FN-rapportør: Pandemi har givet religiøs diskrimination

Under coronakrisen er mennesker blevet fængslet, diskrimineret og nægtet adgang til fødevarehjælp på grund af deres tro. Men krisen viser også, hvilken særlig rolle religiøse grupper kan spille under pandemier, lød det fredag på et online seminar arrangeret af Udenrigsministeriets enhed for religions- og trosfrihed

Coronakrisen har banet vej for mere religiøs diskrimination, og nogle lande har i forvejen undertrykkede minoritetsgrupper. På billedet er det en muslism, indisk pige i forbindelse med en demonstration i byen Chennai tidligere på året, hvor en ny statsborgerlov skabte overskrifter. Ifølge den nye lov nægtes indisk statsborgerskab til muslimer.
Coronakrisen har banet vej for mere religiøs diskrimination, og nogle lande har i forvejen undertrykkede minoritetsgrupper. På billedet er det en muslism, indisk pige i forbindelse med en demonstration i byen Chennai tidligere på året, hvor en ny statsborgerlov skabte overskrifter. Ifølge den nye lov nægtes indisk statsborgerskab til muslimer. Foto: P. Ravikumar/Reuters/Ritzau Scanpix.

Hvordan påvirker coronakrisen menneskers ret til at praktisere deres tro rundt omkring i verden? Det spørgsmål blev blandt andet drøftet, da Udenrigsministeriets særlige enhed for religions- og trosfrihed fredag holdt online seminar.

Og hos dagens første taler, FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed Ahmed Shaheed, var der ingen tvivl: Krisen havde sat og sætter stadig begrænsninger for mange menneskers trosliv.

”Retten til religions- og trosfrihed forudsætter, at man også kan udøve andre frihedsrettigheder, som retten til fredeligt at kunne forsamle sig, til at kunne bevæge sig frit og til foreningsliv og privatliv. Når flere af disse rettigheder begrænses som nu, er det svært at udøve sin tro i det offentlige rum. I store dele af verden er den fælles dyrkelse af troen blevet begrænset,” sagde han og henviste til, at religiøse bygninger eksempelvis har været lukket ned i mange uger eller åbne under mange restriktioner.

Ifølge FN-rapportøren, som løbende undersøger religionsfriheden i forskellige lande, har langt de fleste trossamfund dog udvist stor forståelse for myndighedernes restriktioner. Og han fandt det positivt, hvordan mange religiøse grupper har fortsat deres praksis online samt tilbudt humanitær støtte i deres områder. Men der er også grund til bekymring, sagde han. For mange steder har nedlukningen medført diskrimination af religiøse grupper.

”Det mest foruroligende har været udbredelsen af hate-speech under pandemien. Det, der startede som et had mod asiater, blev pludselig til klassisk antisemitisme bygget på konspirationsteorier og en jagt efter syndebukke. De antisemitiske tropper blev hurtigt fulgt af andre, der søgte syndebukke, og siden har vi fået mange meldinger om vold og diskrimination,” sagde Ahmed Shaheed, som pegede på problemer i blandt andet Indien, Nigeria og Sydkorea. Han frygter, at diskriminationen vil udvikle sig til religiøs forfølgelse, i takt med at de økonomiske konsekvenser af krisen vokser.

Under webinaret blev flere eksempler på diskrimination nævnt. I nogle områder er bestemte religiøse grupper blevet nægtet fødevarehjælp, mens der andre steder har været voldelig angreb på blandt andet kristne og muslimer. Nogle steder er personer blevet fængslet i ly af krisen, og retsagerne er udskudt for de mennesker, der i dag sidder indespærret på grund af deres overbevisning.

Til webinaret blev det også drøftet, hvilken positiv rolle trossamfund kan have under coronakrisen. Der blev blandt andet holdt et oplæg af Katherine Marshall, som er professor i religion and udenrigspolitik på Georgetown University i USA. Hun har tidligere set på religionernes rolle under store sygdomskriser og nævnte flere årsager til, at religion bør tænkes ind i myndighedernes arbejde. Ifølge hende er der mange områder, hvor befolkningen har større tillid til de lokale trossamfund og religiøse ledere end deres militær, politi, regering og ngo’er.

”Religiøse grupper spiller en afgørende rolle, når sundhedsbudskaber skal kommunikeres ud. Og i en tid, hvor myndighedernes beskeder skal tilpasses de lokale omstændigheder og hele tiden ændrer sig, har vi aldrig haft mere brug for den tillid, som folk har til religiøse aktører og deres tilstedeværelse,” sagde hun og tilføjede, at religiøse samfund spiller en særlig stor rolle i de mest sårbare lande.

”I flere lande i Afrika er det også religiøse aktører, der styrer store dele af sundhedsystemet og skole- og uddannelsessystemet. Den rolle skal vi forstå bedre og tænke ind i regeringernes politik og handlinger,” siger hun.

Til mødet deltog også udviklingsminister Rasmus Prehn (S). Også han problematiserede de mange eksempler på diskrimination og roste de steder, hvor religiøse grupper lige nu gør en forskel – også på tværs af religiøse skel.

”Det bør være et mål i sig selv aktivt at søge at hjælpe på tværs af trossamfund. Hjælpen under covid-19 skal bruges til at bygge bro. På den måde kan vi støtte den langsigtede respekt for hinandens ret til at tro og tænke, hvad vi vil. Covid-19 er ikke kun en sundhedskrise. Mange steder er den også en menneskerettighedskrise. Covid-19 har aktualiseret indsatsen for religions og trosfrihed,” sagde han.