion også er en del af fællesskabet. Der bliver vinklingen fordrejet, for vi bærer også religion i slægt med andre. Det mener jeg, at denne anbefaling er blind over for,” siger Elof Westergaard.
Også hos en ekspert mødes Heiner Bielefeldts anbefalinger med undren. Professor Jens Elo Rytter, der forsker i menneskerettigheder, finder det besynderligt, at Heiner Bielefeldt i sin rapport har blandet sig i forholdet mellem kirke og stat.
”Jeg vil mene, at det er usædvanligt. I hvert fald er det min opfattelse, at specialrapportøren her går meget langt – og nok også for langt – i forhold til, hvad der juridisk og menneskeretligt er belæg for,” lyder det fra Jens Elo Rytter.
Ifølge teologiprofessor Svend Andersen fra Aarhus Universitet kan rapporten fra FN’s nu tidligere særlige rapportør for religions- og trosfrihed formentlig bekræfte den kritik, der i disse tider lyder af menneskerettighedsorganisationer og domstole.
”Den løftede pegefinger fra internationale organisationer bryder man sig ikke om her i landet. Men jeg mener, at det kan være relevant nok at diskutere forholdet mellem religionsfrihed og den danske folkekirkekonstruktion. Det kan man kun hilse velkomment, fordi det udefra kan være vanskeligt at forstå, hvad det forhold indebærer. Og jeg synes, at han rammer rigtigt på den måde, at der også inden for det politiske er stemmer, der bruger folkekirkens særlige status til at hævde en form for danskhed, der er afgrænsende over for fremmede,” siger Svend Andersen.
Med tanke på at de borgerlige partier skrottede en reform af folkekirken tilbage i 2014 mener han dog ikke, at forslaget kan vinde indpas i folketinget.
Venstres kirkeordfører, Carl Holst, understreger dog også, at regeringen ikke har nogen planer om at følge FN-rapportørens anbefalinger.
”Vi har ingen planer om at adskille kirke og stat. Vores historie er bygget op omkring folkekirken, og kirkens særstatus er grundlovsfæstet. Den særstatus vil vi værne om,” siger Carl Holst, som advarer imod at følge den svenske og norske vej, hvor kirken netop er gjort selvstændig.
”Sverige har valgt en skilsmisse og nordmændene en separation. Vores politik er, at vi fastholder ægteskabet. For ser man på erfaringerne i de lande, er der intet, der taler for en adskillelse. Jeg tænker primært på store udmeldelsestal, og hvor politisk kirken er blevet i Sverige. I vores grundtvigske fædreland skal vi beholde den model, vi har, også selvom det kan være svært for en udlænding at forstå,” siger Carl Holst.