Prøv avisen

Danmark får sin første kirke i et land med sharialovgivning

Der findes allerede danske kirker i de muslimske lande Bangladesh og Malaysia, men når kirken i Dubai åbner, bliver det første gang, at en dansk kirke skal operere i et land, der er underkastet sharialovgivning. Foto: Kamran Jebreili, AP/ritzau

3500 danskere i Dubai kommer til at nyde godt af den første danske kirke i et samfund med sharialovgivning. De kirkeligt ansatte må ikke missionere, men byen er ifølge dansk præst ”ret tolerant” og har allerede adskillige kirkesamfund repræsenteret

En konfirmandlejr i en arabisk ørken var del af konfirmationsforløbet for 27 danske unge sidste forår. Tiltaget kom fra præsten i den danske kirke i Sydfrankrig, Carl Bjarkam, for han har i to år varetaget den kirkelige betjening af udstationerede danskere som såkaldt rejsepræst i Dubai, et af de syv Forenede Arabiske Emirater.

Til næste år vil et tilsvarende antal unge danskere blive konfirmeret i Dubai, men til den tid vil det arabiske emirat have fået en fast præst, som skal virke i den første danske kirke i et arabisk land.

”Vi skal være kirke der, hvor danskerne er, og der er nu en betydelig fastboende dansk befolkning i Dubai. Mange er udstationeret i danske virksomheder. Blandt andet den danske ambassade har været med til at arbejde for, at der er et behov for en dansk kirke i Dubai,” siger Pia Sundbøll, udlandsprovst for de danske præster i udlandet og leder af Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK.

Der findes danske kirker 53 steder i verden. Hidtil har der kun været en i Mellemøsten; I Jerusalem, hvor DSUK samarbejder med Den Danske Israelsmission. Til gengæld findes der allerede danske kirker i de muslimske lande Bangladesh og Malaysia, men det er første gang, at en dansk kirke skal operere i et land, der er underkastet sharialovgivning.

”Det indebærer for eksempel, at det kan være svært at holde højmesse søndag morgen, for man har weekend fredag og lørdag der, men det er rimeligt frit at oprette en kirke for sine egne landsmænd. Til gengæld må vi ikke missionere, og der er visse restriktioner for eksempel i forhold til religiøse processioner i gaderne,” siger Carl Bjarkam, der er præst i den danske kirke i Nice.

Udlandspræsten har rejst meget frem og tilbage mellem Frankrig og Dubai de seneste to år, hvor han har stået for det forberedende arbejde i etableringen af den danske kirke i samarbejde med den norske Sømandskirken, som har været i Dubai i 40 år.

”For at komme hurtigere fra start støttede vi os til den norske sømandskirke, der allerede har alle de nødvendige tilladelser. Det har gjort processen lettere, men Dubai er ret tolerant, og der findes adskillige kristne kirkesamfund, deriblandt en stor katolsk menighed, en tysk evangelisk menighed samt pinsekirken. Man kan sige, at der er religionsfrihed, så længe vi ikke er til gene for flertalsreligionen,” siger Carl Bjarkam.

Dubai er et emirat, men også hovedstad i landet De Forenede Arabiske Emirater. Der er omkring 3500 fastboende danskere i Dubai, hvortil kommer et voksende antal turister og mennesker på gennemrejse.

”Islam er toneangivende, og landet er meget konservativt. Man kan for eksempel ikke bo sammen, hvis man ikke er gift, men Dubai og emiraterne er meget mere tolerante end for eksempel Saudi-Arabien og Qatar. Nogen muslimske kvinder bærer fuld ansigtsdækning, som man ser på Den Arabiske Halvø, men kvinder kan sagtens gå i kjole og behøver ikke at være tildækket. Der er en forståelse for, at tilrejsende har en anden livsstil, og en respekt for andres måde at leve på. Som præst oplever jeg, at man har stor respekt for mennesker, der har en tro med hjemmefra, hvorimod man har mindre forståelse for de, der ikke tror på noget,” siger Carl Bjarkam.

Den nye danske kirke skal deles med nordmændene om både kirkerum, adminstrative lokaler og boligfaciliteter, hvilket vil begrænse driftsudgifterne. For det er menigheden selv, der skal betale hovedparten af udgifterne til deres kirke. Carl Bjarkam menighedsrådet skal rejse en million kroner for at sikre kirkens funtioner i Dubai i tre-fire år.

De danske menigheder i udlandet er tilknyttet folkekirken, men har egen økonomi.

”En dansk kirke i udlandet har også til opgave at være et dansk samlingssted, der holder fast i dansk kultur og historie. I Dubai, hvor mange fastboende er udstationeret for en årrække, er der et ønske om, at børnene ud over tilknytningen til folkekirken kan fastholde det danske sprog, og det er også kirkens opgave,” siger Pia Sundbøll.8